De danske naturgaslagre

De to danske naturgaslagre ? Stenlille lageret ved Sorø og Lille Torup lageret ved Viborg ? er en meget vigtig del af den danske infrastruktur på gasområdet som en nødvendig buffer mellem den konstante gasproduktion i Nordsøen og variationen i forbruget mellem sommer og vinter. Lagrene har også en afgørende rolle for den danske forsyningssikkerhed, idet lagrene konstant indeholder en mængde gas, som er reserveret til at forsyne det danske marked i en nødforsyningssituation.
Lagrene er oprindeligt tilpasset til det danske marked og den danske infrastruktur i øvrigt ? og der har ikke hidtil været problemer med dække efterspørgslen med den eksisterende lagerkapacitet.

Lageråret 2007 - 2008

Denne situation ændrede sig markant i lageråret maj 2007 - maj 2008.

DONG ? der ejer gaslageret i Stenlille ? annoncerede således allerede i januar 2007, at al lagerkapacitet var udsolgt for lageråret 2007-2008 efter først-til-mølle princippet. Energinet.dk ? der ejer det andet gaslager ved Lille Torup ? valgte at sælge sin kapacitet i en udbudsrunde, der viste, at efterspørgslen efter kapacitet var 170 procent større end udbuddet. Alle lagerkunder blev efterfølgende beskåret forholdsmæssigt, og fik derfor kun ca. 37 procent af den kapacitet, de havde bestilt.

Situationen overraskede alle aktører ? lagerselskaber, lagerkunder og myndigheder ? og rejste spørgsmål om der var tale om en enkeltstående ubalance mellem udbud  og efterspørgsel på grund af den rekordvarme vinter med ekstra gas i markedet? Eller var der snarere tale om, at man nu begyndte at se virkningen af liberaliseringen af energimarkederne i Europa, således at nye aktører er kommet på banen i et nyt, sammenhængende og konkurrencepræget nordeuropæisk gasmarked? Eller skyldtes problemet ganske enkelt den danske regulering af lagerpriser, der som udgangspunkt kræver omkostningsbestemte priser ? og dermed priser, som kan være lavere end de markedsbestemte priser på lager i vores nabolande, og som derfor kan indbyde til spekulativ adfærd i prisforskelle (arbitrage)?

En bredt sammensat arbejdsgruppe forankret i Energistyrelsen analyserer udviklin-gen på lagermarkedet bl.a. for at tage stilling til om man i fremtiden skal anvende en løsning i form af fx en total deregulering af priserne, en delvis deregulering eller en uændret regulering.

Lageråret 2008 - 2009

Salget af lagerkapacitet for lageråret 2008-2009 er netop overstået. DONG havde meget lidt fri kapacitet at tilbyde markedet, fordi selskabet har udvidet sig lager og derfor har behov for at inddrage mere kapacitet og gas for at opretholde det nødven-dige driftstryk i lageret. De overskydende mængder har selskabet udbudt og solgt til en pris på niveau med sidste år.

Energinet.dk valgte i år at sælge sin kapacitet på en internet-baseret auktion, og markedet forventede her et opadgående pres på priserne. Mod al forventning blev kun ca. 90 % af den tilbudte kapacitet solgt på auktionen ? og til startprisen for auktionen. 
Altså et markant andet billede end sidste lagerår og en konstatering af, at det dan-ske lagermarked for øjeblikket er ganske uforudsigeligt!

Efterfølgende er alt lagerkapacitet dog blevet solgt.

Fortsat brug for regulering

Energitilsynet er af den opfattelse, at der pt. ikke er grundlag for at ændre den eksisterende regulering. Det skyldes dels, at der ikke er klarhed over årsag/virkning i markedet, dels at det danske marked kun har to lagerselskaber med en begrænset mulighed for konkurrence og en stor risiko for uhensigtsmæssige følger for konkurrencen, hvis den nuværende regulering helt ophæves. Bl.a. har den ene lagerejer ? Energinet.dk ? en helt særlig status og en række bundne opgaver som en selvstændig offentlig virksomhed (bl.a. systemansvaret og ansvaret for forsyningssikkerheden), og selskabet kan heller ikke agere i hele værdikæden som andre integrerede energiselskaber.

Energitilsynet finder derfor, at der fortsat er brug for en regulering af de danske lagre. Det er dog vigtigt, at reguleringen kan følge og tage højde for markedsudviklingen i Danmark og Europa. I øjeblikket udvides og bygges mange nye lagre (plus 30-40 % kapacitet i år 2015 ifølge den europæiske sammenslutning af lagerselskaber, GSE). Mere lagerkapacitet i Europa og nye forsyningsruter til og fra Danmark, som også er i støbeskeen, kan give ny fleksibilitet til markedet og mindske presset på de danske lagre.

Nødforsyning i Danmark - en effektiv men udgiftskrævende forsikring

En stor del af energiforbruget i Danmark bliver dækket af naturgas. Danmark får gas fra produktionsfelter i Nordsøen via en søledning til den jyske vestkyst ved Nybro. Søledningen er p.t. Danmarks eneste reelle fysiske adgangsvej for naturgas. De danske forbrugere er derfor sårbare, hvis forsyningen fra Nordsøen bliver afbrudt. I praksis har der i de sidste 20 år kun været én nødsituation i Danmark (8. november 2007), så risikoen har vist sig at være ekstrem lille. Hændelsen varede kun 1 døgn og skyldtes et varslet stormvejr i Nordsøen.

Naturgasforsyningsloven fastsætter, hvordan danske naturgasforbrugere (både hus-holdninger og erhverv) bliver sikret i situationer, hvor Danmark ikke forsynes med gas fra Nordsøen. Det er Energinet.dk, der driver det overordnede transportsystem for naturgas i Danmark, og som har ansvaret for forsyningssikkerheden. Energinet.dk skal kunne håndtere to forskellige nødforsyningssituationer: Et afbrud af søledningen i tre dage en ekstrem kold vinter samt et afbrud af forsyningen op til 60 dage en normal vinter.

Nødforsyningsberedskabet

For at kunne opfylde sin nødforsyningsforpligtelse har Energinet.dk bl.a. reserveret plads i en søledning (Syd Arne), der løber parallelt med den primære søledning fra Nordsøen (Tyra-Nybro). En del gas fra produktionsfeltet kan omdirigeres via dette rør, hvis det primære rør bliver afbrudt. Derudover kan Energinet.dk trække gas fra de to naturgaslagre i Danmark. Endelig bliver leverancer af gas til de uafbrydelige forbrugere sikret ved, at de meget store gasforbrugere i Danmark, der hurtigt kan skifte til andet brændsel, afbryder deres aftag af gas i tilfælde af en nødsituation. Disse nødafbrydelige forbrugere bidrager altså til at løse en nødsituation ved at af-tage mindre gas, så der er mere til rådighed til de nøduafbrydelige forbrugere.

Prisen for nødforsyningsberedskabet

I perioden 2007/08 forventes Energinet.dk´s nødforsyningsberedskab at koste 290 mio. kr. ud af Energinet.dks samlede forventede transport- og nødforsyningsbetaling på ca. 800 mio. kr. Nødforsyningsbetalingen udgør således mere end 35 pct. af den samlede betaling for transport af gas i Energinet.dks net. Nødforsyningsydelsen er som udgangspunkt obligatorisk for alle forbrugerne ? kun de få store forbrugere opnår rabat ? og det betyder, at godt en tredjedel af Energinet.dk´s tarifgrundlag på gasområdet er relateret til nødforsyning.

Den 1. oktober 2007 indførte Energinet.dk et nyt nødforsyningskoncept (omtalt i ENERGINYT nr. 8). I det ny koncept betaler alle forbrugere en volumenbaseret tarif, men Energinet.dk giver en rabat direkte til de få (store) forbrugere, der kan afbryde gasforbruget i en nødsituation. Nødforsynings­ydelsen i konceptet er en slags forsikring, der sikrer at forbrugerne i en eventuel nødsituation får den nødvendige gas. Nødforsyningsydelsen er en del af Energinet.dk´s priser og vilkår for adgang til systemet. Energitilsynet har i efteråret 2007 godkendt metoderne ved det ny koncept.

Iværksættelse af konceptet indebærer en del dataudveksling, administrative-, opera-tionelle- og tekniske opgaver for de involverede. Realiseringen af konceptet er såle-des forbundet med en række ressourcekrævende opgaver ? både for Energinet.dk men også for distributionsselskaberne, der ligeledes er involveret i processen.

I det ny koncept er det i det første år kun store timeaflæste forbrugere med forbrug over 10 mio. m3 pr. år der kan blive nødafbrydelige og dermed få en rabat. Grænsen sikrede Energinet.dk tilstrækkelig gas i en eventuel nødforsyningssituation, idet disse få store forbrugere aftager ca. 45 pct. af det samlede indenlandske forbrug (godt 1,8 mia. m3) af naturgas årligt. Med kun få forbrugere i konceptet var det endvidere muligt for Energinet.dk og de øvrige involverede ? på trods af ressourcekrævende opgaver ? at håndtere opgaven i en implementeringsfase.

Grænsen på 10 mio. m3 pr. år var genstand for debat i branchen, fordi forbrugere med forbrug under 10 mio. m3 ikke kunne få en rabat. og dermed reelt betalte mere for gassen end forbrugere, der aftog mere end 10 mio. m3, og som de måske var i konkurrence med. Energitilsynet fandt det imidlertid ikke urimeligt i en implementeringsfase, at grænsen var sat således, at kun relativt få forbrugssteder var omfattet i konceptet.

Energitilsynets godkendelse af metoden for det ny koncept var dog betinget af, at Energinet.dk i løbet af gasåret 2007/08 skulle revidere kriterierne for, hvilke forbrugere der kunne blive nødafbrydelige ? under hensyntagen til markedets funktion, omkostningerne ved nødforsyningsopgaven i forhold til en effektiv drift samt at procedurerne i en nødsituation er praktisk gennemførlige. Det betyder, at Energinet.dk inden den 1. oktober 2008 skal ændre grænsen for, hvilke forbrugere der kan blive nødafbrydelige.

Der er en række udfordringer ved videreudvikling af konceptet. Det skal ses i lyset af, at nødforsyningsomkostningernes forholdsvise store andel af de samlede omkostninger ved transport af naturgas, kunne gøre det nærliggende at genoverveje, hvor mange ressourcer der bør anvendes på noget, der måske aldrig bliver brug for. Omvendt vil et brud i en længere periode en vinter være katastrofalt for en stor del af landets forbrugere. Afvejningen af disse hensyn er en politisk beslutning.

Energinet.dk´s nødforsyningsforpligtelse er en hel unik opgave - sammenlignet med øvrige systemansvarlige i EU. Den forsyningssikkerhedsdebat, der generelt finder sted i EU, har fokus på investering i tilstrækkelig infrastruktur i rette tid. Der er flere infrastrukturprojekter i gang rundt omkring Danmark. Energinet.dk er bl.a. involveret i et projekt om eventuelt at bygge en rørledning fra Norge, over Sverige til Nordjylland (Scanled). Det synes klart, at såfremt der bliver flere fysiske adgangsveje for gas til og fra Danmark, så mindskes behovet for en unik og effektiv ? men også udgiftskrævende forsikring.

Fri og bunden egenkapital i fjernvarmeværkerne

Den første marts 1981 trådte den første varmeforsyningslov i kraft. Loven indførte "hvile i sig selv" princippet på varmeområdet ? og princippet har lige siden været gældende for varmeforsyningsvirksomhederne.

Varmeforsyningsloven regulerer derimod ikke den egenkapital, der var i den enkelte varmeforsyningsvirksomhed ved ikrafttræden af den første varmeforsyningslov den 1. marts 1981.

En række varmeforsyningsvirksomheder har derfor ønsket at opgøre deres fri egen-kapital. Bliver kapitalen gjort op som indskudskapital, vil kapitalen dels kunne blive forrentet (forudsat, at Energitilsynet har tiltrådt en forrentning) dels vil ejerne have mulighed for at trække kapitalen ud af virksomheden.

Energitilsynet skal for de, der ønsker det, opgøre denne fri egenkapital.

Varmeforsyningsvirksomhederne har løbende kunnet anmelde størrelsen af virksomhedernes kapital på grundlag af de bogførte værdier. Mange af virksomhederne ønsker imidlertid at anmelde på grundlag af nedskrevne genanskaffelsesværdier.

Energitilsynet har til det brug udarbejdet et grundlag for en sådan opgørelse dvs. en liste over fjernvarmeaktiver (en komponentliste) med tilhørende priser, der var gældende 1. marts 1981, samt et administrationsgrundlag til sekretariatets behandling af sagerne.

Den enkelte fjernvarmeforsynings udgangspunkt for beregningen er de aktiver, virksomheden ejede den 1. marts 1981. Det er således en forudsætning, at fjern-varmeforsyningen kan redegøre for, hvilke aktiver denne besad pr. 1. marts 1981, hvornår aktiverne blev anskaffet samt, hvad de enkelte aktiver kostede i 1981. Derefter kan den nedskrevne genanskaffelsespris pr. 1. marts 1981 beregnes.

Det er frivilligt om virksomhederne vil lægge komponentlisten og tilhørende admini-strationsgrundlag til grund for deres opgørelse og derefter indsende opgørelsen til Energitilsynet.

Er værket etableret senere end 1. marts 1981 vil den frie egenkapital være indskuds-kapitalen ved etableringen samt indskud/forhøjelser af kapitalen i perioden siden. Hertil kommer eventuelt godkendt forrentning af indskudskapitalen.

Komponentlisten samt administrationsgrundlag kan findes på Energitilsynets hjemmeside.

Varmeforsyningernes regnskabsanmeldelser i EnergiData Online

Varmeforsyningernes anmeldelser af budgetter og regnskabseftervisninger er nu også lagt ind i Energitilsynets elektroniske anmeldelsesløsning "EnergiData Online". På varmeområdet dækker løsningen nu anmeldelsen af varmepriser, budget, regn-skabseftervisning og produktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prisloft for affaldsforbrændingsanlæg.

Formålet med de nye anmeldelser er at forenkle og rationalisere anmeldelserne til Energitilsynet - bl.a. for at få mere fyldestgørende og sikre anmeldelser. Det sparer tid både for forsyningerne og for Energitilsynet. Det giver også mulighed for at overføre data fra system til system fx Dansk Fjernvarmes standard-kontoplan og dermed reducere anmeldelse af identiske data til forskellige formål. Energitilsynet drøfter dette med Dansk Fjernvarme p.t.

Den elektroniske løsning indeholder flere nyheder i forhold til de hidtidige anmeldel-sesprocedurer. Fx har produktionsvirksomheder hidtil foretaget særskilt anmeldelse af produktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prisloft for affaldsforbræn-dingsanlæg. Den særskilte anmeldelse er udgået. Når regnskabsanmeldelsen er udfyldt, vil varmeproducenter, der skal anmelde produktionsomkostninger, have mulighed for at gå til prisloftanmeldelsen i et ekstra faneblad "prisloft" i regnskabs-skemaet. Tal, der er anmeldt i regnskabseftervisningen, fremgår allerede i anmel-delsen. Det indebærer en væsentlig forenkling for anmelderne.

Nyt er også at  varmeforsyninger kan give en administrator (fx en revisor eller en an-den forsyning), fuldmagt til  at anmelde i EnergiData Online med eget CVR-nummer på forsyningens vegne. Administrator/revisor, skal registreres i EnergiData Online som fuldmagtshaver, og får derefter adgang til de forsyninger, den pågældende har fuldmagt til at anmelde for.