Revisorerklæringer på kommunernes indberetninger om el- og varmevirksomheder

83 kommunen manglede den 24. august 2009 at indsende revisorerklæring om de har modtaget udlodninger og salgsprovenu fra deres el- og varmeforsynings virksomheder ? eller virksomheder, der indgår i en kommunal koncernstruktur med disse energivirksomheder. Fristen er den 1. september 2009.

Revisorerklæringen skal indsendes, fordi kommuner, der modtager udlodninger og salgsprovenu fra disse energivirksomheder bliver modregnet i deres bloktilskud. Derfor skal kommunerne hvert år - senest den 1. februar ? "selvangive" om de har modtaget udlodninger og salgsprovenu fra disse virksomheder eller ej. Efterfølgende skal kommunen indsende revisors erklæring om rigtigheden mv. af selvangivelsen.

Energitilsynet udsendte og offentliggjorde i begyndelsen af juni 2009 den formular, som kommunen skal indsende revisorerklæringen på.

Formularen kan findes på: www.energitilsynet.dk/lovgivning-og-anmeldelse/3/, hvor der også er information om reglerne og svar på ofte stillede spørgsmål.

Energitilsynets tilsyn
Energitilsynet har tilsynet med modtagne værdier, mens opgaven med den konkrete modregning i bloktilskuddet ligger i Indenrigs- og socialministeriet. Tilsynet er primært baseret på en konstatering af, at revisor har konstateret tilstedeværelsen af den forudsatte dokumentation, samt at der ikke er konstateret forhold, som burde have givet anledning til registreringer af udlodninger og salgsprovenu.  

Kommunernes indberetningspligt mv. og tilsynet hermed omfatter helt eller delvist ejede el- og varmeforsynings virksomheder og virksomheder, der indgår i en kommunal koncernstruktur med disse energivirksomheder. Indberetningen skal indeholde oplysninger om udlodninger og salgsprovenu eller erklæring om, at kommunen ikke har modtaget sådanne beløb fra disse virksomheder. På samme indberetning skal kommunen afgive erklæring om, hvorvidt der har været anvendt midler fra el,- naturgas,- fjernkølings- eller varmeforsynings virksomheder til vandforsynings-, spildevands- eller affaldsaktiviteter.

Fristen den 1. september er ny i forhold til foregående år
Fristen - den 1. september - er en ændring i forhold til tidligere, da revisorerklæringen skulle indsendes samtidig med indberetningen, dvs. senest den 1. februar. 

Fristen for indsendelse af revisorerklæringen er imidlertid udskudt efter ønske fra revisorerne, der anførte, at visse oplysningers rigtighed og fuldstændighed ikke kunne konstateres, før årsregnskaberne fra virksomhederne forelå.

Ny elpristavle

Dansk Energi lancerede i april 2009 en ny og mere brugervenlig version af Elpristavlen, der er prisportalen for elprodukter mv. Gennemsigtighed om priser og produkter er afgørende for forbrugernes mulighed for at orientere sig om produkter, priser og leverandører på elmarkedet og dermed et velfungerende elmarked.

En bredt sammensat arbejdsgruppe bestående af  Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Energistyrelsen, Dansk Erhverv, Energinet.dk, Energitilsynet, og Dansk Energi har fulgt udviklingen af den ny prisportal.

Med den nye Elpristavle er der sket en gennemgående ændring af hjemmesidens design, funktionalitet og brugervenlighed: 

• Ved indtastning af forbrug og postnummer får kunderne forholdsvis let et markedsoverblik over udbyderne, deres produkter med faste og variable elpriser samt miljøvenlige elprodukter. Forbrugeren bliver herved i stand til at tage beslutning om eventuelt leverandørskift eller forbliven hos den eksisterende leverandør på et reelt grundlag. 
• Der er en fornuftig balance mellem forbrugeroplysning med sammenlignelige oplysninger og eksponering af selskabernes forskellige produkter. Endelig er der mulighed for feed-back fra forbrugerne i form af kommentarer til administrator. 
• Elpristavlen opdateres dagligt og giver et billede af tilbuddene "her og nu". Den giver også mulighed for at se, hvor stor en del af elprisen, der udgøres af afgifter og offentlige forpligtelser, og hvor meget man reelt betaler for sin strøm. 

Net- og handelsselskaberne skal indberette deres priser

Energitilsynet har udarbejdet reglerne i bekendtgørelse nr. 770 af 8. august 2005 om elforsyningsvirksomhedernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår (offentliggørelsesbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen  fastslår, at virksomhederne skal  offentliggøre deres priser på egne hjemmesider som minimum. Derudover skal selskaberne offentliggøre deres priser på en prisportal udpeget af Energitilsynet. Energitilsynet har her valgt Elpristavlen. Energitilsynet fører tilsyn med, at bekendtgørelsens regler overholdes.

Sekretariatet har i april 2009 skrevet til samtlige elselskaber, herunder de rene elhandelsselskaber, og orienteret om reglerne for offentliggørelse af priser. Sekretariatet har samtidig gjort opmærksom på, at overholdelsen af offentliggørelsesbekendtgørelsen vil blive fulgt nøje. 

Videreudvikling

Det er sekretariatets opfattelse, at Elpristavlen kan forbedres yderligere med en række justeringer, fx yderligere forklaringer og artikler om det rent praktiske forløb i forbindelse med leverandørskifte.

Den arbejdsgruppe, der har fulgt den nye Elpristavle, vil løbende evaluere Elpristavlen. De forslag til justeringer og forbedringer, der nu er påpeget, vil indgå i dette fortsatte arbejde.

Prisindgreb overfor Statoil Gazelle Forsyning A/S

Energitilsynet har taget det usædvanlige skridt at påbyde Statoil Gazelle Forsyning A/S at nedsætte priserne på den naturgas, der leveres til de fynske forsyningspligtkunder.

Baggrunden for Energitilsynets indgreb er, at Statoil Gazelle Forsyning A/S' priser ligger væsentligt over priserne hos de 2 andre forsyningspligtige naturgasselskaber i Danmark (HNG-Midt-Nord Handel A/S og  DONG Energy Gasforsyning A/S). Det skyldes, at Statoil Gazelle Forsyning A/S efter Energitilsynets opfattelse ikke udviser samme effektivitet som de 2 andre selskaber.

Effektivitetsregulering

Energitilsynet udfører hvert år en effektivitetsregulering af de tre forsyningspligtige naturgasselskaber, der har bevilling til at levere naturgas til forsyningspligtkunderne i hvert et område af Danmark. Forsyningspligtkunderne er de kunder, der ikke selv aktivt har valgt en naturgasleverandør.

Konkret foregår reguleringen ved, at Energitilsynet benchmarker, de tre selskabers omkostninger til henholdsvis gas og administrationen sammenlignes. De mindst effektive selskaber påbydes at effektivisere, og samtidig får de mindst effektive selskaber heller ikke lov til at have så høj en fortjeneste som de mere effektive selskaber.

Gennem de seneste tre år har selskaberne ligget meget tæt i effektivitet, men i slutningen af 2006 vender billedet og priserne i Statoil Gazelle Forsyning A/S begynder at stige.

SGF står for Statoil Gazelle Forsyning A/S og SGA står for Statoil Gazelle A/S.

I Statoil Gazelle koncernen er der også et handelsselskab Statoil Gazelle A/S. Energitilsynet regulerer ikke priserne i dette selskab. Priserne i det regulerede selskab stiger imidlertid, medens priserne i det ikke regulerede selskab følger priserne hos de to andre naturgasselskaber.

Energitilsynet har i dette års benchmarking af naturgasselskaberne foretaget en meget grundig undersøgelse af forholdene i Statoil Gazelle Forsyning A/S for at få afdækket, hvorfor forsyningspligtselskabet kunne være mere effektivt.

I sammenligningen med de to andre selskaber er Statoil Gazelle Forsyning A/S især ineffektive i sit gaskøb ? selskabet købet simpelthen gas, der er dyrere end de andre selskaber. Statoil Gazelle Forsyning A/S køber gas af et andet selskab i koncernen, Statoil Gazelle A/S, og Statoil Gazelle A/S lægger efter Energitilsynets opfattelse en for høj fortjeneste på naturgassen til forsyningspligtselskabet. Energitilsynet finder, at selskabet har betalt mere end 6 mio. kr. for meget for den gas, som det købte i 2007. 

Der er ved selskabernes etablering identificeret goodwill for 22,3 mio. kr. i Statoil Gazelle Forsyning A/S. Denne goodwill knytter sig til forsyningspligtkunderne. For at kunne betale for denne goodwill optog Statoil Gazelle Forsyning A/S et lån hos Statoil Gazelle A/S. Afbetalingen af dette lån er først begyndt i slutningen af 2006 ? det er en del af forklaringen på, at administrationsomkostningerne stiger. Sidst men ikke mindst afskriver Statoil Gazelle Forsyning A/S på den oprindelige goodwill, så forsyningspligtkunderne skal både betale afskrivning på goodwill og afbetaling på et lån, som blev optaget for at betale denne goodwill.

Der er således placeret omkostninger af en vis størrelse i forsyningspligtselskabet, og disse omkostninger knytter sig til kunderne. Alligevel iværksatte koncernen en målrettet kampagne for at få kunderne i forsyningspligtselskabet til at flyttet over til Statoil Gazelle A/S på et tidspunkt, hvor priserne i forsyningspligtselskabet ligger meget højt. Ikke overraskende valgte over 18.000 ud af selskabets knap 30.000 kunder at flytte fra Statoil Gazelle Forsyning A/S. Koncernen har dog valgt at lade de udgifter, der er knyttet til disse 18.000 kunder (nemlig afbetaling på et lån og afskrivning på goodwill) forblive i forsyningspligtselskabet, og dette har været en medvirkende årsag til, at administrationsomkostningerne er blevet relativt høje i forsyningspligtselskabet. Derfor har tilsynet også krævet,at disse omkostninger placeres i Statoil Gazelle A/S i stedet for at belaste forsyningspligtkunderne.

Energitilsynets undersøgelse af selskabet har vist, at der er grundlag for en næsten lige så god effektivitet i Statoil Gazelle Forsyning A/S som i de øvrige danske selskaber, og derfor har tilsynet påbudt Statoil Gazelle Forsyning at nedsætte priserne til et niveau, der svarer til priserne i de andre naturgasselskaber. Det betyder, at priserne i Statoil Gazelle Forsyning A/S skal nedsættes med ca. 1 kr. pr kubikmeter gas. En husstand, der bruger gas til opvarmning, bruger ca. 1700 kubikmeter gas om året.

Adgangsforhold i opstrømsrørledningerne i Nordsøen

Energitilsynet har vurderet adgangen til transport af naturgas i DONG Energy´s opstrømsrørledninger til naturgas i Nordsøen (tredjepartsadgang). Opstrømsrørledningerne forbinder de danske gasfelter i Nordsøen med transmissionssystemet på land, og DONG bruger rørledningerne til transport af egen gas til Danmark. Vurderingen er sket på baggrund en række aftaler med tredjeparter, som DONG har anmeldt til Energitilsynet.

Energitilsynet vurderede på det foreliggende grundlag, at de anmeldte aftaler ? samt de priser og vilkår, som aftalerne er indgået i forhold til ? ikke er urimelige set i forhold til perioden som helhed, samt at DONG ud fra det oplyste ikke har udvist diskriminerende adfærd over for tredjeparterne.

Vilkår for tredjepartsadgang

Der er tredjepartsadgang til opstrømssystemet, så andre end ejeren af rørledningerne kan transportere gas i systemet. DONG har offentliggjort tariffer og hovedvilkår for en standard transportaftale på sin hjemmeside. Hovedvilkårene indeholder bl.a. bestemmelser om levering og fleksibilitetsforhold ved transporten af gassen. De specifikke priser og vilkår i den konkrete aftale fastsættes ved forhandling mellem DONG og tredjeparten ? en transportkunde.  Energitilsynet fører tilsyn med, at priser og vilkår er rimelige og ikke-diskriminerende.

I juni 2007 anmeldte DONG aftaler om transport af naturgas i opstrømsrørledningssystemet indgået med tredjeparter. Det er første gang, at andre end DONG selv har transporteret gas i rørledningerne. Energitilsynet har på den baggrund vurderet om priser og vilkår er rimelige og ikkediskriminerende - fx om vilkårene er fastsat af hensyn til systemets tekniske begrænsning, og om der gælder de samme priser og vilkår for samme ydelser. Ved vurderingen af det generelle tarifniveau har tilsynet fundet det naturligt at se på de bagvedliggende omkostninger ved den pågældende aktivitet.

Tariffer

DONG har oplyst, at tarifferne i opstrømssystemet er baseret på, at anlægskapitalen ? dvs. investeringerne i opstrømssystemet - skal forrentes og afskrives inden for systemets økonomiske levetid under hensyntagen til løbende indtægter og driftsudgifter. DONG har endvidere oplyst, at tariffen er fastsat i forhold til tariffen i konkurrerende opstrømssystemer. Det fremgår af DONGs beregninger, at DONGs tariffer er lavere end de bagvedliggende omkostninger giver mulighed for.

Energitilsynet har på baggrund af DONGs oplysninger lavet en række yderligere beregninger. Udgangspunktet har været, at der hvert år i tarifferne må indregnes driftsomkostninger, afskrivninger og forrentning af kapitalen. Formålet med tilsynets beregning har været at få en indikation af, om DONGs faktiske fortjeneste er større eller mindre i forhold til hvad Energitilsynet i beregningseksemplet anser som en rimelig fortjeneste.

Energitilsynet finder det vigtigt at forholde sig til perioden som helhed. Det skyldes, at opstrømsaktiviteten er speciel, da der er en naturlig ende på driften, når der ikke er mere gas i Nordsøen. Derfor er det rimeligt at se på den samlede levetid af aktiviteten, når det skal vurderes, hvorvidt tarifferne er rimelige.

Prognoserne om de forventede fremtidige gasmængder er dog usikre. Energitilsynet har derfor lavet en yderligere beregning, hvor de forventede transportmængder øges med 50 pct. i resten af den periode, hvor der forventes at være gas i den danske del af Nordsøen. Disse beregninger viser, at selvom de fremtidige transportmængder bliver væsentlig højere end forventet, vil der forsat være en akkumuleret fortjeneste for hele perioden, der ligger under den reference for en rimelig forrentning, som Energitilsynet har beregnet.

Behov for ændring af bestemmelserne om opstrømsrørledningsnettet

DONG ikke har udarbejdet et separat regnskab for sin opstrømsrørledningsaktivitet, da det ikke er et lovkrav, og det vanskelliggjort Energitilsynets vurdering og tilsyn. I lyset heraf finder Energitilsynet, at der er behov for at ændre bestemmelserne om adgang opstrømsrørledningsnet, hvis Energitilsynet skal kunne løse opgaven effektivt. Energitilsynet har derfor i juni 2009 henvendt sig til klima- og energiministeren med forslag om at ændre bestemmelserne på opstrømsområdet, så der fremover bliver krav om at udarbejde et separat regnskab for opstrømsaktiviterne.

Ny anmeldelsesbekendtgørelse

1. juni 2009 trådte en ny anmeldelsesbekendtgørelse, der regulerer varmeforsyningernes anmeldelser til Energitilsynet, i kraft. Bekendtgørelsen omfatter følgende væsentlige nye regler:

Revisorerklæring på anmeldelse af priseftervisning

Energitilsynets gennemgang af varmeforsyningernes regnskaber har vist, at der er behov for revisorerklæring på varmeforsyningernes anmeldelse af regnskabsoplysninger til eftervisning af fastsættelsen af tariffer ? nu kaldet priseftervisning. Den nye bekendtgørelse bestemmer derfor, at priseftervisninger fremover skal forsynes med revisorerklæring. I bilag 4 og 5 til bekendtgørelsen findes revisionsinstruks og den erklæring, revisor skal afgive. Revisorerklæring kan ligesom anmeldelsen afgives elektronisk.

Kravene til anmeldelse af priser, budgetter og priseftervisninger mm.

Kravene til anmeldelse præciseres nu i bekendtgørelsen og bilag 1 - 3 til denne. For priser fastsættes bl.a., at der skal anmeldes priser for standardboliger, der gør det muligt at offentliggøre prissammenligninger. Det præciseres, hvilke oplysninger der skal anmeldes vedr. budget og priseftervisning, samt at der skal anmeldes investerings- og henlæggelsesplan. Varmeforsyninger, der udarbejder årsrapport/årsregnskab, skal indsende dette og en afstemning mellem årsrapport og priseftervisning. Eksempler på afstemning, se

Vejledning til anmeldelse af budget- og priseftervisning (pdf.fil)  

Anmeldelse på grundlag af standardkontoplan

Bekendtgørelsen giver mulighed for at anmelde på grundlag af fx Dansk Fjernvarmes standardkontoplan. I løbet af 2009 udbygges Energitilsynets elektroniske anmeldelsessystem med denne mulighed.

Tidspunktet for anmeldelse - to årlige terminer for priseftervisninger

For at give varmeforsyningerne et incitament til en større ensretning af regnskabsår skal priseftervisning nu anmeldes til to årlige terminer afhængigt af regnskabsår. For regnskabsår, der udløber fra 1. juni - 30. november skal priseftervisning anmeldes inden 15. marts, og for regnskabsår til udløb i perioden 1. december - 31. maj skal der anmeldes inden 15. september. Bestemmelsen om, at tariffer mv. skal anmeldes inden 30 dage efter fastsættelsen eller vedtagelsen og senest samtidig med tarifferne mv. træder i kraft, udvides til også at omfatte prisgrundlaget (budget mv.).

Præcisering vedr. anmeldelse af produktionsomkostninger

Nogle af reglerne vedrørende anmeldelse til prislofter præciseres. Prisloftoplysninger anmeldes sammen med priseftervisningen.

Straffebestemmelser og dispensation

Den hidtidige sanktionsbestemmelse er udvidet med mulighed for, at Energitilsynet pålægger tvangsbøder, når tilsynets påbud om anmeldelse ikke efterkommes.
Den ny bekendtgørelse giver mulighed for konkret dispensation til virksomheder, der har anden produktion end varme, og som opgør varmeproduktionsomkostninger efter fordeling. Endvidere er der mulighed for at dispensere ved væsentlige ulemper for virksomheder eller forbrugere eller urimelig ulighed mellem virksomheder.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

De ændrede bestemmelser gælder for anmeldelser til Energitilsynet fra og med 1. juni 2009. Bestemmelsen om revisorerklæring sættes i kraft for regnskabsperioder, der påbegyndes på den 1. juni eller senere. Anmeldelsesbekendtgørelsen kan læses på retsinformation her.

Prisafregning af varme fra decentrale solvarmeanlæg sammenkoblet med et kollektivt varmeforsyningsanlæg

Energitilsynet har taget stilling til spørgsmålet om, til hvilken pris, varme, der produceres på private tagintegrerede solvarmeanlæg og leveres ud på det kollektive fjernvarmenet, skal afregnes.

I det system, der blev forelagt tilsynet, er ejeren af solvarmeanlægget både solvarmeleverandør og fjernvarmekunde.

Når et solvarmeanlæg indgår i den kollektive varmeforsyning, omfattes anlægget af varmeforsyningsloven. For at fremme udbygningen med anlæg baseret på vedvarende energikilder er bl.a. solvarmeanlægget, der forsyner andre anlæg med energi, undtaget fra lovens hvile-i-sig-selv-princip. Dette betyder med andre ord, at anlægget ud over de nødvendige omkostninger forbundet med leverancer af solvarme også kan indregnes et overskud i prisen.

Det følger af varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip at den varmeforsyningsvirksomhed, der skal aftage, dvs. købe varmen, kan således ikke betale en pris, der overstiger, hvad forsyningen selv kunne have produceret eller købt denne varmemængde til fra anden side. Denne pris kaldes substitutionsprisen og lægger en begrænsning på prisen på solvarme.

Energitilsynet tilkendegav, at solvarmeleverandøren som udgangspunkt vil kunne indregne et overskud i prisen med et loft svarende til fjernvarmeværkets substitutionspris, således at varmeværkets substitutionspris bliver maksimalprisen for afregning af solvarme. Uanset substitutionsprisen vil tilsynet efter lovens indgrebsbeføjelse dog kunne gribe ind, hvis overskuddet må betragtes som urimeligt.

Et centralt forhold for Energitilsynet var den foreslåede betalingsordning. Det solvarmeanlæg, der integreres i tagene, forventes dimensioneret til at producere en varmemængde, der i værdi svarer til ejendommens samlede varmeregning (variable + faste bidrag) fra fjernvarmeværket. Al varme produceret på solvarmeanlægget bliver målt via en separat energimåler og sendt ud på ledningsnettet. Det forbrug, som ejendommen har brug for, bliver registreret via en måler placeret, som det ses i normale installationer. Ved regnskabsårets afslutning opgøres ejendommens varmeforbrug endeligt og leveringsomfanget nulstilles, således at der ikke kan ske overførsel af varmemængde fra én regnskabsperiode til en anden. Der var derved lagt op til, at den maksimale indtægt uanset størrelsen af den producerede solvarme ikke kunne overstige værdien af ejendommens samlede varmeregning.

Energitilsynet fandt det urimeligt, at solvarmeleverandøren ikke får en større indkomst, hvis produktionen af solvarme er stor, og bemyndigede derfor sekretariatet til at indlede drøftelser med Dansk Fjernvarme, der havde indbragt sagen, om en betalingsmodel, der i højere grad afspejler hvile-i-sig-selv-princippet. Drøftelserne med Dansk Fjernvarme er indledt.