Energitilsynets register ? anmeldelsespligten skal overholdes

Elselskaberne skal anmelde en række oplysninger til et offentligt tilgængeligt register i Energitilsynets sekretariat. Registeret indeholder blandt andet oplysninger om de forskellige selskabers priser, reguleringsregnskaber og årsberetninger vedrørende selskabernes interne overvågningsprogrammer. 

I 2009 en gennemgik sekretariatet registeret for at opdatere de oplysninger, selskaberne havde anmeldt. Gennemgangen viste, at mange selskaber ikke er opmærksomme på anmeldelsespligten, og det betyder, at de anmeldte oplysninger er mangelfulde. I 2010 fortsætter sekretariatet derfor opdateringen af registeret og påminder selskaberne om deres anmeldelsespligt.

Anmeldelsesfrister mv.

Anmeldelsespligten er fastsat i en bekendtgørelse (BEK nr. 144 af 2. marts 2006). Det fremgår heraf bl.a., at:

• Metoder til beregning eller fastsættelse af betingelser og vilkår for adgang til transmissions- og distributionsnet, herunder tariffer, for et kommende år (kalenderår), skal anmeldes senest 1. oktober året før med henblik på Energitilsynets godkendelse af metoderne, dvs. metoderne skal anmeldes hvert år.
• Priser, tariffer og betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingerne, samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler, skal anmeldes inden 30 dage efter disses fastsættelse eller vedtagelse dog senest samtidig med, at priserne, tarifferne og betingelserne træder i kraft.
• Aftaler om transit, herunder forhandlede priser og betingelser skal anmeldes senest 7 dage efter, at aftalen er indgået.

Sekretariatet modtager en række oplysninger i det løbende tilsyn med selskaberne, fx selskabernes reguleringsregnskaber og årsberetningerne vedrørende de interne overvågningsprogrammer, samt priser fra selskaber med bevilling til forsyningspligt.  Disse oplysninger er derfor ikke en del af den igangværende påmindelsesprocedure. 

Selskaberne er også mindet om, at de har pligt til at underrette sekretariatet om: 

• Enhver hel eller delvis afståelse af sine ejerandele i elproduktionsvirksomheder eller andre kollektive elforsyningsvirksomheder.
• Hvilke virksomheder der besidder ejerandele i virksomheden, i det omfang virksomheden er bekendt med dette.

Ny indtægtsrammebekendtgørelse ændrer på reguleringen af kompensation for nettab og nødvendige nyinvesteringer

Den 10. december 2009 trådte en ny indtægtsramme bekendtgørelse for netvirksomheder og regionale transmissionsselskaber i kraft. Bekendtgørelsen - BEK nr. 1227 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsselskaber omfattet af elforsyningsloven af 10. december 2009 - ændrer bl.a. på reguleringen af selskabernes kompensation for nettab og den økonomiske regulering af nødvendige nyinvesteringer.

Regulering af distributionsselskabers og regionale transmissionsselskabers kompensation for nettab

Energitilsynet skal efter den ny bekendtgørelse fremover beregne ændringerne i selskabernes indtægtsrammer, som følge af øgede omkostninger til nettab, set i forhold til basisåret 2004. Tidligere blev ændringerne beregnet fra år til år.

Energitilsynet skulle efter de gamle regler både tage højde for den prismæssige og den mængdemæssige udvikling i selskabets fysiske omkostninger til nettab ved en regulering af et selskabs kompensation til nettab. Efter de ny regler i bekendtgørelsen skal Energitilsynet udelukkende regulere selskabernes kompensation for nettab med prisudviklingen. Det betyder, at et selskab ikke får højere kompensation, hvis det har stigende fysisk nettab målt i kWh. Omvendt bliver kompensationen ikke nedsat, hvis selskaberne nedbringer deres fysiske nettab målt i kWh.

Fremover bliver et selskabs kompensation til nettab udelukkende forøget for et givet år, hvis den gennemsnitlige elpris som selskabet har betalt i løbet af det givne år ganget med selskabets fysiske nettab i 2004 er væsentligt større end selskabets pristalsregulerede omkostninger til nettab i 2004.  I forbindelse med beregningen af ændringen af selskabernes kompensation for nettab for reguleringsåret 2008 skal der også modregnes for varige forøgelser af kompensationen for nettab, som er givet i løbet af perioden 2005-2007.

Økonomisk regulering af nødvendige nyinvesteringer

Den ny indtægtsrammebekendtgørelse pålægger også Energitilsynet at opdatere og videreudvikle den økonomiske model, der bruges til at regulere distributionsselskabers og regionale transmissionsselskabers økonomi ved nødvendige nyinvesteringer. Som et led i modelopdateringen er Energitilsynet i fuld gang med bl.a. at udarbejde nye estimater for standardlevetider og driftsomkostninger for selskabers nuværende netaktiver samt for fremtidige nødvendige nyinvesteringer.

Energitilsynet har etableret en arbejdsgruppe med COWI A/S, Energinet.dk, Dansk Energi, et regionalt transmissionsselskab samt tre distributionsselskaber. Arbejdsgruppen skal løbende komme med input til Energitilsynet i forbindelse med modelarbejdet.

 Energitilsynet kan ikke behandle dispensationsansøgninger vedr. nødvendige nyinvesteringer efter den nye lovgivning før arbejdet med at opdaterede og videreudviklede den økonomiske model er afsluttet.  Det er derfor målsætningen, at arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde allerede ved udgangen af juni 2010.

Energitilsynet har planlagt bl.a. at basere de opdaterede estimater for netselskabernes driftsomkostninger på indberetninger fra netselskaberne. Energitilsynet og COWI A/S har med inddragelse af arbejdsgruppen udarbejdet et spørgeskema vedrørende netselskabernes drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt standardlevetider mv. for udvalgte netaktiver. Spørgeskemaet er sendt til samtlige distributionsselskaber og regionale transmissionsselskaber med svarfrist senest d. 1. marts 2010.

I løbet af marts og april vil Energitilsynet og COWI A/S med inddragelse af arbejdsgruppen bruge indberetningerne til at afslutte opdateringen og videreudviklingen af den økonomiske model for nødvendige nyinvesteringer. Den reviderede models effekt på netselskabernes økonomiske incitamenter til at gennemføre nødvendige nyinvesteringer vil blive diskuteret igennem med branchen i løbet af foråret.  Energitilsynet forventer at kunne behandle dispensationsansøgninger vedrørende nødvendige nyinvesteringer efter den nye lovgivning medio 2010.

Se den nye bekendtgørelse her.

Standardtilslutningsbidrag til elnettet for 2010

Dansk Energi har anmeldt standardtilslutningsbidrag til elnettet for 2010. Nedenfor er vist tilslutningsbidragene for 2009 og 2010 for de enkelte kategorier af boligtyper.

Tilslutningsbidrag for 2009 og 2010

Der er sket et fald på ca. 10 pct. fra 2009 til 2010 i standardtilslutningsbidragene, jf. oversigten. Faldet skyldes et tilsvarende fald i de anvendte materiale- og anlægsprisindeks fra Danmarks Statistik fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009.

Energitilsynet har meddelt Dansk Energi, at de anmeldte standardtilslutningsbidrag for 2010 tages til efterretning i medfør af elforsyningslovens § 73 b. Det afskærer ikke tilsynet fra at tage bidragene op til bedømmelse efter elforsyningslovens bestemmelser af egen drift eller i tilfælde af en konkret klage.

Beregningen af standardtilslutningsbidrag

Dansk Energi udarbejdede i november 2008 en ny indekseringsmodel til fastlæggelse og regulering af standardtilslutningsbidragene til elnettet, som Energitilsynet tog til efterretning.

Tidligere kunne det ikke entydigt afgøres, om de omkostninger, der lå til grund for de årlige reguleringer af tilslutningsbidragene var rimelige og dokumenterede og udtryk for den generelle prisudvikling. Reguleringen var baseret på indberettede data fra en række udvalgte netselskaber.

Med den nye indekseringsmodel bliver der taget udgangspunkt i en række specifikke indeks (materiale- og anlægsindeks fra Danmarks Statistik), som i højere grad reflekterer reelle og relevante omkostningsændringer i relation til fastsættelsen af standardtilslutningsbidragene.

Læs mere om indekseringsmodellen og Energitilsynets vurdering af denne her.

Ny kontorchef med ansvar for gasområdet

Den 1. november 2009 tiltrådte Jeppe Danø som kontorchef i Energicenter Gas i Energitilsynet. Jeppe Danø er 40 år gammel og uddannet cand. oecon. fra Aarhus Universitet i 1996.

Jeppe Danø kommer fra en stilling som Senior Manager i DONG Energy, hvor han arbejdede fra 2003 ? 2009 med ansvar for engrossalg af naturgas på det danske og svenske marked og support af engrossalg af el og gas på det tyske marked.

Jeppe Danø har tidligere arbejdet som projektleder i COWI A/S fra 2001 - 2003, hvor han primært arbejdede med offentligt-privat samarbejde og som chefkonsulent i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, hvor han bl.a. arbejdede med kommunal budgetlægning, privatisering af offentligt ejede virksomheder, fusion og selskabsdannelse i elsektoren samt outsourcing af IT services.

Ny politik for kreditvurdering og sikkerhedsstilelse i Energinet.dk

Energitilsynet har godkendt metoden i en ny fælles politik for kreditvurdering og sikkerhedsstillelse (kreditpolitik) for alle Energinet.dks gas- og el-aktører (engroskunderne på energimarkederne). Kreditpolitikken omfatter kreditvurdering og sikkerhedsstillelse i forbindelse med den kredit Energinet.dk giver aktørerne, der typisk først betaler for Energinet.dks ydelser et par måneder efter, at ydelsen er leveret.

Den ny kreditpolitik indfører dels en kreditvurdering i forhold til aktørens samlede engagement med Energinet.dk, dels en fælles kreditforsikring for aktørerne. Betalingen for forsikringen indregnes i Energinet.dks tariffer for gas- og eltransmission og ventes at ligge på omkring 5 mio. kr. om året.

Hidtil har aktørerne selv skulle stille sikkerhed i form af bankgaranti o. lign. på baggrund af Energinet.dks konkrete kredit- og risikovurdering af hver enkelt kunde på henholdsvis gas- og elområdet. Det skønnes, at de samlede omkostninger til bankgarantier mv. har ligget på omkring 10 mio. kr. om året.

Formålet med den nye kreditpolitik er:

• at skabe ens vilkår for Energinet.dks gas- og elaktører,  
• at begrænse Energinet.dks kreditrisiko i forhold til den enkelte aktør,
• at mindske adgangsbarriererne for nye aktører,
• at mindske de samfundsøkonomiske omkostninger i forbindelse med sikkerhedsstillelse og kreditvurdering.

Energinet.dk har opstillet retningslinier for, hvem der kan blive omfattet af kreditforsikringen - bl.a. kan der også i den nye ordning stilles skærpede krav til aktører, der har en dårlig kreditvurdering hos anerkendte kreditvurderingsbureauer. Disse aktører vil fx skulle stille individuel garanti udover den tariffinansierede, fælles forsikringsordning. Det samme gælder aktører med et kreditbehov over 250 mio. kr., der vil kunne blive mødt med krav om individuel sikkerhedsstillelse for den del af kreditbehovet, der overstiger 250 mio. kr.

Energitilsynets vurdering

Energitilsynet har samlet vurderet, at Energinet.dks nye kreditpolitik kan gøre det nemmere for aktørerne at få adgang til gas- og elmarkederne. Samtidig ventes, at den nye ordning reducerer de samlede kreditomkostninger og bidrager til at øge gennemsigtigheden for aktørerne ved at skabe ensartede regler på alle forretningsområderne.

Energitilsynet lægger vægt på, at det ikke er urimeligt, at der gælder visse standardkrav for at en aktør kan blive omfattet af ordningen, eller at der er en øvre grænse for at kunne deltage. Det er heller ikke urimeligt, at alle skal betale til ordningen via tarifferne, da betalingen næppe vil have væsentlig konkurrencemæssig betydning for de enkelte aktører. Endelig lægges vægt på, at ordningen ikke kommer i konflikt med hensynet til at undgå krydssubsidiering mellem Energinet.dks forretningsområder. Selv om ordningen omfatter alle aktører, så vil de samlede omkostninger til ordningen blive fordelt efter, hvad forsikringsselskabet vurderer, hver aktivitet giver anledning til.

Læs mere om sagen her.

Hvordan undgås skattebetalinger?

Varmeforsyningerne er reguleret efter det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip, og varmeforsyningerne kan derfor ikke oparbejde overskud. Når der ikke er overskud, burde der heller ikke være noget at beskatte, og som udgangspunkt vil skatteomkostninger derfor ikke kunne indregnes i varmepriserne.

Når det er sagt, er det dog i praksis sådan, at varmeforsyningerne i skattemæssig sammenhæng får et overskud, som kan udløse skattebetalinger. Derfor kan Energitilsynet efter en konkret vurdering tillade indregning af skattebetalinger i varmepriserne. Det forudsætter, at der

1. er tale om betalinger, som ikke kan undgås,
2. og som er nødvendige omkostninger ved driften af varmeforsyningen.

Udarbejdelse af selvangivelse

Skattepligtige varmeforsyninger skal selvangive årets resultat efter skattelovgivningens regler. Disse regler afviger både fra varmeforsyningslovens regler og fra årsregnskabslovens regler.

Nogle omkostninger kan fratrækkes i varmeregnskabet, men ikke i selvangivelsen. Samtidig kan nogle omkostninger, for eksempel afskrivninger mv., fratrækkes på andre tidspunkter i varmeregnskabet end i selvangivelsen. Det er de forskelle, som kan medføre risiko for skattebetaling.

Indregning af skattebetalinger i priserne

Skattebetalinger, som vedrører omkostninger, der ikke kan fratrækkes i selvangivelsen, men som efter Energitilsynets konkrete vurdering er nødvendige for driften af varmeforsyningen, kan indregnes i varmepriserne. Det kan for eksempel være repræsentationsomkostninger.

Betalingen af skatten vil ofte ske på et senere tidspunkt end afholdelsen af omkostningen. Det er derfor vigtigt, at varmeforsyningen opbevarer dokumentationen indtil skatten opkræves, og ansøgning om tilladelse til indregning af skattebetalingen i priserne kan indsendes til Energitilsynet.

Afskrivninger i varmeregnskabet

Skattebetalinger, som følge af forskellige regler for indregningstidspunktet af afskrivninger, kan som udgangspunkt altid undgås. Det kan fx være skat af tilslutningsafgifter.

I praksis sker det ved, at varmeforsyningen kun indregner afskrivninger og henlæggelser i varmepriserne svarende til de afskrivninger, som kan fratrækkes skattemæssigt.

Det vil sige, at det normalt vil være nødvendigt at søge rådgivning hos varmeforsyningens revisor angående den skattemæssige effekt af indregning af afskrivninger og henlæggelser i priserne.

Varmeforsyningslovens regler for indregning af afskrivninger indeholder ikke samme krav som årsregnskabsloven om afskrivning over aktivernes levetid. Det er derfor muligt at tilpasse afskrivningerne, så de svarer fuldt ud til afdragene på de lån, der er optaget til finansiering af de enkelte aktiver.

Hvis anlægsaktiverne er finansieret ved optagelse af et annuitetslån[1] vil en indregning af afskrivninger svarende til afdragsprofilen sikre, at varmepriserne bliver mere konstante, fordi den samlede, årlige omkostning til renter og afskrivninger nøjagtigt svarer til lånets årlige ydelse, som jo er konstant i hele lånets løbetid.

Skatteplanlægning

Hvis afskrivningerne i varmeregnskabet fastlægges ud fra skattemæssige hensyn uden at tage hensyn til årsregnskabslovens begrænsninger (såfremt varmeforsyningen er omfattet af årsregnskabsloven), er det muligt at oparbejde et skattemæssigt underskud[2], som kan fratrækkes i fremtidige skattemæssige overskud.

Et skattemæssigt underskud kan anvendes som sikkerhed mod, at en utilsigtet overdækning udløser en utilsigtet skattebetaling.

Et andet forhold, der bør være fokus på, er at varmeforsyningen kan indregne henlæggelser i varmeprisen, selv om henlæggelser normalt vil udløse skattebetaling, fordi henlæggelser ikke kan fratrækkes skattemæssigt, når de foretages, men først indgår i skatteopgørelsen som afskrivninger, når investeringen er foretaget.

Når en varmeforsyning er blevet skattepligtig, vil henlæggelsesreglerne i varmeforsyningsloven derfor som hovedregel ikke kunne udnyttes maksimalt, uden at det udløser en utilsigtet skattebetaling. 

I stedet for at henlægge kan varmeforsyningerne lånefinansiere deres investeringer. Ofte er det billigere for varmeforsyningen at optage lån end for den enkelte forbruger til betaling af henlæggelser over varmeprisen.

Konklusion

Ovenfor er beskrevet hvordan varmeforsyninger kan undgå eller i hvert fald udskyde skattebetalinger ved at anvende skattelovgivningens og varmeforsyningslovens regler hensigtsmæssigt.

Et mere generelt svar på overskriftens spørgsmål ? som også er interessant for os som privatpersoner ? må nok udskydes til et senere tidspunkt.

Energitilsynet har i et notat beskrevet den nuværende retstilstand for indregning af skat i varmepriserne. Notatet, beskriver den hidtidige praksis for indregning af skat i varmepriserne, kan læses på Energitilsynets hjemmeside her. .

Af vejledningen om budget og priseftervisninger fra juni 2009 fremgår det, at indtil videre skal faktiske skattebetalinger fremgå af priseftervisningen med angivelse af, hvad der betales skat af.

Energitilsynets sekretariat har i overensstemmelse hermed oplyst, at udskudt skat ikke kan indregnes i varmeprisen, da det ikke er en skattebetaling, men alene er en hensættelse.

Det fremgår også af notatet, at der i øjeblikket er udsendt et lovforslag i høring, som bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler for regulering af bl.a. skatteomkostninger. Bemyndigelsen forventes udnyttet til at udstede en bekendtgørelse på området.

[1] Et annuitetslån afvikles med lige store ydelser (rente og afdrag) i hele lånets løbetid. Når lånet afdrages falder rentebeløbet og de fremtidige afdrag vokser, da ydelsen er konstant. Afdragene vil således stige i hele lånets løbetid.

[2] Et skattemæssigt underskud opstår når årets skattepligtige indkomst er negativ, for eksempel på grund af større skattemæssige afskrivninger end varmeprismæssige afskrivninger. Tilsvarende opstår et skattemæssigt overskud når årets skattepligtige indkomst er positiv.