På elmarkedet har Energitilsynet ansvaret for reguleringen af elselskaber med bevilling til at drive distribution, regional transmission, transmission (Energinet.dk) og handel med forsyningspligt.
ENERGINYT nr. 9 - marts 2008
Nyhedsbrevet udkommer i marts, juni, september og december. Nyhedsbrevet behandler emner i Energitilsynets arbejde af generel betydning for energisektoren. Tilsynets afgørelser offentliggøres også på tilsynets hjemmeside.
Indhold
Elektricitet
- Ændret priskontrol af forsyningspligtige elprodukter
- De nye faktureringsregler er nu trådt i kraft
Naturgas
- Kan overvågningsprogrammer hindre diskriminerende adfærd?
Fjernvarme
- Benchmarking af fjernvarmeværker
- Forbrugerindflydelse i privatejede varmeforsyninger
- Undersøgelsen af varmeværkernes grundlag for varmepriserne
Generelle emner
- Indberetninger
- Indberetning af modtagne værdier fra kommunale energivirksomheder
- Internationalt nyt
- EU Kommissionens "3. liberaliseringspakke"
- ERGEGs regionale Initiativ - el
- EU Kommissionens "Klima- og energipakke"
NordREG
- Brugerundersøgelser
- Brugerundersøgelse - Energitilsynets sekretariat
- Brugerundersøgelse - ENERGINYT
Energitilsynets afgørelser
- Fastsættelse af fremgangsmåde for tilsynet med Energinet.dk's forskrifter
- Elro Net A/S - klage over ikke tilbagebetalt overskud
- Overvågningsprogram - Naturgas Fyn
- Overvågningsprogram - DONG Gasdistribution and Storage
- Overvågningsprogram - HNG MIDT-NORD
- Nyborg Forsyning & Service A/S - harmonisering af fjernvarmepriserne i Nyborg og Ullerslev kommunale fjernvarmeforsyninger efter kommunalreformen
- Resultatet af screeningen af fjernvarmeværkernes budgetter og regnskaber
- E.ON Varme Danmark ApS - Opfyldelse af en bestemmelse i varmeforsyningsloven om forbrugerindflydelse
- E.ON Varme Danmark ApS - Overholdelse af selskabets vedtægter om forbrugerindflydelse
Elektricitet
Ændret priskontrol af forsyningspligtige elprodukter
Energitilsynet har besluttet at ændre priskontrollen af forsyningspligtig el, så der med virkning fra 2. kvartal 2008 fastsættes en markedsbaseret mark-up gældende for to kalenderår ? dvs. i første omgang frem til udgangen af 2009. Mark-up'en skal bl.a. dække elselskabernes faste omkostninger og fortjeneste.
Energitilsynet har siden 1. januar 2005 kontrolleret prisen for forsyningspligtig el hvert kvartal. I praksis er det sket ved hvert kvartal at finde den markedsbaserede mark-up, som leverandørerne måtte lægge til indkøbspriserne til dækning faste omkostninger og avance.
Erfaringerne fra priskontrollen viser, at disse identificerede mark-ups svinger væsentligt mere, end det ville kunne forventes på et marked med aktive forbrugere og effektiv konkurrence.
Hensigten med ændringen er at sikre en mere stabil udvikling i mark-up?en, så prisreguleringen i højere grad kommer til at afspejle forholdene på et marked med konkurrence. Forbrugerpriserne vil dog stadig kunne svinge væsentligt primært som følge af ændringer i engrosprisen på el, og mark-up?en vil blive reguleret med prisudviklingen hvert kvartal.
Effektiv konkurrence på et marked fører generelt til en mere stabil udvikling i mark-ups. Virksomhedernes faste omkostninger, der skal dækkes af mark-up?en, vil normalt ikke ændre sig væsentligt inden for kortere tidshorisonter. Det samme gælder virksomhedernes avancer. Selv i tilfælde hvor enkelte virksomheders forhold ændres markant, vil konkurrencen ikke tillade dette at slå igennem på markedet, idet kunderne så vil søge over til leverandører med lavere priser.
For leverandørerne vil ændringen give et mere stabilt og forudsigeligt miljø at operere i på kort/mellemlangt sigt. Det kan være med til at øge incitamenter til innovation og produktudvikling og derigennem også øge konkurrencen på markedet.
De nye faktureringsregler er nu trådt i kraft
Den 1. januar 2008 trådte de nye faktureringsregler på elområdet, som Energitilsynet har udarbejdet i kraft. De nye regler findes på Energitilsynets hjemmeside (BEK nr. 486 af 29. maj 2007).
Faktureringsreglerne skal bidrage til forenklede, overskuelige og sammenlignelige elregninger, og dermed være med til at reducere antallet af henvendelser/klager om forståelse af elregninger.
De nye regler skal anvendes af de elselskaber, der har et direkte afregningsforhold til elforbrugeren - det er de kollektive elforsyningsvirksomheder med bevilling, forsyningspligtige virksomheder samt elhandelsvirksomheder.
Faktureringsreglerne skal bruges ved fakturering af energiydelser, når det årlige køb af energi fra det kollektive elforsyningsnet forventes at være under 100.000 kWh, og når elselskabets kunde (forbrugeren) hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Reglerne skal endvidere bruges ved køb af transportydelser (dvs. transmission og distribution) fra det kollektive elforsyningsnet uanset forbrugsstørrelse.
Energitilsynet fører tilsyn med overholdelsen af reglerne og behandler konkrete klager herom fra forbrugerne.
Naturgas
Kan overvågningsprogrammer hindre diskriminerende adfærd?
Energitilsynet traf i december 2007 afgørelse om gasdistributionsselskabernes udførelse af intern overvågning. Generelt er konklusionen, at programmerne om overvågning - som netselskaberne på el- og gasområdet skal udarbejde - hjælper til at sikre, at distributionsselskaberne er opmærksomme på at forhindre en mulig diskriminerende adfærd. Det kan konstateres, at distributionsselskaberne i høj grad tager arbejdet med den interne overvågning seriøst.
Overvågningsprogrammerne er indført efter lovkrav fra EU. Dette skal ses i lyset af, at der i dag er en udbredt vertikal integration på det danske gasmarked. Det betyder, at en gaskoncern både ejer et distributionsselskab og et kommercielt handelsselskab. Dette kunne give sig udslag i diskriminerende handlinger fra distributionsselskabets side.
Eksempelvis kunne koncerninterne selskaber blive favoriseret i kundekontakten, i samspil med underleverandører (fx VVS-installatører) eller i samhandelen via krydssubsidiering. Der er på denne måde en række forhold, der gør, at en vertikal integration af et monopol og et handelsselskab hæmmer en velfungerende konkurrence.
Om systemet med de interne overvågningsprogrammer kan hindre diskriminerende adfærd også på længere sigt er svært at sige på nuværende tidspunkt. Det ligger klart, at overvågningsprogrammerne næppe vil kunne sikre samme vandtætte skotter mellem de koncerninterne selskaber som for eksempel en ejermæssig adskillelse af selskaberne. Endvidere er det ressourcekrævende både for selskaberne at overholde reglerne og for tilsynsmyndigheden at føre tilsyn med dette.
Først af alt skal virksomhederne have tid til at lave disse programmer over flere år. Dette bevirker, at selskaberne får større erfaring med overvågningsarbejdet og større bevidsthed om baggrunden for dette, så det bliver en del af virksomhedskulturen.
Udover Energitilsynets eget tilsynsarbejde, lægger Energitilsynet meget vægt på, at andre markedsaktører kan gøre brug af muligheden for at henvende sig til Energitilsynet, hvis de oplever diskriminerende adfærd fra et distributionsselskabs side. Det kan gøre Energitilsynets arbejde mere effektivt, da det giver bedre mulighed for fokus på de eventuelt problematiske områder af diskriminerende adfærd, som de opleves på markedet.
Fjernvarme
Benchmarking af varmeværkerne
Energitilsynets sekretariat har i et pilotprojekt i 2007 undersøgt mulighederne for at benchmarke de cirka 500 danske fjernvarmeværker. Formålet var at undersøge om, der eksisterer effektiviseringsmuligheder i branchen. Undersøgelsen viste, at det p.t. er vanskeligt at give entydige udmeldinger om værkernes effektiviseringsmuligheder.
I projektet er anvendt nøgletalsanalyser, som er det mest anvendelige redskab til at foretage en såkaldt resultatbenchmarking af værkerne.
Grundlaget for analysen har været Dansk Fjernvarmes årsstatistik, som i dag er den eneste tilgængelige elektroniske database. Værkerne blev inddelt i relevante grupper, og områder som produktion og brændsel, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, administration samt nettab blev undersøgt.
Pilotprojektets hovedkonklusioner
Værker, der overvejende køber varme, har i gennemsnit de højeste produktionsomkostninger pr. enhed, hvilket peger i retning af, at sælger har markedsmagt.
Større gasanlæg har mindre produktionsomkostninger pr. enhed varme end mindre gasanlæg. Det kan skyldes, at større indkøb af naturgas giver mindre omkostninger pr. enhed på grund af rabat.
Tilsvarende stordriftsfordele synes ikke at gælde for anlæg, der producerer varme baseret på biomasse.
Der blev konstateret to omfattende hovedgrupper af "støjfaktorer", som vanskeliggjorde analysen. Den ene drejer sig om statistiske forhold, bl.a. at der ikke i dag eksisterer en konverteringsnøgle mellem arts- og funktionsbestemte regnskaber. Den anden drejer sig om forhold, som skyldes den gældende varmeregulering, bl.a. de vide rammer for anvendelse af afskrivnings- og henlæggelsesreglerne.
Det videre forløb
Først og fremmest er det nødvendigt med en forbedring af datamaterialet. Der forestår således et større dataindsamlingsarbejde, herunder hjemtagning af valide data gennem Energitilsynets nye elektroniske anmeldelsessystem "EnergiData Online", før analysearbejdet kan færdiggøres.
Når valide data for alle branchens værker foreligger, vil Energitilsynet lave opfølgende benchmarkanalyser af effektiviseringsmulighederne inden for sektoren.
Forbrugerindflydelse i privatejede varmeforsyninger
I dag er nogle varmeforsyningsnet ejet af en privat virksomhed. Bestyrelser i private virksomheder vælges typisk af ejerne af virksomheden. Dette kolliderer med varmeforsyningslovens bestemmelser om forbrugerindflydelse, når ejerne ikke er forbrugerne eller en kommune.
Varmeforsyningsloven bestemmer, at flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges af de forbrugere, der modtager varme fra nettet eller af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor nettet er beliggende.
For at opfylde varmeforsyningslovens bestemmelser om forbrugerindflydelse vil det være nødvendigt med særlige bestemmelser i selskabets vedtægter, der sikrer, at mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer vælges af forbrugerne eller af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor nettet er beliggende.
For størstedelen af de kollektive varmeforsyningsnet er der dog sjældent problemer med at overholde varmeforsyningslovens bestemmelser om forbrugerindflydelse. I disse varmeforsyninger er det enten andelshaverne (forbrugerne), som vælger bestyrelsen, eller for de kommunalt ejede forsyninger, kommunalbestyrelsen der enten direkte eller indirekte vælger bestyrelsen.
Undersøgelsen af varmeværkernes grundlag for varmepriserne
Energitilsynet foretog i 2007 en overordnet undersøgelse (screening) af 451 varmeværkers regnskaber. Energitilsynet undersøgte generelt forhold som afskrivninger, henlæggelser, fonde og likvide midler samt egenkapitalens sammensætning.
437 værker blev i december 2007 informeret af Energitilsynets sekretariat om, at deres priser og leveringsbetingelser mv. er udtaget til en nærmere sagsbehandling i Energitilsynet.
I den videre sagsbehandling vil Energitilsynet opdele sagerne, således at der behandles én region ad gangen - der vil blive startet i Region Midtjylland.
Yderligere information om baggrunden for regnskabsundersøgelsen og den videre proces findes på Energitilsynets hjemmeside: Notat om resultatet af screeningen af fjernvarmeværkernes budgetter og regnskaber og redegørelse for den videre proces.
Generelle emner
Indberetninger
Indberetning af modtagne værdier fra kommunale energivirksomheder
Liberaliseringen af elsektoren og mulighederne for en lignende udvikling på varmeforsyningsområdet har gjort det naturligt for kommunerne at overveje, om der kunne være en fordel ved hel eller delvis afståelse af deres el- og varmevirksomheder.
Siden 1997 har der været regulering, hvorefter kommunerne skal opgøre værdier, som kommunen modtager fra el- og varmevirksomheder. Reglerne blev strammet op i 2006. Reglerne findes på Energitilsynets hjemmeside (BEK nr. 1730 af 21. december 2006).
Kommunerne skal hvert år senest den 1. februar indberette deres registreringer til Energitilsynet. På den baggrund træffer Energitilsynet afgørelse om beløbets størrelse med henblik på Velfærdsministeriets modregning i kommunernes bloktilskud.
Alle landets kommuner skal indberette hvert år, uanset om kommunen har modtaget uddelinger og vederlag eller ej. Har kommunen ikke modtaget beløb, afgiver kommunen erklæring herom. Desuden skal kommuner med multiforsyninger indberette om, de har overført energimidler til vand-, spildevands- eller affaldsområdet.
Reglerne er komplicerede, og erfaringerne fra det første år (2007) har vist, at det er vanskeligt for kommunerne at håndtere de mange indberetningskrav, ligesom kendskabet til, hvilke multiforsyninger der udløser indberetningspligt, er uklart.
Eksempelvis har det vist sig, at Kommune Kemi er omfattet af de nye indberetningsregler, og at alle kommuner er medejere af virksomheden. Dvs. at alle kommuner skal indberette om Kommune Kemi. Desuden skal ca. 80 kommuner også indberette om deres andele i affaldsfyrede kraftvarmeanlæg. Energitilsynet har offentliggjort en liste over disse kommuner.
For at afhjælpe de mange tvivlsspørgsmål, har Energitilsynet offentliggjort en "Ofte Stillede Spørgsmål" på hjemmesiden.
Internationalt nyt
EU Kommissionens "3. liberaliseringspakke"
På energiministrenes Rådsmøde i december 2007 præsenterede Kommissionen for første gang for Rådet den "3. liberaliseringspakke" for el og gas, som var blevet offentliggjort 19. september.
Hovedelementerne i "pakken" er nærmere beskrevet i ENERGINYT 2007:4. I Rådets "Energigruppe" havde der været arbejdet på højtryk, men det var ikke muligt på rådsmødet at fremlægge nogen form for konklusioner. Flere lande med Tyskland og Frankrig i spidsen understregede deres modstand mod planerne om ejermæssig unbundling af systemansvar og transmission eller evt. kun af systemansvar ("ISO modellen"). De lagde op til at få formuleret et 3. alternativ.
Der syntes på mødet at være bred opbakning til forslaget om en harmoniseret opgaveportefølje og uafhængighed for de nationale regulerende myndigheder og til fokus på regionalt samarbejde. Men om forslaget til et Agentur for energiregulering er meningerne delte.
Der arbejdes frem mod energiministrenes Rådsmøde den 28. februar 2008. Her vil nøglen til den videre fremdrift være en eller anden form for politisk enighed om unbundling. Den vil skulle bestå i, at der udover forslagets eksisterende modeller med ejermæssig unbundling af enten både systemansvar og transmissionsaktiver ("ejermæssig unbundling") eller kun af systemansvar ("ISO modellen") formuleres en tredje mulighed. Det er Tyskland og Frankrig støttet af 5 mindre lande, der står bag dette forslag, som nu granskes.
Det er opfattelsen, at hvis der opnås politisk enighed om dette emne, så vil resten gå rimeligt nemt, og der til sommer vil kunne opnås principiel enighed om retsakterne vedrørende el og vedrørende "Agenturet".
Behandlingen af retsakterne om gas synes udskudt til det næste formandskab (Frankrig i 2. halvår 2008).
ERGEGs regionale Initiativ - el
I ERGEG er der modtaget en lang række konstruktive høringssvar fra markedsaktørerne til en rapport om konsistensen mellem de igangværende regionale initiativer. De er også et vigtigt input til forberedelsen af den kommende årsrapport om det samlede Regionale Initiativ (el og gas). Årsrapporten vil blive præsenteret på årskonferencen om det Regionale Initiativ, som finder sted 27. februar 2008.
I januar 2008 var der møde i RCC (Regional Coordinating Committee) i den nordeuropæiske region for el. Her blev ? bortset fra et enkelt punkt ? rapporter om den reguleringsmæssige behandling af "merchant lines" Baltic Cable og SwePol Link gjort færdige. Disse kabelforbindelser mellem Sverige og henholdsvis Tyskland og Polen benyttes i dag udelukkende af ejerne. Men de regulerende myndigheder ønsker at de gøres tilgængelige for markedet. De færdige rapporter vil blive offentliggjort på ERGEGs hjemmeside.
EU Kommissionens "Klima- og energipakke"
Kommissionens energipolitiske udspil "Energy for a Changing World" fra januar 2007, som blev fulgt op af regeringschefernes konklusioner i marts måned indeholdt - udover grundlaget for den "3. liberaliseringspakke" - en række ambitiøse energipolitiske mål.
CO2-udledningerne skal i 2020 være 20 pct. lavere end i 1990. Vedvarende energi skal samme år dække 20 pct. af energiforbruget (mod i dag 7 pct.). I januar 2008 præsenteredes Kommissionens forslag til, hvordan EU kan realisere disse mål.
Kommissionens Klima- og Energipakke indeholder først og fremmest forslag til regler om udledning af CO2 og andre drivhusgasser i perioden 2013-2020 og om nationale mål for udbygningen med VE frem til 2020.
For de virksomheder, som omfattes af EU?s kvoteregler, vil der efter forslaget kun være ét fælles EU-mål og helt harmoniserede regler for tildeling af kvoter (udledningstilladelser). Som hovedregel bortauktioneres kvoter - for elsektoren udelukkende og for andre sektorer aftrappes tildelingen af gratiskvoter frem til 2020.
For de sektorer, der ikke omfattes af kvotesystemet (herunder transport) opstilles der nationale mål, som hvert land må tage nationale initiativer for at få realiseret. Danmark skal reducere udledningerne i disse sektorer med 20 pct. fra 2005 til 2020.
For VE er Danmarks nationale mål sat til 30 pct. af det samlede energiforbrug i 2020. Det kan opnås ved udbygning med vedvarende energi eller ved statsligt køb af oprindelsescertifikater udstedt i forbindelse med VE baseret produktion i andre EU-lande. Forslaget indeholder til gengæld ikke et forslag om et egentligt marked for sådanne oprindelsescertifikater, sådan som det var forventet af mange.
NordREG
På mødet i NordREG Board i Danmark i november var hovedpunktet gennemgangen af det danske formandskabs samlede forslag til arbejdsprogram for 2008. Der var støtte til det udgangspunkt, at årets arbejdsprogram skal fokusere på "konsolidering", dvs. på at få en række udestående arbejdsopgaver fra 2007 godt gennemført og være meget tilbageholdne med at igangsætte nye opgaver.
NordREG skal dog frem til foråret 2008 bl.a. arbejde med de nye opgaver, som Nordisk Ministerråd har opfordret NordREG til at lave redegørelser for:
Muligheder for at sikre at der er tilstrækkelig produktionskapacitet til at klare spidslastsituationer
Udvikling af det fælles nordiske marked for regulerkraft (balancekraft) og den fælles overvågning af dette marked
Videre arbejde med belysning af, hvad der skal harmoniseres landene imellem for at kunne udvikle et fælles nordisk detailmarked for el.
Med udgangen af 2007 er formandskabet gået videre til finske EMV.
Brugerundersøgelser
Brugerundersøgelse - Energitilsynets sekretariat
Brugerundersøgelsen blandt brugere/interessenter af Energitilsynets sekretariat bygger i 2007 på 48 interviews ? 40 virksomheder og 8 advokater.
Brugertilfredsheden ligger generelt på næsten samme niveau som i 2006. Gennemsnittet af alle svar var viser positive besvarelser på 72 pct. imod 75 pct. i 2006.
Det trækker ned, at tilfredsheden med sagsbehandlingstiden igen i 2007 lå lige omkring 40 pct. og i en række år har været faldende. Der er taget initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiden. Herved er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager behandlet på møder i Energitilsynet faldet fra godt 11 måneder i 2006 til 6 måneder ved udgangen af 2007. For sager afgjort af sekretariatet har sagsbehandlingstiden ligget lige omkring 4 måneder de sidste 3 år.
Den faldende tilfredshed må derfor hænge sammen med, at kunderne har en anden oplevelse af situationen og andre forventninger end den faktiske situation. Energitilsynet vil i 2008 have fokus på at skabe en bedre afstemning af forventningerne med kunderne.
Energitilsynet vil desuden i 2008 også have fokus på de juridiske kompetencer og afgørelserne, hvor der i 2007 har været en faldende tilfredshed.
Kundernes tilfredshed var størst i forhold til breves forståelighed, imødekommenhed med hensyn til at holde møder samt servicefunktionerne (fx mulighederne for at komme i telefonisk kontakt og sekretariatets "ringe tilbage"). Tilfredsheden lå i 2007 over 85 pct.
Undersøgelsen kan ses på Energitilsynets hjemmeside.
Brugerundersøgelse - ENERGINYT
Desuden har Energitilsynet fået lavet en læserundersøgelse. 201 modtagere af ENERGINYT blev spurgt om deres tilfredshed med nyhedsbrevet. Undersøgelsen viste, at mere end 90 pct. af læserne alt i alt er tilfredse med ENERGINYT. Der var den samme høje tilfredshed med nyhedsbrevets aktualitet og forståelighed.
Energitilsynet siger tak for deltagelse i undersøgelsen og vil bestræbe sig på fortsat at levere et nyhedsbrev, der vurderes til at være aktuelt og læsevenligt.
Energitilsynets afgørelser
Energitilsynet har siden sidst afgjort følgende sager. Afgørelserne kan findes på Energitilsynets hjemmeside.
- Fastsættelse af fremgangsmåde for tilsynet med Energinet.dk's forskrifter - afgørelsen
- Elro Net A/S - klage over ikke tilbagebetalt overskud - afgørelsen
- Overvågningsprogram - Naturgas Fyn - afgørelsen
- Overvågningsprogram - DONG Gasdistribution and Storage - afgørelsen
- Overvågningsprogram - HNG MIDT-NORD - afgørelsen
- Nyborg Forsyning & Service A/S - harmonisering af fjernvarmepriserne i Nyborg og Ullerslev kommunale fjernvarmeforsyninger efter kommunalreformen - afgørelsen
- Resultatet af screeningen af fjernvarmeværkernes budgetter og regnskaber - afgørelsen
- E.ON Varme Danmark ApS - Opfyldelse af en bestemmelse i varmeforsyningsloven om forbrugerindflydelse - afgørelsen
- E.ON Varme Danmark ApS - Overholdelse af selskabets vedtægter om forbrugerindflydelse - afgørelsen
De er meget velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til andre, som kan være interesseret.
De er også velkommen til at sende en e-post (et_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.dera.dk) til redaktionen, hvis De har ønsker om emner eller gode råd i forbindelse med nyhedsbrevet.
Hvis De ikke ønsker at modtage Energitilsynets nyhedsbrev, bedes De venligst besvare denne e-post og skrive afmeld i emnefeltet.
De kan se mere om Energitilsynets arbejde, publikationer og lovgrundlag mv. på Energitilsynets hjemmeside www.energitilsynet.dk
Ansvarlig redaktør: Kontorchef Nils Jan Hansen, Konkurrencestyrelsen, Energicenter EL
Energitilsynet | Nyropsgade 30 | 1780 København V | tlf. : 7226 8070
Søg i afgørelser, vejledninger publikationer m.v.
Energitilsynets hjemmeside indeholder materiale tilbage til 2000.
