På elmarkedet har Energitilsynet ansvaret for reguleringen af elselskaber med bevilling til at drive distribution, regional transmission, transmission (Energinet.dk) og handel med forsyningspligt.
ENERGINYT nr. 13 - marts 2009
Nyhedsbrevet udkommer i marts, juni, september og december. Nyhedsbrevet behandler emner i Energitilsynets arbejde af generel betydning for energisektoren. Tilsynets afgørelser offentliggøres også på tilsynets hjemmeside.
Indhold
Elektricitet
- Ny kontorchef med ansvar for elområdet
Naturgas
- Overvågningsprogrammer i naturgasdistributionsselskaberne
- Energinet.dk's køb af lagerkapacitet til nødforsyning
Fjernvarme
- Kompensation for konvertering af naturgaskunder til fjernvarme
- Indregning af energibesparende foranstaltninger i fjernvarmeprisen
- Prisharmonisering og -differentiering ved fusioner og opkøb
Generelle emner
- Internationalt nyt
- "Florence Forum"
- Status for "3. liberaliseringspakke"
- EUs "Klima- og Energipakke"
- ERGEGs status for marked og regulering per 2007
- ENTSO-E etableret
- NordREG arbejdsplan 2009
- Norge med i Elbas "Intra-day" marked
Energitilsynets afgørelser
- Den danske TSOs køb af lagerkapacitet til forsyningssikkerhed hos de danske naturgaslagre (omtalt ovenfor)
- Problemstillinger vedrørende prisharmonisering og prisdifferentiering i relation til fusioner og opkøb (omtalt ovenfor)
- Sønderborg Fjernvarme - indregning af udgifter til energispareaktiviteter i fjernvarmeprisen (omtalt ovenfor)
- Overvågningsprogram - HNG Midt Nord
- Overvågningsprogram - DONG Distribution and Storage
- Overvågningsprogram - Naturgas Fyn Distribution
- Vejen Kraftvarmeværk - hjemvisning af ankesag vedr. prislofter for affaldsforbrændingsanlæg
Elektricitet
Ny kontorchef med ansvar for elområdet
1. november 2008 tiltrådte Rune Moesgaard som kontorchef i Energicenter El i Energitilsynet. Rune Moesgaard er 34 år gammel og uddannet Cand. Polit. i 2002.
Rune Moesgaard kommer fra en stilling som økonom i Vindmølleindustriens brancheforening, hvor han arbejdede fra 2006 til 2008 med ansvaret for en række økonomiske, tekniske og politiske opgaver ? bl.a. foreningens branchestatistik, analyser af vindkraftens påvirkning af elprisen samt rapporter om økonomien i integration af vindkraft i elsystemet.
Før dette var Rune Moesgaard specialkonsulent i IT- og Telestyrelsen, hvor han arbejdede med regulering af engrosmarkedet for teleydelser. Den primære arbejdsopgave var prisregulering af en række teleydelser for fastnettelefoni med udvikling og implementering af en teoretisk prismodel LRAIC-modellen (Long Run Average Incremental Cost model) samt den årlige prisfastsættelse af de produkter, der indgår i modellen. Herudover arbejdede han med markedsanalyser af engrosmarkedet og kontrol af omkostningsdokumentation.
Naturgas
Overvågningsprogrammer i distributionsselskaberne
De danske el- og naturgasmarkeder er præget af virksomheder, der dels ejer og driver naturlige monopoler - distributionsnettene - dels har kommercielle aktiviteter med handel med elektricitet og naturgas.
Velfungerende markeder for elektricitet og naturgas kræver, at andre kommercielle aktører har adgang til distributionsnettene. Det betyder, at distributionsselskaberne ikke bare skal give deres egne koncernforbundne, kommercielle selskaber adgang til distributionsfaciliteterne, men også konkurrerende kommercielle handelsselskaber.
For at sikre fair og lige adgang til distributionsfaciliteterne på rimelige, objektive og ikke-diskriminerende vilkår, skal distributionsselskaberne udarbejde et overvågningsprogram, der sikrer denne adgang. Programmerne anmeldes til Energitilsynet, som fører tilsyn med, at virksomhederne følger og overholder programmerne.
Energitilsynet har i januar 2008 taget stilling til gasdistributionsselskabernes overvågningsprogrammer for anden gang.
Energitilsynet kan konstatere, at det går fremad med at implementere og overholde reglerne i overvågningsbekendtgørelsen. Naturgas Fyn Distribution fik ganske vist en række påbud ? som er gentagelser af påbud fra sidste års afgørelse - men selskabet er i fuld gang med at implementere reglerne, hvilket forventes afsluttet snarest. Selskabet skal allerede 1. april 2009 dokumentere over for Energitilsynet, at programmet er beskrevet og implementeret.
Indtil videre er det Energitilsynets vurdering, at kommercielle aktører ikke støder på modstand fra distributionsselskaberne, når de skal afsætte naturgas. Kommercielle aktører, der oplever problemer med adgang til naturgasdistributionsnettene, har mulighed for at klage til Energitilsynet, men tilsynet har indtil videre ikke modtaget en eneste klage over manglende/besværlig adgang til naturgasdistributionsnettet.
Energinet.dk's køb af lagerkapacitet til nødforsyning
Energinet.dk (ENDK) er ansvarlig for at opretholde forsyningssikkerheden for naturgas i Danmark. ENDK skal derfor kunne råde over en vis mængde lagerkapacitet, hvis gasforsyningerne fra Nordsøen bliver afbrudt helt eller delvist.
ENDK har forrang til lagerkapacitet til dette formål, og de to danske lagerselskaber (DONG Storage A/S og Energinet.dk Gaslager A/S) kan først sælge lagerkapacitet til deres kommercielle kunder, når ENDK har købt det nødvendige nødlager.
Energitilsynet har på opfordring af Energinet.dk og lagerselskaberne vurderet lagerkøbet til nødforsyning - specielt hvordan prisbestemmelsen i naturgasforsyningsloven skal fortolkes i forhold til nødlager.
Prisbestemmelsen i naturgasforsyningsloven giver lagerselskaberne ret til at få deres omkostninger dækket samt få et rimeligt afkast af den investerede kapital, når de sælger lagerkapacitet. Bestemmelsen skelner ikke mellem forskellige typer lagerprodukter, og Energitilsynet skulle derfor tage stilling til spørgsmålet, om kapacitet til nødlager er et særligt produkt, og om der i så fald skal foretages en særlig vurdering af, hvad der udgør en rimelig forrentning af den kapital, som er bundet i nødlager.
Energitilsynet vurderede, at forsyningssikkerhed er et hensyn, som betyder, at nødlager kan vurderes særskilt i forhold til naturgasforsyningslovens prisbestemmelse.
Det var også tilsynets opfattelse, at det særlige produkt kapacitet til nødlager har en anden risikoprofil end den kommercielle kapacitet, lagerselskaberne sælger frit til markedet. ENDK er tvunget til at købe nødlager hos de danske lagerselskaber, så der er kapacitet og udtræk til rådighed med det samme i en situation, hvor forsyningerne bliver afbrudt. ENDK kan derfor ikke vælge andre (udenlandske) lagerselskaber med en eventuel billigere lagerpris.
Omvendt har lagerselskaberne en meget begrænset risiko ved dette salg i forhold til deres kommercielle salg, hvor markedsforholdene kan ændre sig på kort tid.
Samlet er det derfor Energitilsynets vurdering, at den tilladte forrentning af den kapital, som lagerselskaberne har bundet i nødlager, kan og bør være lavere end den tilladte forrentning for kommerciel kapacitet. Energitilsynet ser således normalt på risikoen ved produktet i sin vurdering af den tilladte forrentning og inddrager prisniveauet på sammenlignelige markeder uden for Danmark. Risikoen ved salg af nødlager er meget begrænset, mens prisniveauet uden for Danmark ikke er relevant ved vurderingen af nødlager i Danmark.
Fjernvarme
Kompensation for konvertering af naturgaskunder til fjernvarme
Energitilsynet har taget stilling til, om det beløb en fjernvarmeforsyning eventuelt betaler til et naturgasselskab som følge af, at fjernvarmeforsyningsområdet bliver udvidet på bekostning af naturgasselskabet, er en indregningsberettiget omkostning i fjernvarmeprisen. Spørgsmålet blev rejst af Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS).
Energitilsynet tilkendegav ud fra en samlet vurdering, at hvis de relevante kommunalbestyrelser godkender et projektforslag i overensstemmelse med reglerne herom, og dette indebærer, at fjernvarmesiden skal betale en kompensation til et naturgasselskab, bør denne myndighedsafgørelse lægges til grund ved en efterfølgende sag for Energitilsynet.
Energitilsynet lagde vægt på at varmeforsyningslovens prisbestemmelser omkring indregningsberettigede omkostninger i fjernvarmepriserne skulle fortolkes snævert, og således efter ordlyden udelukkede kompensationen.
Energitilsynet lagde imidlertid også vægt på, at en kompensation i forbindelse med udbygning af et fjernvarmeområde kunne være en delomkostning i projektets samlede omkostninger. Energitilsynet vurderer , at det efter varmeforsyningsloven er op til den projektgodkendende myndighed at afgøre, om en eventuel kompensation er en nødvendig omkostning i et projektforslag.
Varmeforsyningslovens regler om projektgodkendelse
Efter varmeforsyningsloven påhviler det en kommunalbestyrelse at godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg. Hvis der er tale om en ændring i områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning, påhviler det særligt kommunalbestyrelsen at foretage en selskabsøkonomisk vurdering af de økonomiske forhold i naturgas- og fjernvarmeforsyningen efter, at der er sket en ændring i områdeafgrænsningen.
Det skyldes, at det efter reglerne blandt andet er en betingelse for områdeændringen, at den kan ske uden, at de berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold forrykkes væsentligt.
Det betyder efter Energitilsynets forståelse, at kommunalbestyrelsen som led i projektgodkendelsen må tage stilling til spørgsmålet om en eventuel kompensation.
Indregning af energibesparende foranstaltninger i fjernvarmeprisen
Omkostninger til energibesparelser er en indregningsberettiget omkostning i henhold til varmeforsyningsloven. Det er de enkelte varmeforsyninger, der tilrettelægger energibesparelserne og hvordan udgifterne hertil disse skal indregnes i forsyningens tariffer, men Energitilsynet kan gribe ind, hvis tariferingen er urimelig.
Sønderborg Fjernvarme har forelagt Energitilsynet en model for energibesparelser som forsyningen påtænker at sætte i værk for at opfylde Energistyrelsen pålæg om at sikre realisering af dokumenterede energibesparelser hos energiforbrugerne.
Sønderborg Fjernvarmes model går ud på at tilbyde alle forbrugere et ejendomsareal over 1000 m2 i forsyningsområdet (f.eks. boligforeninger, andelsboligforeninger eller virksomheder) energiovervågning, som viser, hvilke muligheder for energibesparelser, den enkelte virksomhed har.
Den samme gruppe af forbrugere får herefter mulighed for at søge om og opnå tilskud til at gennemføre energibesparelser. Forbrugernes ansøgninger skal indeholde forslag til identificerbare besparelser med en tilbagebetalingstid gennem de opnåede besparelser på 5 år. Besparelserne kan være identificeret gennem energiovervågning eller på anden måde.
Sønderborg Fjernvarme foreslog to alternativer til dækning af udgifterne til energibesparelserne gennem tarifferne:
- I det første alternativ vil udgifterne til tilskudsordningen blive dækket gennem en generel takst, der pålægges alle forbrugere i den pågældende kategori (forbrugere over 100 m2), uanset om disse forbrugere har søgt om tilskud til energibesparelser eller ej. Forbrugere der kan godtgøre, at de ikke kan gennemføre yderligere energibesparelser vil dog efter anmodning blive fritaget for at betale taksten.
- I det andet alternativ vil udgifterne blive dækket gennem en takst, der kun pålægges de forbrugere, der har ansøgt om tilskud til besparelser.
Sønderborg Fjernvarme ønskede, at gennemføre det første alternativ, da dette vil give det største incitament til energibesparelser.
Energitilsynet fandt, at ingen af de foreslåede alternativer til tariffer til dækning af omkostningerne kunne anses for urimelige i henhold til varmeforsyningsloven.
Energitilsynet lagde vægt på, at omkostningerne til energibesparende foranstaltninger i henhold til varmeforsyningsloven er en indregningsberettiget omkostning over for forbrugerne, og at indførelsen af energibesparelser kommer samtlige forbrugere til gode gennem en optimeret drift af forsyningen.
Prisharmonisering og -differentiering ved fusioner og opkøb
Energitilsynet traf i december 2008 beslutning om et administrationsgrundlag for sekretariatets fremtidige behandling af sager vedrørende fusioner og opkøb.
Fusioner eller opkøb, hvor hidtil selvstændige varmeforsyninger regnskabsmæssigt sluttes sammen, ses stadigt hyppigere. Det giver behov for at afklare, om den sammensluttede virksomhed efter varmeforsyningsloven har ret til eller ligefrem pligt til at prisdifferentiere mellem de sammensluttede virksomheders kundegrupper, eller om forsyningen kan prisharmonisere, så den samlede kundegruppe afregnes på lige vilkår.
Skal der prisdifferentieres over en længere årrække, kan det være nødvendigt at opretholde selvstændige hvile-i-sig-selv regnskaber for de forsyninger, der fusionerede/blev opkøbt. Den sammenlagte forsyning er generelt ikke forpligtet til dette, men det vil på fusions-/opkøbstidspunktet være nødvendigt at vurdere en fusions/et opkøbs betydning for den fremtidige varmepris.
Energitilsynets sekretariats vurdering af disse sager inddrager bl.a. følgende elementer:
- Hvile-i-sig-selv princippet (VFL § 20, stk. 1). Indtil fusion/opkøb gælder hvile-i-sig-selv princippet i de enkelte forsyninger, herefter i den nye samlede forsyning.
- Prisstigninger som følge af vederlag ved fusion/opkøb. Et vederlag må hverken direkte eller indirekte føre til højere priser (VFL § 20, stk. 7). Hensigten med bestemmelsen er både at sikre, at energibranchen kan foretage en naturlig strukturtilpasning, men også at dette ikke fører til stigninger i varmeprisen. Det kan have den konsekvens, at der må anvendes forskellige priser.
- Hensynet til at fremme en hensigtsmæssig strukturtilpasning og hensynet til forbrugerne.
- Samtidighedsprincippet dvs. det princip, at omkostninger skal bæres af de forbrugere, der er årsag til disse. Dette princip giver ikke i sig selv pligt til at prisdifferentiere.
- Udligning af forskelle mellem de forsyninger, der indgår i fusion/opkøb, fx i forskelle i indgangsværdier. Der kan prisdifferentieres, således at sådanne forskelle udlignes (VFL § 20, stk. 5).
- Når der prisdifferentieres (geografisk eller inden for kundegrupper), skal de samlede indtægter være i overensstemmelse med varmeforsyningslovens prisregler, og prisdifferentieringen skal ske efter rimelige økonomiske principper. Der skal tages højde for beregningens følsomhed for udsving i forudsætningerne, og fremskrivninger skal hvile på et objektivt grundlag.
- En konkret rimelighedsvurdering (VFL § 21, stk. 4). Energitilsynet vurderer, om en prisdifferentiering eller prisharmonisering konkret er rimelig. Hensynet til fremme af en hensigtsmæssig strukturtilpasning og hensynet til beskyttelse af varmeforbrugerne inddrages.
Læs mere på Energitilsynets hjemmeside
Generelle emner
Internationalt nyt
"Florence Forum"
"Florence Forum", (EU kommissionens debatforum for aktørerne i elmarkedet) holdt møde i november 2008. Et af hovedpunkterne var en præsentation af indholdet af en rapport om integration af elmarkedet, som de systemansvarliges samarbejdsorganisation ETSO og elbørsernes samarbejdsorganisation EuroPex er ved at udarbejde.
Integration af elmarkedet
Rapporten vil belyse mulighederne for at integrere de forskellige regionale systemer for "flaskehalshåndtering" på eltransmissionsforbindelserne mellem landene. Det konstateres, at der generelt er enighed om, at man skal bevæge sig hen imod "implicitte auktioner" for allokering af transmissionskapacitet dagen før driftsdøgnet ? det system, som først blev udviklet mellem de nordiske lande. Når der indgår flere børser i "implicitte auktioner" benævnes systemet "markedskobling" (til forskel fra "markeds-splitting" når der som i Norden er én fælles elbørs).
Der arbejdes flere steder i Europa frem mod sådanne regionale systemer med "markedskobling", og udfordringen er herefter, hvordan regionernes systemer siden integreres. Det optimale vil formentlig være at skabe ét fælles europæisk "markedskoblings system". Problemet er, at det vil kræve stort set fuld harmonisering af regler og systemer. Et pragmatisk skridt på vejen vil være den såkaldte "dome coupling", hvor et overordnet organ sikrer en rimeligt effektiv udnyttelse af transmissionsforbindelserne mellem de forskellige regionale systemer.
ERGEGs 2. rapport om flaskehalshåndtering
På mødet præsenterede EU's rådgivende organ af repræsentanter for energiregulatorerne ERGEG sin anden rapport om udviklingen af arbejdet med "flaskehalshåndtering" inden for det Regional Initiativs (el) 7 regioner samt sin anden rapport om implementeringen af de eksisterende EU regler om "flaskehalshåndtering". Kommissionen vil på grundlag af sidstnævnte tage de indledende skridt til "traktatkrænkelsessager" mod de lande, der ikke har gennemført implementeringen.
Status for "3. liberaliseringspakke"
EU's ministerråds "fælles holdning" til pakkens 5 retsakter blev formelt vedtaget den 9. januar 2009.
Den 12. januar publicerede Kommissionen sine kommentarer til Ministerrådets og Parlamentets ændringsforslag til det oprindelige forslag fra Kommissionen. I Kommissionens kommentarer indgår bl.a. den opblødning af kravet om ejermæssig adskillelse af systemansvar/transmission og produktion/handel, som Rådet af ministre var blevet enige om.
Parlamentet er stærkt imod en opblødning, og Kommissionen støtter da også en række forslag fra Parlamentet - bl.a. om en styrkelse og præcisering af de nationale energiregulatorers opgaver og sanktionsmidler, om styrket forbrugerbeskyttelse/-information og om visse styrkelser af "Agenturet" (for regulering af grænseoverskridende spørgsmål).
Kommissionen er noget kritisk over for Rådets styrkelse af de nationale regulatorers rolle i "Agenturet" i forhold til dets direktør. Den tager også afstand fra Parlamentets forslag om forbrugerbeskyttelse gennem garanterede "hvile i sig selv" priser og om progressive tariffer.
Der arbejdes nu på at kunne afslutte Parlamentets "2. læsning" inden medio april på en sådan måde, at der er grundlag for en endelig vedtagelse af pakken inden sommerferien.
EUs "Klima- og Energipakke"
Stats- og regeringscheferne i det "Europæiske Råd" nåede den 12. december 2008 til enighed om alle "Klima- og Energipakkens" retsakter. Parlamentet vedtog den 17. december også pakken, som hermed kun mangler en helt formel vedtagelse, når alle endelige tekster foreligger.
Rådet og Parlamentet er også nået til enighed om det såkaldte VE-direktivet - altså direktiv om vedvarende energi. Kompromisset formulerer de nationale 2020 mål for VE-andele, men indeholder ikke nogen form for harmonisering af støttesystemerne. Systemet med "oprindelsescertifikater" er helt afkoblet fra de nationale målopfyldelser ? det skal fortsat blot bruges til mærkning af "grøn" energi. Landene (men ikke de enkelte markedsaktører) kan foretage "statistiske overførsler", så et land med underskud i forhold til dets mål kan få glæde af et andet lands overskud. Og to eller flere lande kan vælge at gå sammen om mål-opfyldelsen. Mellem sådanne lande vil der formentlig kunne etableres et egentligt marked for oprindelsescertifikater.
Kvotehandelssystemet for drivhusgasser
De to markante kompromisser mellem regeringscheferne vedrører kvotehandelssystemet for drivhusgasser.
Det drejer sig først og fremmest om muligheden for at tildele globalt særligt konkurrenceudsatte industrier gratiskvoter. Yderligere får en række lande mulighed for at tildele kraftværkerne gratiskvoter med det formål at understøtte en fornyelse af disse landes kraftværkssektorer.
Som hovedreglen vil industrivirksomheder kunne få tildelt maksimalt 80% gratiskvoter i 2013. Det resterende behov skal købes på statslige auktioner. Andelen aftrappes til 30% i 2020. Det er endvidere målet at nå fuld auktionering i 2027.
Kompromisset indeholder retningslinjer for identifikation af de industri-brancher, som kan betragtes som "særligt udsatte" i den internationale konkurrence. Disse brancher vil modtage 100% gratiskvoter ? i forhold til "benchmarks" som oven for nævnt.
Som udgangspunkt skal kraftværker omfattet af kvotehandelssystemet købe alle kvoter på auktion fra 2013. Polens (og andre østeuropæiske landes) krav om at få mulighed for at tildele gratiskvoter i lyset af store investeringsbehov for at renovere kraftværkssektoren er blevet opfyldt. Det sker ved en entydig afgrænsning af disse lande. Kraftværkerne i disse lande kan modtage op til 70% gratiskvoter i 2013. Andelen aftrappes til nul i 2020. Disse gratiskvoter fradrages i den mængde kvoter, som landet kan sælge på auktion.
Selv om det nye kvotedirektiv indebærer, at nationale CO2-lofter forsvinder for de kvoteomfattede sektorer og erstattes af ét fælles EU-mål, så vil hvert land få tildelt en vis mængde kvoter, som de kan sælge på auktion. Det er et vigtigt punkt af hensyn til de nationale salgs-provenuer. Det skal understreges, at virksomheder, der skal købe kvoter, kan gøre dette i ethvert EU-land. Der er ikke opnået enighed om, hvordan provenuerne fra auktionerne over kvoter skal benyttes, men der er indikationer af, at mindst halvdelen bør anvendes til klimarelaterede formål.
ERGEGs status for marked og regulering per 2007
EU's rådgivende organ af repræsentanter for energiregulatorer ERGEG publicerede den 15. december 2008 sit "ERGEG 2008 Status Review", der giver en status og vurdering af de nationale el- og gasmarkeder og deres integration per året 2007.
Rapporten illustrerer klart, at der er langt til målet om at etablere ét fælles EU energimarked både på en gros- og detailniveau. Overordnet konkluderer den, at der for de små forbrugere (husholdninger og mindre erhverv) stort set ikke er nogen konkurrence. For større erhvervsforbrugere virker konkurrencen en del bedre.
Maksimalt 2-3 pct. af de små forbrugere har skiftet leverandør i 2007 i langt de fleste lande? generelt flere for el end for gas. For el ligger Holland, Norge og Sverige på omkring 9 pct. og i UK var andelen 19 pct. Mens andelen af større forbrugere, der har skiftet leverandør i Danmark er helt oppe på ca. 14 pct. for gas og 20 pct. for el genfindes disse høje rater næsten ikke i andre lande.
Statusrapporten identificerer problemer både på udbuds- og på efterspørgselssiden. I de nationale markeder er der typisk fortsat en stor koncentration på leverandør-siden. De 3 største leverandører har tit en samlet markedsandel på over 70 procent, og ydermere synes "unbundlingen" ikke at være slået effektivt igennem. Det giver mulighed for, at udbyderne af el i markedet kan være beskyttet af distributionssel-skaberne i samme koncern.
Rapporten opfordrer til, at der fra regulatorside bliver taget mere effektivt fat på at sikre en effektiv funktionel adskillelse mellem netselskaberne og energisalgs-selskaberne. Visionen er, at netselskaberne udvikles til helt neutrale "market facilitators", der tildeles en aktiv rolle i at få konkurrencemarkedet til at fungere bedre.
De danske forbrugerpriser for husholdninger ligger både for el og gas i toppen på EU plan. Det skyldes helt overvejende den høje beskatning. For større forbrugere ligger de danske priser både for el og gas efter opgørelserne i den lave ende, men det billede er påvirket af lidt forskelligt opgørelsestidspunkt.
Engrosmarkederne er fortsat primært nationale, men det integrerede nordiske marked og markedsintegrationen mellem Holland, Belgien og Frankrig på elområdet nævnes ikke i denne forbindelse. Markederne er fortsat karakteriseret ved høj koncentration på udbudssiden. De 3 største aktører i gasmarkederne har en markedsandel på omkring 80 pct. og på elmarkederne omkring 70 pct. børspriserne.
Gasmarkedet er fortsat karakteriseret af en stor andel meget lange kontrakter, der gør det vanskeligt at få tilstrækkelig med likviditet på de kortere markeder til at danne fornuftige referencepriser. Handel på kortere kontrakter og spot er især markant nær på produktionssteder og ved LNG terminaler. Der var dog i 2007 en øget aktivitet på de korte markeder (bilaterale handler og børser), bl.a. på grund af det milde vejr, der gav overskudsudbud flere steder.
På elmarkedet gav 2007 en væsentligt øget såkaldt spothandel, men niveauet er meget forskelligt. Mens der for EU generelt handles omkring 30 pct. spot var andelen i Norden små 70 pct. Rapporten gør dog opmærksom på, at andelene for de forskellige lande/regioner påvirkes meget af den valgte markedsmodel. Det er således åbenbart, at den nordiske "market-splitting" model, hvor al fysisk grænseoverskridende handel handles via Nord Pool Spot, i sig selv bidrager til en stor andel.
ENTSO-E etableret
Den 19. december 2008 etablerede repræsentanter for 42 europæiske transmis-sionsansvarlige (TSOer) (el) fra 34 lande European Network of Transmission System Operators for Electricity (ENTSO-E). Etableringen tager så at sige forskud på "3. energiliberaliserings-pakke", der vil stille krav om en sådan samarbejdsorganisation. En tilsvarende organisation på gasområdet er på vej.
ENTSO-E forventes at være operationel allerede i april 2009, og der lægges op til at nedlægge eksisterende TSO samarbejder ? bl.a. Nordel ? inden udgangen af juni 2009.
Den belgiske TSO Elias administrerende direktør Daniel Dobbeni blev valgt som præsident og Fingrids administrerende direktør Jukka Ruusunen som vicepræsident.
Arbejdet i ENTSO-E vil især ske i tre komiteer dækkende systemudvikling (planlægning), systemdrift og markedsforhold.
NordREG arbejdsplan 2009
Det nordiske regulatorsamarbejde NordREG har for nyligt publiceret sit "Work Programme 2009", der kan ¨ses på
www.nordicenergyregulators.org/Publications/.
Det fortsatte arbejde frem imod et integreret nordisk detail-marked for el har de nordiske energiministres særlige bevågenhed. I fortsættelse af 2008-arbejdet, bl.a. om samfundsøkonomiske gevinster, arbejdes der frem imod en samlet rapport om behovene og mulighederne for et fælles markeds-design. Rapporten vil også behandle netselskabernes (distribution) rolle som neutrale organer med den opgave at bidrage til et effektivt marked samt rollefordelingen mellem netselskaberne og handelsselskaberne. Rapporten vil blive offentliggjort og leveret til Nordisk Ministerråds "Elmarkedsgruppe" i foråret 2009.
Fra starten af 2009 har de nordiske landes systemansvarlige i et vist omfang harmoniseret reglerne for markedsaktørernes betaling for ubalancer mellem planlagt og realiseret produktion/forbrug. NordREG arbejder videre med forslag til yderligere harmonisering. Forslagene vil også omfatte "regulerkraft markedet", hvor de systemansvarlige køber og sælger el for hele tiden at holde elsystemet i balance.
I handelen mellem de nordiske lande er det en særlig udfordring til stadighed at udnytte de eksisterende netforbindelser så godt som muligt, have effektive regler for at tackle flaskehalse i nettene og gennemføre planlægning og realisering af netudbygninger koordineret. For både de systemansvarlige og for de regulerende myndigheder er løsningen af denne opgave en særlig udfordring, som der har været arbejdet med i 2008 og fortsat vil blive det i 2009.
Norge med i Elbas "intraday" marked
Elbas har hidtil omfattet Sverige, Finland og Danmark. Fra den 4. marts 2009 vil Norge også deltage. Elbas er den markedsplads under Nord Pool Spot, hvor der handles el fra spotmarkedet lukker dagen før driftsdøgnet og helt tæt op til den aktuelle driftstime.
Denne handel gør det muligt for markedets balanceansvarlige for at få planlagt og realiseret produktion/forbrug til at være så nær identisk som muligt. Hermed spares udgifter til betaling for "ubalancer". Elbas indeholder udover selve energihandelen en reservation af den nødvendige transmissionskapacitet til at realisere handelen fysisk.
Elbas er også en af intraday handelspladserne i Tyskland. Men dér disponerer den kun over transmissionskapacitet på KONTEK-kablet. I andre situationer er Elbas altså alene en handelsplads for energihandel, hvor der yderligere må sikres transmissionskapacitet for at realisere fysiske handler over grænserne.
Energitilsynets afgørelser
Energitilsynet har siden sidst afgjort følgende sager. Afgørelserne kan findes på Energitilsynets hjemmeside.
Den danske TSOs køb af lagerkapacitet til forsyningssikkerhed hos de danske naturgaslagre (omtalt ovenfor) - afgørelsen
Problemstillinger vedrørende prisharmonisering og prisdifferentiering i relation til fusioner og opkøb (omtalt ovenfor) - afgørelsen
Sønderborg Fjernvarme - indregning af udgifter til energispareaktiviteter i fjernvarmeprisen (omtalt ovenfor) - afgørelsen
Overvågningsprogram - HNG Midt Nord - afgørelsen
Overvågningsprogram - DONG Distribution and Storage - afgørelsen
Overvågningsprogram - Naturgas Fyn Distribution - afgørelsen
Vejen Kraftvarmeværk - hjemvisning af ankesag vedr. prislofter for affaldsforbrændingsanlæg - afgørelsen
De er meget velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til andre, som kan være interesseret.
De er også velkommen til at sende en e-post (et_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.dera.dk) til redaktionen, hvis De har ønsker om emner eller gode råd i forbindelse med nyhedsbrevet.
Hvis De ikke ønsker at modtage Energitilsynets nyhedsbrev, bedes De venligst besvare denne e-post og skrive afmeld i emnefeltet.
De kan se mere om Energitilsynets arbejde, publikationer og lovgrundlag mv. på Energitilsynets hjemmeside www.energitilsynet.dk
Ansvarlig redaktør: Kontorchef Kamma Eilschou Jonassen, Konkurrencestyrelsen, Energicenter VARME
Energitilsynet | Nyropsgade 30 | 1780 KØbenhavn V | tlf. : 7226 8070
Søg i afgørelser, vejledninger publikationer m.v.
Energitilsynets hjemmeside indeholder materiale tilbage til 2000.
