På elmarkedet har Energitilsynet ansvaret for reguleringen af elselskaber med bevilling til at drive distribution, regional transmission, transmission (Energinet.dk) og handel med forsyningspligt.
ENERGINYT nr. 11 - september 2008
Nyhedsbrevet udkommer i marts, juni, september og december. Nyhedsbrevet behandler emner i Energitilsynets arbejde af generel betydning for energisektoren. Tilsynets afgørelser offentliggøres også på tilsynets hjemmeside.
Indhold
Elektricitet
- Gennemgang af 2007-anmeldelserne af interne overvågningsprogrammer
- Undersøgelse af tarifstigninger hos DONG Energy City Elnet A/S
- Nye balancegebyrer for 2009
Naturgas
- Day-Ahead projektet - et pilotprojekt for handel med sekundær gaskapacitet
Fjernvarme
- Københavns Energi, Bygas A/S - ændring af betalingsbetingelser for kogegaskunder
Generelle emner
- Hvem kan klage til Energitilsynet?
- Indberetninger
- De årlige uddelinger og vederlag fra kommunale el- og varmeforsyningsselskaber
- Internationalt nyt
- Kommissionen godkender planlagt joint venture om forvaltning af eltransmission på tværs af grænserne
- NordREG Market Report 2008
Energitilsynets afgørelser
- Energinet dks anmeldelse af balancegebyrer for 2009
- El- og naturgas - selskabsmæssigt forbundne netselskabers hjemmesider og udsendelse af informationsmateriale
- Afskrivninger på IT-udstyr
- DONG ENERGY City Elnet A/S - "andre driftsmæssige indtægter" i 2004 reguleringsregnskabet (omtalt ovenfor)
- Københavns Energi, Bygas - ændrede leveringsbetingelser for bygaskunder
Elektricitet
Gennemgang af 2007-anmeldelserne af interne overvågnings-programmer
Energitilsynet fører tilsyn med overholdelsen af bekendtgørelsen om program for intern overvågning for netvirksomheder mv. Sigtet med disse programmer er, at undgå at koncernforbundne selskaber udøver diskriminerende adfærd. Hvert år indsender de virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsen, deres årsberetning for det tidligere kalenderår til sekretariatet senest den 1. juni. Pr. den 19. august 2008 er der ud af 87 forventede årsberetninger indkommet 86, hvoraf de 43 var rettidigt anmeldt.
Sekretariatets tilsyn med de interne overvågningsprogrammer for 2007 sker ved en stikprøvegennemgang af de indsendte årsberetninger. Stikprøven udvælges efter størrelse, type og geografi. Endvidere tager sekretariatet på virksomhedsbesøg hos netvirksomheder, der på forhånd er varslet om besøget. Besøgene giver mulighed for at påse, at netvirksomheden overholder de tiltag, som er beskrevet i den anmeldte årsberetning.
Yderligere har Energitilsynets sekretariat medio august udsendt en reminder til netselskaberne m.fl., hvor der gøres opmærksom på Energitilsynets afgørelse af 26. maj 2008. Afgørelsen opdaterer retningslinierne for, hvorledes selskabsmæssigt forbundne netselskaber skal behandle deres hjemmesider og informationsaktiviteter. Retningslinierne kræver bl.a. let og logisk adgang til selskabets hjemmeside samt krav om, at der ikke annonceres for eller informeres om konkurrenceudsatte ydelser fra selskabsmæssigt forbundne selskaber. For informationsaktiviteterne kræver retningslinierne bl.a. at netselskabets breve udsendes separat. Ændringerne skal være gennemført senest 1. september 2008.
Energitilsynets sekretariat har siden 1. oktober 2005 ført tilsyn med at el-selskaberne overholder bekendtgørelsen om program for intern overvågning for netvirksomheder, transmissionsvirksomheder og den systemansvarlige virksomhed i henhold til elforsyningsloven.
Formålet med overvågningsprogrammerne og tilsynet hermed er som nævnt at undgå, at netvirksomheder m.v. som er vertikalt integreret, eller som på anden måde indgår i selskabskonstruktioner udøver diskriminerende adfærd overfor andre virksomheder. Baggrunden for indførelsen af overvågningsprogrammerne, herunder fordele og ulemper ved programmerne, er omtalt i Energinyt nr. 9 fra marts 2008.
Undersøgelse af tarifstigninger hos DONG Energy City Elnet A/S
DONG Energy City Elnet A/S? forhøjede pr. 1. juli 2006 den faste afgift ? i pressen omtalt som "målerabonnement" eller "abonnement for elmålere" - fra 150 kr./år til 810 kr./år begge tal inkl. moms. Forhøjelsen var ikke led i en omlægning af tarifsystemet, idet selskabet også forhøjede andre tarifelementer.
Tilsynet har undersøgt, om tarifstigningerne er i strid med bestemmelserne i den nugældende økonomiske regulering af elnetvirksomhederne. Undersøgelsen har koncentreret sig om sig om den periode, hvor Københavns kommune ejede netvirksomheden. Regnskabsbilagene opbevares stadig hos den tidligere ejer (Københavns Kommune).
Undersøgelsen har vist, at der er betydelig usikkerhed vedrørende de indberettede oplysninger.
Ifølge bekendtgørelsen om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsselskaber omfattet af elforsyningsloven (Bekendtgørelse nr. 1520 af 23. december 2004) er grundlaget for beregningen af en netvirksomheds reguleringspris/rådighedsbeløb efter 1. januar 2005 virksomhedens driftsmæssige indtægter i 2004-reguleringsregnskabet.
Energitilsynet har således fundet, at der er medtaget nogle indtægter, der ikke burde medtages under posten "andre driftsmæssige indtægter". Tilsynet har på denne baggrund besluttet, at Dong Energy City Elnet A/S skal korrigere regnskabsoplysningerne for 2004 på en række konkret områder efter nærmere aftale med Energitilsynets Sekretariat.
Indtil korrektionerne er gennemført kan Energitilsynet ikke tage stilling til om tarifforhøjelserne er i overensstemmelse med bestemmelserne i den økonomiske regulering af netvirksomhederne.
En andel af netvirksomhedens driftsmæssige indtægter defineres som "andre driftsmæssige indtægter" ? dvs. indtægter, der opstår i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet.
Nye balancegebyrer for 2009
Energitilsynet har den 3. juni 2008 godkendt den metode, hvorefter Energinet.dk fastsætter gebyrer for balanceansvarlige for 2009. Metoden var i høring hos de balanceansvarlige i november 2007, og høringssvarene er indgået i Energitilsynets behandling af metoden.
De nye gebyrer er et led i den nordiske harmonisering af balanceafregningen fra 2009, hvor Nordel (den nordiske samarbejdsorganisation for de systemansvarlige) bl.a. har aftalt en fælles model for de gebyrer, som de systemansvarlige opkræver hos de balanceansvarlige ud over betalingen for ubalancer.
De nye gebyrer
Månedligt gebyr | 1.500 DKK/måned |
Gebyr på balancekraft vedr. forbrug og handel | 1 DKK/MWh |
Gebyr på faktisk forbrug | 0,6 DKK/MWh |
Gebyr på faktisk produktion | 0,3 DKK/MWh |
Gebyrerne træder i kraft den 1. januar 2009, idet de nuværende årlige gebyrer samtidig bortfalder.
Naturgas
Day-Ahead projektet - et pilotprojekt for handel med sekundær gaskapacitet
Day-Ahead pilotprojektets formål er at bane vejen for en bedre og nemmere handel med sekundær, uafbrydelig gaskapacitet fra dag til dag. Købere og sælgere af ledig, sekundær kapacitet (dvs. den kapacitet som ikke bliver brugt af de selskaber, der oprindeligt havde købt den direkte hos kapacitetsudbyderen) skal kunne mødes og handle ledig kapacitet nemt og hurtigt og til den rette pris via en elektronisk handels-platform, hvor prisen fastsættes via udbud og efterspørgsel. Det er afgørende for at skabe et mere velfungerende gasmarked med en troværdig prisdannelse.
Pilotprojektet gennemføres på to grænsepunkter (interconnectors): Bunde-Oude Statenzijl (Holland/Tyskland) og Ellund (Danmark/Tyskland). I første omgang har projektgruppen koncentreret sig om BOS-punktet, hvor der blev åbnet for handel den 14. maj 2008. Endnu er der kun registreret få handler, ligesom der fortsat er en del udestående problemer både med IT, kontrakter og handelstiden, som endnu er begrænset til et par timer tidligt om morgenen, hvilket igen begrænser muligheden for at få den ønskede omsætning i projektet.
Da det nu er muligt at handle på grænsepunktet BOS og fordi Ellund som grænsepunkt til det centrale Europa er særdeles vigtigt for både Energinet.dk som transmissionsselskab og Energitilsynet som regulator, er det besluttet, at den danske regulator (ved Energitilsynets sekretariat) overtager rollen som "lead regulator" for hele projektet. Denne rolle har hidtil ligget hos den hollandske regulator. Udfordringen for Energitilsynets sekretariat bliver at styre og forene de forskellige interesser i projektet, at afklare de udestående problemer, og frem for alt at arbejde på at få Ellund succesfuldt integreret som et handelspunkt for denne type handel.
Den ultimative målsætning er at udvide pilotprojektet til flere grænsepunkter og med tiden at skabe mulighed for også at handle med primær kapacitet via elektroniske energibørser. Projektet er foreløbig et pilotprojekt frem til maj 2009.
Projektets interessenter er transmissionsselskaber fra Tyskland, Holland og Danmark, den internationale forening af gashandlere (EFET), to selskaber, som driver elektroniske energibørser, samt tilsynsmyndighederne fra Tyskland, Holland og Danmark.
Fjernvarme
Københavns Energi, Bygas A/S (KE Bygas) ? Ændring af betalingsbetingelser for kogegaskunder
Energitilsynet har taget stilling til et forslag fra Københavns Energi Bygas A/S (KE Bygas) om ændring af forsyningens leveringsbetingelser for forbrugere, der alene anvender bygas til madlavning ? de såkaldte kogegaskunder.
KE Bygas ønskede at ændre betalingsbetingelserne fra den nuværende kvartalsvise bagudbetaling til forudbetaling for et år. Begrundelsen for at overgå fra den nuværende bagudbetaling til forudbetaling var, at dette vil indebære store administrative besparelser og et formindsket tab på debitorer.
Endvidere ønskede forsyningen at overgå til at opkræve en flat rate uafhængigt af forbrug hos kogekunderne. For almindelige husholdninger, der anvender gas til kogebrug ville dette beløb udgøre 900 kr. Begrundelsen for indførelsen af en flat rate var, at KE Bygas fandt, at individuel måling på grund af store omkostninger ikke er hensigtsmæssig hos kogegaskunder med et meget lavt forbrug, og at indførelsen af en flat rate ville indebære en væsentlig effektivisering og besparelser som følge af bortfald af udgiften til målere og udførelsen af måling.
Efter Energitilsynets praksis er det ikke urimeligt, at en forsyning opkræver betaling forud for en a conto periode, typisk tre måneder. Det er dog en betingelse at en eventuel rentefordel kommer forbrugerne til gode.
Energitilsynet fandt, at et formindsket tab på debitorer og administrative besparelser måtte kunne opnås ved en kortere forudbetalingsperiode end et år. På grund af det forudbetalte beløbs forholdsvis ringe størrelse fandt tilsynet i dette konkrete tilfælde grundlag for at fravige sin normale praksis og godkende en forudbetalingsperiode på et halvt år.
Med hensyn til indførelsen af en flat rate fandt tilsynet, at dette ville indebære en risiko for, at nogle forbrugere kom til at betale omkostninger, der vedrører andre forbrugere, hvilket strider mod varmeforsyningslovens princip om, at den enkelte forbruger alene belastes med de omkostninger, der vedrører hans forbrug. Samtidig kunne denne metode ikke anses for at være i overensstemmelse med de miljøhensyn, der også indgår i varmeforsyningsloven, fordi det jo for den enkelte forbruger ville være gratis at øge forbruget af gas.
Generelle emner
Hvem kan klage til Energitilsynet?
Energitilsynets afgørelser kan påklages til Energiklagenævnet. Med en række afgørelser i første halvår 2008 har Energiklagenævnet ændret praksis med hensyn til, hvem der er berettigede til at klage til Energiklagenævnet over Energitilsynets og andre 1. instansers afgørelser. Og det får også betydning for, hvem der kan klage til Energitilsynet.
Energiklagenævnet anvender de almindelige forvaltningsretlige regler om hvem, der kan påklage Energitilsynets afgørelser til Energiklagenævnet. Efter disse regler er det et krav, at man har en væsentlig og individuel interesse i den påklagede afgørelse.
Energiklagenævnet fandt, at ingen af klagerne havde en tilstrækkelig væsentlig og individuel interesse i de påklagede afgørelser og derfor ikke var klageberettigede, hvorfor Energiklagenævnet afviste at behandle klagerne.
I de fleste sager fandt Energiklagenævnet, at klageren alene har en afledet interesse i de påklagede afgørelser, og at denne afledede interesse ikke var tilstrækkelig væsentlig til at medføre status som klageberettiget.
I flere af sagerne havde Energitilsynet rejst sagen i anledning af en henvendelse fra den forbruger, der efterfølgende påklagede Energitilsynets afgørelse til Energiklagenævnet. Energiklagenævnet bemærker hertil, at dette forhold ikke ændrer ved vurderingen af, om klagerens interesse kan anses for at være tilstrækkelig væsentlig og individuel.
Energiklagenævnet bemærkede videre, at en personlig moralsk eller mere generel præget ideel interesse ikke i sig selv er tilstrækkelig.
Den nye praksis indebærer, at der sker en afgrænsning af, hvem der kan klage til en myndighed.
En borger, som efter disse regler ikke kan klage til Energitilsynet, er imidlertid ikke afskåret fra at henvende sig til Energitilsynet, for at gøre opmærksom på forhold, som den pågældende finder at Energitilsynet bør kende til. Hvis Energitilsynet efter en sådan henvendelse vurderer, at der er grund til at indlede en sag af egen drift, vil sagen, som hidtil, blive behandlet, blot ikke med den pågældende borger som part.
Energitilsynet arbejder på baggrund af ovenstående med en revision af praksis for hvem der er klageberettigede til Energitilsynet.
Indberetninger
De årlige uddelinger og vederlag fra kommunale el- og varmeforsyningsselskaber
Kommunernes eventuelle uddelinger og vederlag fra deres el- og varmeselskaber, modregnes i statens årlige bloktilskud til kommunerne. Energitilsynet har ansvaret for at modtage indberetninger fra kommunerne, om hvorvidt der er sket sådan udlodning til modregning. Som grundlag for kontrollen skal alle landets 98 kommuner hvert år inden den 1. februar sende et sæt revisorattesterede indberetningsskemaer til Energitilsynet, der skal sende indberetningerne videre til Velfærdsministeriet. Indberetningerne skal afdække om der:
- er sket sådan udlodning, og om
- der er overført midler fra energiaktiviteter til aktiviteter forbundet med vand, spildevand og affald i sådanne kommunale virksomheder eller i kommunale forsynings koncernstrukturer.
Sidste år var første gang tilsynet skulle modtage indberetning fra alle landets kommuner. Tidligere skulle alene de kommuner indberette, som havde modtaget udlodninger, hidtil højest 12 kommuner om året. Erfaringerne fra det første år med de nye regler viste, at kommunerne og deres revisorer havde overordentligt svært ved at sætte sig ind i reglerne, havde ukendskab til kommunalt ejerskab til energiforsyninger og andre forsyninger, og at indberetningsskemaerne kun vanskeligt kunne udfyldes.
Tilsynet iværksatte derfor en særlig informationsindsats, omfattende en møderække med Kommunernes Landsforening, Kommunernes revisorer, offentliggørelse af Ofte Stillede Spørgsmål på hjemmesiden m.m. samt påmindelse til alle landets kommuner sammen med diverse informationsmateriale.
Den 1. februar 2008 blev alle modtagne indberetninger gennemgået med henblik på at afdække om, der var sket udlodninger eller overførsler af midler. Gennemgangen viste, at 5 kommuner havde modtaget værdier fra deres energiselskaber, som samlet kunne opgøres til 7,1 mia. kr.
Tilsynet har således igen i år måttet konstatere, at det er svært for kommunerne at få lavet indberetningerne. Trods flere rykkere og løbende mails til de kommuner, hvor der var fejl og mangler i indberetningerne, manglede der fortsat 49 indberetninger ved fristens udløb (ved udgangen af april 2008) og 34 af de modtagne indberetninger var mangelfulde. Dvs. at kun 15 ud af 98 kommuner fremstod som umiddelbart korrekte.
Internationalt nyt
Kommissionen godkender planlagt joint venture om forvaltning af eltransmission på tværs af grænserne
EU-Kommissionen har godkendt et joint venture ? European Market Coupling Company (EMCC) ? som skal levere kapacitetsstyringsydelser til grænseoverskridende eltransmissionssystemer gennem markedskobling mellem Tyskland og de nordiske lande og en platform for sekundær handel med transmissionsrettigheder. EMCC er oprettet af Energinet.dk fra Danmark, E.ON Netz GmbH fra Tyskland og Vattenfall Europe Transmission GmbH fra Tyskland (transmissionssystemoperatører) og de to energibørser Nord Pool Spot AS fra Norge og European Energy Exchange AG (EEX) fra Tyskland.
EMCC skal lette transmission af elektricitet på tværs af grænserne, således at købere og sælgere på en energibørs kan få automatisk adgang til grænseoverskridende energihandel uden at skulle anskaffe sig den tilsvarende transmissionskapacitet.
Kommissionen har derfor konkluderet, at den planlagte transaktion ikke giver anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder, idet den planlagte transaktion ikke vil medføre nogen væsentlig forringelse af den faktiske konkurrence inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller større dele heraf.
Læs mere her: http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/index/m98.html#m_4922
Nyt Intraday marked for transmissionskapacitet (el) mellem Danmark og Tyskland
Energinet.Dk har oplyst, at man sammen med E.on Netz har åbnet mulighed for intraday reservation af transmissionskapacitet mellem Danmark og Tyskland. Det nye marked startede den 26. juni 2008 og er et led i "flaskehals" håndteringen (congestion management) i transmissionssystemet i de to lande.
Tildelingen af tilgængelig intraday transmissionskapacitet foregår uafhængigt af day-ahead proceduren og integreres i den eksisterende intraday platform ved grænserne mellem Tyskland/Frankrig og Tyskland/Schweiz. E.On Netz er hovedansvarlig for kontakten med markedsdeltagerne vedrørende intraday proceduren.
Deltagelse i intraday proceduren forudsætter gyldige og gældende balance aftaler med E.On Netz (Tyskland) og Energinet.dk (Danmark).
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Energinet.dk ? info_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.energinet.dk.
NordREG Market Report 2007
NordREG har offentliggjort den nordiske markedsrapport for 2008. Rapporten er den tredje markedsrapport fra NordREG.
Rapporten giver et alsidigt overblik over det nordiske elektricitetsmarked og dets udvikling baseret på tilgængelige markedsdata fra midten af 2008. Rapporten omfatter data og beskrivelser vedrørende produktion, transmission, forbrug samt engros- og detailmarkeder.
Rapporten viser bl.a., at de nordiske landes samlede elektricitetsforbrug er steget ca. 3,2 pct. fra 1998 til 2007. Det danske elektricitetsforbrug er steget knap 3 pct. i samme periode.
Elektricitetsforbrug i de nordiske lande (foregående 52 uger) 1998 - 2007
Kilde: Nord Pool Spot
Rapporten viser også, at Danmark har det laveste elektricitetsforbrug pr. indbygger blandt de nordiske lande. Det skyldes først og fremmest, at der bruges meget elvarme i de andre nordiske lande.&nb
| Denmark | Finland | Norway | Sweden | Nordic region |
Total electricity consumption (GWh) | 36 446 | 90 434 | 127 352 | 146 402 | 400 634 |
- household consumption (GWh) | 9 778 | 21 150 | 37 425 | 39 400 | 107 753 |
Population (million) | 5 | 5 | 5 | 9 | 25 |
Household consumption per capita (kWh) | 1 786 | 3 991 | 7 954 | 4 291 | 4 505 |
Kilde: Nordel
Rapporten kan hentes på NordREGs hjemmeside
https://www.nordicenergyregulators.org/Publications/
hvor der også er mulighed for at finde NordREGs øvrige publikationer mv.
Energitilsynets afgørelser
Energitilsynet har siden sidst afgjort følgende sager. Afgørelserne kan findes på Energitilsynets hjemmeside.
- Energinet.dks anmeldelse af balancegebyrer for 2009 (omtalt ovenfor) - afgørelsen
- El- og naturgas - selskabsmæssigt forbundne netselskabers hjemmesider og udsendelse af informationsmateriale - afgørelsen
- Afskrivninger på IT-udstyr - afgørelsen
- DONG ENERGY City Elnet A/S - "andre driftsmæssige indtægter" i 2004 reguleringsregnskabet (omtalt ovenfor) - afgørelsen
- Københavns Energi, Bygas - ændrede leveringsbetingelser for bygaskunder (omtalt ovenfor) - afgørelsen
De er meget velkommen til at sende nyhedsbrevet videre til andre, som kan være interesseret.
De er også velkommen til at sende en e-post (et_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.dera.dk) til redaktionen, hvis De har ønsker om emner eller gode råd i forbindelse med nyhedsbrevet.
Hvis De ikke ønsker at modtage Energitilsynets nyhedsbrev, bedes De venligst besvare denne e-post og skrive afmeld i emnefeltet.
De kan se mere om Energitilsynets arbejde, publikationer og lovgrundlag mv. på Energitilsynets hjemmeside www.energitilsynet.dk
Ansvarlig redaktør: Kontorchef Nils Jan Hansen, Konkurrencestyrelsen, Energicenter EL
Energitilsynet | Nyropsgade 30 | 1780 KØbenhavn V | tlf. : 7226 8070
Søg i afgørelser, vejledninger publikationer m.v.
Energitilsynets hjemmeside indeholder materiale tilbage til 2000.
