En mere præcis elforsyningslov

Folketinget vedtog den 7. maj 2009 et forslag til ændring af elforsyningsloven. Det er et meget teknisk forslag, hvor den væsentligste ændring er en præcisering af reglerne for indregning af nødvendige nyinvesteringer i indtægtsrammen. Lovændringen medfører, at der skal ske fradrag for de omkostninger, som netvirksomheden eventuelt har haft til at drive et anlæg, der erstattes af en nødvendig nyinvestering. Dermed vil forbrugerne blive beskyttet mod utilsigtede prisstigninger.

De fleste af ændringslovens bestemmelser drejer sig om den økonomiske regulering af elnetvirksomhederne. Derudover sikrer ændringsloven også, at forbrugerne varsles ordentligt, hvis prisen på at distribuere el eller naturgas stiger. Endelig sikres forbrugerne også mod prisstigninger som følge af overdragelse af naturgasvirksomhed svarende til de regler, som man allerede i dag har på el - og varmeforsyningsområdet.

Efter vedtagelsen har Energistyrelsen påbegyndt arbejdet med at revidere den gældende indtægtsrammebekendtgørelse BEK nr.1520 af 23. december 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven.

Nedenfor er defineret nogle centrale begreber, der ofte benyttes i en beskrivelse af indtægtsrammereguleringen:  

Centrale begreber i indtægtsrammereguleringen 

Konsekvenser af lovændringen

Vedtagelsen af ændringen af elforsyningsloven den 7. maj 2009 vil blive fulgt op af en indtægtsrammebekendtgørelse. I det følgende opsummeres en række vigtige konsekvenser af ændringerne i elforsyningsloven.

Andre driftsmæssige indtægter

I forlængelse af Energitilsynets behandling af en sag i juni 2008 påpegede Energitilsynets formand i et brev til klima- og energiministeren i sommeren 2008, at opgørelsen af netvirksomhedernes "andre driftsmæssige indtægter" (indtægter netvirksomheden har haft i tilknytning til den bevillingspligtige aktiviteter f.eks. indtægter ved udlejning af overskudkapacitet i en administrationsbygning) i nogle situationer kunne være meget vanskelig. Specielt var det et problem, hvis kommunale elnetvirksomheder indgik i en koncern med andre forsyningsvirksomheder (f.eks. vand og varmeforsyningsvirksomheder). Endvidere var det ikke hensigtsmæssigt, at reguleringsprisen/rådighedsbeløbet ikke blev reduceret, såfremt netvirksomheden ikke længere havde hverken "de andre driftsmæssige indtægter" eller de hermed forbundne omkostninger, der var en forudsætning for disse indtægter.

Med lovændringen er der skabt klarhed over administrationen vedrørende "andre driftsmæssige indtægter".

Nødvendige nyinvesteringer

Elnetvirksomhederne kan få forhøjet reguleringspris/rådighedsbeløb, hvis de foretager nogle såkaldte " nødvendige nyinvesteringer". Begrebet "nødvendig nyinvesteringer" er defineret i bekendtgørelsen ? og fx. vil kabellægning af luftledninger være "nødvendige nyinvesteringer".

Indtægtsrammebekendtgørelsens bestemmelser om "nødvendige nyinvesteringer" har hidtil givet et stort incitament for netvirksomhederne til at investere i nyt net. Det har været uklart, hvordan det skulle forstås, at en netvirksomhed i forbindelse med en nødvendig nyinvestering skulle have dækket "mankoen", jf. § 13, stk. 2 i indtægtsrammebekendtgørelsen. "Mankoen" er et udtryk for de meromkostninger, som en netvirksomhed vil have i forbindelse med gennemførelsen af en nødvendig nyinvestering. Hvis et nyanlæg erstatter et eksisterende anlæg, skal der altså tages højde for den besparelse virksomheden har ved ikke fortsat at skulle erstatte/eller drive det eksisterende anlæg. Uklarheden har hidtil bestået i at opgøre disse besparelser., der er investeret i netaktiver skal holde sig under forrentningsloftet. Forrentningsgrundlaget udgøres af virksomhedernes netaktiver tillagt 2 %, der betragtes som omsætningskapital. 

Den nye bestemmelse er mere præcis mht. beregning af forhøjelserne af reguleringspris/rådighedsbeløb. Der er også sket en betydelig skærpelse af, hvilke typer netinvesteringer, der kan godkendes som "nødvendige nyinvesteringer".

I forbindelse med administrationen af de nye bestemmelser skal Energitilsynets sekretariat gennemføre et omfattende arbejde med at gennemgå den model, hvorefter forhøjelserne af reguleringspris/rådighedsbeløb forhøjes i forbindelse med nødvendige nyinvesteringer. Herunder skal sekretariatet opdatere oplysninger om de forskellige netaktivers gennemsnitlige levetider samt oplysninger om de gennemsnitlige driftsomkostninger (driftsækvivalenter) for alle netaktiver.

For den enkelte netvirksomhed er konsekvensen, at Energitilsynet fortsat kan give forhåndstilkendegivelser om, hvorvidt planlagte anlægsprojekter er "nødvendige nyinvesteringer" efter de nye regler. Imidlertid kan Energitilsynets sekretariat indtil videre ikke udmelde forhøjelser af reguleringspris/rådighedsbeløb efter projekternes gennemførelse. Det vil gælde, indtil arbejdet med fastsættelse driftsækvivalenter og levetider er gennemført. Energitilsynets sekretariat vil holde branchen underrettet om fremdriften i arbejdet.

Nettab

Elnetvirksomhederne har omkostninger til at dække det fysiske tab af strøm, der er i virksomhedens elnet. Elnetvirksomhederne køber strøm på markedsvilkår, og prisen for denne strøm kan derfor variere fra år til år. Hvis netvirksomheden får meget store ekstraomkostninger til at købe strøm, kan virksomheden få hævet reguleringsprisen/rådighedsbeløb. Omvendt betyder reglerne, at faldende elpriser medfører fald i reguleringspris/rådighedsbeløb.  Det skal understreges, at det kun er den del af ekstraomkostningerne som skyldes ændringer i elpriser, der kan give anledning til ændringer af reguleringspris/rådighedsbeløb. Hvis det fysiske nettab stiger/falder enten pga. ændret gennemløb eller pga. ændret vedligeholdelse giver det ikke anledning til ændringer i reguleringspris/rådighedsbeløb.

Tidligere har disse ændringer skulle ses i forhold til det foregående år. Med vedtagelsen af ændringsloven skal ændringerne hele tiden ses i forhold til det reguleringsmæssige basisår dvs. 2004.

Energitilsynet vil snarest udarbejde retningslinier, der beskriver, hvordan denne bestemmelse vil blive administreres, herunder hvordan reglerne skal forstås for de netvirksomheder, der har fået godkendelser i henhold til de tidligere regler. 

De ansøgninger Energitilsynet har modtaget inden 8. oktober 2008, vil blive behandlet efter de hidtidige regler ? og ansøgninger sendt til energitilsynet efter den 8. oktober 2008 vil blive behandlet efter det nye regelsæt.

Merforrentning

Ud over at fastsætte et indtægtsloft gennem reguleringspris/rådighedsbeløb fastsætter den økonomiske regulering af netvirksomhederne også et såkaldt forrentningsloft, der er fastsat til den lange byggeobligationsrente + 1 %. Det betyder, at forrentningen af den kapital, der er investeret i netaktiver skal holde sig under forrentningsloftet. Forrentningsgrundlaget udgøres af virksomhedernes netaktiver tillagt 2 %, der betragtes som omsætningskapital.

Hidtil har det været sådan, at nedjusteringen af netvirksomhedernes fremtidige reguleringspris/rådighedsbeløb ved en høj forrentning er sket over en lang årrække, hvorfor nogle netvirksomheder igennem en længere periode har kunnet overskride forrentningsloftet.

Vedtagelsen af ændringsloven den 7. maj 2009 betyder, at fra en merforrentning konstateres, vil der gå to år, før reguleringspris/rådighedsbeløb permanent er reduceret med det beløb, der er opkrævet i merforrentning.

Eksempel på virkningen af den nye bestemmelse vedrørende. merforrentning

Virkningen (alt andet lige) af at en netvirksomhed optjener en merforrentning på 100.000 kr. i  en reguleringsår (år 1): 

Der er således tale om en administrativt enkel løsning for administrationen af bestemmelsen om merforrentning.

Den enkelte netvirksomhed har igennem et reguleringsår mulighed for at beregne, om virksomheden kan forvente at overskride forrentningsloftet. Hvis virksomheden ikke reagerer på denne viden, vil den få beskåret indtægtsrammen varigt fremadrettet. Virksomheden har også mulighed for at nedsætte tariffen midt i reguleringsåret, og dermed undgå at få beskåret indtægtsrammen i efterfølgende reguleringsår.

Regnskabsmæssige skøn

Ved administrationen af indtægtsrammebekendtgørelsen har det vist sig, at netvirksomhederne har ændret regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis ved opgørelse af forskellige økonomiske data. Denne praksis har ikke været i strid med reglerne, men den har i et vist omfang vanskeliggjort Energitilsynets administration ? og i nogle tilfælde har netvirksomhederne kunne opnå større indtægter end forudsat i elforsyningsloven.

Ændringsloven bestemmer, at såfremt netvirksomhederne efter 8. oktober 2008 (dagen for fremsættelse af ændringsloven) ændrer regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis, skal netvirksomheden foretage tilsvarende ændringer i sammenligningsåret 2004.

Ny dansk datahub på el-området

Efter indstilling fra klima- og energiministeren har Folketinget den 7. maj 2009 vedtaget, at der skal indføres en dansk datahub på el-området. En datahub er en teknisk løsning, der tillader flere forskellige parters it-systemer at kommunikere med hinanden gennem hubben.

Oprettelsen af en datahub vil understøtte gennemsigtigheden og fremme konkurrence på slutbrugermarkedet for el. Sekretariatet vil deltage i arbejdet med den konkrete udformning af datahubben som vil forløbe henover efteråret 2009.

Baggrund

Baggrunden for beslutningen om at etablere datahubben var rapporten "Stamdataregister og datahub til håndtering af måledata i det danske elmarked", som en arbejdsgruppe har afleveret til klima- og energiministeren ultimo april 2009. Arbejdsgruppen havde repræsentanter fra Energistyrelsen (formandskabet), Energitilsynets sekretariat, Energinet.dk, Dansk Energi samt Foreningen for Slutbrugere af Energi. Energitilsynets sekretariat har støttet redegørelsens indstilling til klima- og energiministeren.

Anledningen til rapporten var blandt andet, at det blev vurderet, at den nuværende metode til håndtering af datakommunikation mellem energibranchens aktører (herunder netvirksomheder og handelsvirksomheder), kunne forbedres.

To muligheder

I redegørelsen blev analyseret to ting:

• Muligheden for etablering af en landsdækkende registerløsning til håndtering af stamdata m.v.

• Muligheden for en decideret datahubløsning, der udover at kunne håndtere stamdata også kan håndtere de løbende og daglige måledata til afregningsformål og leverandørskift m.m.

Rapporten indstillede efter en evaluering af mulighederne, at datahubløsningen måtte betragtes som det bedste middel til løsning af ovennævnte problemstillinger vedr. både stamdata og måledata. I den forbindelse blev samtidig peget på, at en datahub også bedre kan sikre en effektiv udveksling og adgang til afregningsmåledata. 

En datahub kan samtidig betragtes som en nødvendig forudsætning for, at visionen om et fælles nordisk detailmarked på sigt kan realiseres, når aktører i forskellige lande skal kommunikere direkte med hinanden.

Gennem en datahub får forbrugerne endvidere lettere adgang til informationer om egne forbrugsforhold samt til skift af elselskab, ligesom forbrugeren fremover får bedre mulighed for kun at få én regning såfremt dette ønskes. Derved bidrager en datahub til mere gennemsigtighed på elmarkedet og understøtter samtidig udviklingen i konkurrencen på dette marked.

Omkostninger og drift

Udgifterne ved at etablere en datahub forventes at være relativt små. Engangsomkostningerne for hver slutbruger forventes at være ca. 15-30 kr. Når datahubben er etableret, forventes det at koste mellem 2-5 kr. om året pr. slutbruger til driften heraf. Samlet vurderes det således, at datahubben netto betyder en økonomisk gevinst for branchen og forbrugerne.

Driften af datahubben skal foretages ved det systemansvarlige selskab Energinet.dk, der allerede har taget initiativ til oprettelse af arbejdsgrupper, som skal sikre implementeringen af hubben.

Energiklagenævnet stadfæster Energitilsynets afgørelse i 7 sager om effektivitetsregulering af elnetselskaberne

Energitilsynet har stadfæstet Energitilsynets afgørelse i syv sager (4 vedrørende 2006 og 3 vedrørende 2007), hvor en række elnetselskaber klagede over tilsynets effektivitetsregulering af selskaberne vedrørende årene 2006 og 2007.

Baggrund for sagerne

Elnetselskaberne er naturlige monopoler, der ikke udsættes ikke for konkurrence. De er derfor underlagt en effektivitetsregulering, der skal erstatte det konkurrencepres, selskaber på konkurrenceudsatte markeder møder.

Selskaberne bliver reguleret ved en økonomisk benchmarking under anvendelse af den såkaldte netvolumenmodel, der gør det muligt at sammenligne selskaberne effektivitet på tros af, at ikke to selskaber har ens opbygning af el-nettet.

Den første økonomisk benchmarking gennemførte Energitilsynet på baggrund af oplysninger fra 2006. Anden gang selskaberne blev underlagt effektivitetsregulering var ved Energitilsynets benchmarking af forholdene i selskaberne i 2007. Ved denne lejlighed blev den økonomiske benchmarking af selskaberne suppleret med en benchmarking af selskabernes leveringskvalitet udtrykt som hyppighed og varighed af afbrud. 

Fire klager over afgørelsen vedr. 2006

Ved klagerne over afgørelsen vedrørende benchmarking af selskaberne økonomiske effektivitet i 2006 går alle fire indvendinger på fejl i den model, tilsynet anvender til benchmarkingen. Det anføres, at det er urimeligt at benchmarke transformerforeninger uden lønomkostninger med foreninger, der har sådanne udgifter. Det anføres også, at der bør indføres endnu en omkostningsækvivalent. Hertil kommer, at der er et selskab, der finder, at modellen indeholder en fejl, så selskaber, der for nylig har foretaget nyinvesteringer og derfor har forholdsvis høje omkostninger til afskrivninger rammes urimeligt hårdt. Endelig er der et selskab, der klager over, at tilsynet ikke giver mulighed for at undtage tilstrækkelige omkostninger fra benchmarking.  

Alle disse indvendinger afvises imidlertid af Energiklagenævnet, der fastslår, at der ikke er grundlag for at antage, at Energitilsynets valg af den anvendte model er baseret på usaglige hensyn, eller at en benchmarking baseret på enhedsomkostninger er uegnet som grundlag for vurderingen af elnetselskabernes effektivitet. Energiklagenævnet finder heller ikke, at der er påvist væsentlige metodiske eller faktuelle fejl ved anvendelsen af den valgte benchmarkmodel  i grundlaget for Energitilsynets skøn.

En af klagerne over 2006-afgørelsen indeholder også en indvending mod den anvendte korrektionsfaktor for fordyrende rammevilkår. Denne korrektionsfaktor tager afsæt i kundetætheden, men det er ikke kundetætheden, der er det fordyrende rammevilkår ? de fordyrende rammevilkår kommer blot til udtryk der, hvor kundetætheden er høj. Fordyrende rammevilkår kan være dyrere gravearbejde, regler for håndtering af opgravet jord, forskrifter for installationer og koordination med andre forsyningsinstallationer. Selskaber beliggende i et område med høj kundetæthed korrigeres nedad (altså mere effektive), medens selskaber beliggende i områder med lav kundetæthed korrigeres opad (altså mindre effektive).

Klagen over korrektionsfaktoren gik ud på, at et selskab fremsatte forslag om, at korrektionsfaktoren skulle ændres til en logaritmisk model. Herved ville det klagende selskab få et mindre krav.

Klagenævnet gentager, at der er tillagt tilsynet et vidt skøn med hensyn til valg af metode, og det gentages, at den anvendte model er baseret på saglige hensyn, og så nævnes det, at heller ikke korrektionsmetoden er uegnet som grundlag for vurderingen af elnetselskabernes effektivitet. Klagenævnet udtaler dog også, at Energitilsynet ved den lovpligtige revision af metoden bør overveje den af klager foreslåede metode til beregning af korrektionsfaktor, idet klagenævnet ikke finder at kunne udelukke, at denne model vil kunne medføre mere retvisende resultater for virksomhedernes effektiviseringspotentiale. 

Tre klager over afgørelsen vedr. 2007

Klagerne over 2007-afgørelsen indeholder også indvendinger mod modellen, idet et selskab har fået afslag på at medtage et antal kollektivt aflæste målere (som selskabet ikke ejer) i indberetningen. Tilsynets benchmarking model indeholder i alt 21 forskellige omkostningsækvivalenter, herunder en ækvivalent for målere. Det er imidlertid forudsat, at selskaberne selv ejer disse målere, altså målere, hvor selskabet har omkostninger til etablering, drift og administration.

Klagenævnet gentager, hvad der allerede blev sagt vedrørende afgørelsen om benchmarking af selskabernes økonomiske effektivitet i 2006, nemlig at tilsynet er tillagt et vidt skøn ved valg af metode for benchmarkingen, herunder ved fastsættelsen af antallet og typen af omkostningsækvivalenter.

Klagerne over afgørelsen vedr. 2007 indeholder også flere indvendinger mod korrektionsfaktoren for fordyrende rammevilkår. Der er dog tale om modsatrettede indvendinger.

Energitilsynet beregner en korrektionsfaktor (for fordyrende rammevilkår) på baggrund af de aktuelle tal for det pågældende år. Dette har betydet, at korrektionsfaktoren vedr. 2006 gav en større korrektion end korrektionsfaktoren vedr. 2007 (for selskaber beliggende i områder med høj kundetæthed). Disse selskaber ville falde bedre ud i benchmarkingen, hvis der også for 2007 tallene anvendtes korrektionsfaktoren fra 2006 tallene. Derfor påklagede en lang række selskaber afgørelsen på dette punkt ? de ønskede, at tilsynet i den 4-årige periode skulle anvende samme korrektionsfaktor.

På den anden side har en række andre selskaber beliggende på Danmarks vestkyst argumenteret for, at der burde korrigeres for fordyrende rammevilkår, som disse selskaber er underlagt. Det drejer sig om korrosivt miljø på vestkysten, større vindpåvirkning, mere decentral produktion, som betyder flere vedligeholdelsesomkostninger, samt at udbygningen af nettet er dyrere, fordi der er længere mellem forbrugerne.

Ingen af disse indvendinger blev imidlertid taget til følge.Klagenævnet gentager endnu en gang, at netvolumenmodellen samt korrektionsmetoden for fordyrende rammevilkår er egnet som grundlag for vurdering af elnetselskabernes effektivitet, og klagenævnet finder, at det er i overensstemmelse med benchmarkingprincippet, at tilsynet beregner en ny korrektionsfaktor hvert år.

Til de jyske selskaber udtaler klagenævnet, at der på baggrund af sagens oplysninger, herunder nogle af tilsynet foretagne analyser, ikke er grundlag for at antage, at selskaber, der er beliggende på Danmarks vestkyst generelt er påvirkede af sådanne fordyrende rammevilkår, herunder effekter af mere korrosivt miljø samt meget decentral elproduktion, at der i almindelighed bør korrigeres særskilt herfor.

Som sagt var det ved afgørelsen vedrørende 2007-tallene første gang, at selskaberne også blev benchmarket på kvalitet i leveringen af elektricitet. I klagen over dette punkt konstaterer klagenævnet, at der også vedrørende benchmarking af kvalitet i leveringen er overladt Energitilsynet et vidt skøn, og klagenævnet finder ikke anledning til at kritisere den af tilsynet anvendte metode.

Stikprøveundersøgelse af elregninger

Energitilsynets sekretariat har i slutningen af 2008 og i starten af 2009 gennemført en stikprøveundersøgelse af, hvordan elselskaberne overholder de nye faktureringsregler, der trådte i kraft 1. januar 2008. Den samlede stikprøve har omfattet 21 selskaber (14 netselskaber og 7 elhandels- og forsyningspligtige selskaber).

Hensigten med undersøgelsen har været at belyse tre spørgsmål:

• Indeholder regningerne de oplysninger, de skal?

• Er regningerne er sammenlignelige? Sammenlignelige regninger øger gennemskueligheden for forbrugere, f.eks. i forbindelse med leverandørskift.

• I hvilket omfang har forbrugerne aktivt ønsket a conto regningerne udformet på en mere enkel måde eller har ønsket regningen suppleret med yderligere oplysninger i form af udspecificering af afgifter og offentlige forpligtelser?

Hos 11 af de undersøgte selskaber har regningerne været i overensstemmelse med de gældende regler. Af de resterende har 6 selskaber haft en enkelt mangel, mens 3 selskaber har 2 eller flere mangler.

Det er Tilsynets opfattelse, at selskaberne overholder reglerne på et acceptabelt niveau. De mangler, der er konstateret, er efterfølgende påtalt over for de enkelte selskaber, således at disse kan bringe indholdet af regningerne i overensstemmelse med de gældende regler.

I forbindelse med reglernes tilblivelse var det et udbredt ønske fra branchens side, at afgifterne kunne optræde som en samlet post på regningen, og at der var mulighed for at tilbyde forbrugerne en forenklet a conto regning.

Stikprøveundersøgelsen har vist, at der hverken blandt selskaber eller kunder har vist sig nogen større interesse i den forenklede a conto regning, ligesom langt de fleste selskaber udspecificerer de samlede afgifter i de enkelte elementer, skønt dette ikke er påkrævet.

Faktureringsreglerne skal bidrage til forenklede, overskuelige og sammenlignelige elregninger og dermed være med til at reducere antallet af henvendelser/klager om forståelse af elregninger.

Det er Tilsynets opfattelse, at de undersøgte regninger fra selskaberne i stort omfang følger samme mønster og derfor i høj grad er sammenlignelige.

Faktureringsreglerne findes på Energitilsynets hjemmeside (BEK nr. 486 af 29. maj 2007).

Fusioner kan give mere effektive elnetselskaber

Fusioner kan give elnetselskaberne et besparelsespotentiale på op til en milliard kr. om året. Det viser Energitilsynets analyse af fusioners betydning for elnetselskabers effektivitet i Danmark i en analyse fra april 2009.

I Danmark findes mange elnetselskaber, hvoraf de fleste er ganske små. Analysen peger på, at der er stordriftsfordele for elnetselskaber. Derfor kan hovedparten af selskaberne blive mere effektive ved at fusionere og dermed blive større. Efter analysen at dømme kunne godt 80 pct. af selskaberne i 2007 have øget effektiviteten, hvis de var større.

Analysen peger på, at en stor del af de danske elnetselskaber kan spare op til 30 pct. af omkostningerne, hvis de gennem fusion eller anden selskabsmæssig sammenlægning opnår en mere hensigtsmæssig størrelse. Denne vurdering bygger på en sammenligning med omkostningsniveauet for de mest effektive selskaber. For almindelige husholdninger svarer besparelsespotentialet på 30 pct. af netselskabets omkostninger til godt 350 kr. årligt, mens det for typiske små og store virksomheder svarer til en årlig besparelse på elregningen på hhv. 5.000 kr. og godt en halv million kroner.

Hvis alle elnetselskaber var lige så omkostningseffektive som de bedste, så kunne selskaberne samlet set skære næsten en milliard kr. af omkostningerne. De små og mellemstore selskaber kan spare 250 millioner kr. De allerstørste selskaber kan spare godt 700 millioner kr. ? en stor del heraf kan realiseres de kommende år, da hovedparten af de allerstørste selskaber har fusioneret i 2004-2006 og derfor kan forvente stigninger i effektivitet.

Analysen blev præsenteret på Energitilsynets Energiforum, som blev afholdt d. 4. maj 2009. Analysen kan findes på Energitilsynets hjemmeside her. 

Energitilsynet etablerer gasprisstatistik

Energitilsynet har nu etableret en naturgasprisstatistik, der offentliggøres hvert kvartal i lighed med elprisstatistikken. Gasprisstatistikken for 1. kvartal 2009 er offentliggjort på Energitilsynets hjemmeside her.

Prisstatistikken omhandler priser på naturgas for både husholdningskunder og storkunder i Danmark.

Husholdningskunder kan være husholdninger, der aftager naturgas som varmekilde og til komfur eller såkaldte kogekunder, der udelukkende aftager gas til komfur. Statistikken for husholdninger er dog baseret på en husholdning, der har et forbrug på 1.708 m³ naturgas årligt, svarende til et gennemsnitsforbrug i en dansk husholdning.

Storkunder er slutbrugere, der har et forbrug på mindst 300.000 m³ årligt, fx. fjernvarmeværker. Fjernvarmeværkerne og andre storkunder kan derfor bruge statistikken, når de i forbindelse med brændselskøb i øvrigt afsøger markedet.

Erhvervsdrivende med et mindre forbrug af naturgas vil typisk betale samme pris for naturgassen som husholdningerne. Der er ikke udarbejdet en særskilt statistik for disse.

For husholdningskunder er hensigten at offentliggøre en kvartalspris. For storkunder er det derimod hensigten at offentliggøre priserne særskilt for de enkelte måneder i det pågældende kvartal.

Der er udarbejdet en metodebeskrivelse for gasprisstatistikken. Metodebeskrivelsen gør rede for baggrunden for gasprisstatistikken samt gennemgår beregningerne. Metodebeskrivelsen er også offentliggjort på tilsynets hjemmeside her.

Vejledning om varmeforsyningslovens prisbestemmelser og Energitilsynets praksis for afvikling af over-/underdækning

Varmeforsyningslovens prisbestemmelser fastlægger, at varmeforsyningens indtægter (prisen på varme) i et år skal dække årets nødvendige omkostninger. Når året er gået, vil en fjernvarmeforsyning i almindelighed have en over - eller underdækning. Dette hænger sammen med, at de anvendte (og anmeldte) priser er budgetterede priser, mens fjernvarmeforsyningens omkostninger er realiserede omkostninger.

Hvis varmeforsyningen har flere realiserede indtægter end realiserede omkostninger, har forsyningen en overdækning. Hvis varmeforsyningen har færre realiserede indtægter end realiserede omkostninger, har forsyningen en underdækning. Derudover kan en ubalance opstå som følge af ukorrekt prisdannelse. Uanset baggrund er praksis for tilbageførelse eller opkrævning den samme. Hvis det ved slutningen af varmeåret konstateres, at varmeforsyningen har en over/underdækning, skal denne efter Energitilsynets praksis tilbageføres til forbrugerne ved indregning i priserne i det efterfølgende regnskabsår.  Imidlertid kan store over/underdækninger, efter skriftlig aftale med sekretariatet, indregnes over flere år for at undgå, at varmepriserne svinger unødigt.

Energitilsynet har derudover accepteret, at en varmeforsyning efter afvejning af forskellige hensyn af egen drift kan vælge at tilbageføre en overdækning "bagudrettet" til forbrugerne som et engangsbeløb i forbindelse med en årsafregning frem for at indregne overdækningen i det følgende varmeårs priser. Varmeforsyningen kan derimod ikke vælge at opkræve en underdækning ved at genåbne afsluttede regnskaber. 

Baggrunden for at Energitilsynet har accepteret denne undtagelse fra hovedreglen er, at det for meget opkrævede beløb (overdækningen) derved kommer hurtigere tilbage til forbrugerne, end hvis overdækningen blev tilbageført fremadrettet gennem priserne.

Varmeforsyningsloven bygger, som nævnt, på en fremadrettet regulering. Der er derfor ikke bestemmelser i loven, der fastlægger en bestemt metode til "bagudrettet" at tilbageføre overdækningen eller som kræver, at tilbagebetalingen skal komme fraflyttede forbrugere til gode. Vælger varmeforsyningen en anden løsning end en fremadrettet regulering, skal forsyningen derfor være opmærksom på, at der derved opstår en asymmetri mellem afvikling af over- og underdækning.

Vejledningen er lagt på Energitilsynets hjemmeside.