På elmarkedet har Energitilsynet ansvaret for reguleringen af elselskaber med bevilling til at drive distribution, regional transmission, transmission (Energinet.dk) og handel med forsyningspligt.
ENERGINYT nr. 3 - september 2006
Nyhedsbrevet udkommer i marts, juni, september og december. Nyhedsbrevet behandler emner i Energitilsynets arbejde af generel betydning for energisektoren. Tilsynets afgørelser offentlig-gøres også på tilsynets hjemmeside.
Indhold:
- Undersøgelse af fordelingen af omkostninger ved kabellægning
- Benchmark af elnetselskaber
- Krav til netselskaber om intern overvågning skal hindre konkurrenceforvridende adfærd
- Overskydende CO2-kvoter for år 2005 skal modregnes i varmeprisen
- Brøndby Fjernvarme pålagt at sænke priserne
- Forbrugerbeskyttelse
- Forbrugerklager om energiselskabernes beregnede forbrug
- Leveringskontrakter med forbrugerne
- Internationalt nyt
- ERGEGs regionale initiativ ? el
- ERGEGs regionale initiativ - gas
- EUs prioritering af nye transmissionsforbindelser
- ERGEGs anbefalinger om gennemsigtighed i elmarkedet
- ERGEGs anbefalinger om forbrugerbeskyttelse
- Ny direktør i Konkurrencestyrelsen
- Efterregulering for 2004 for forsyningspligtige naturgasselskaber
- Faktureringsregler på naturgasområdet
- Opfølgning på Energinet.dks metoder for prisfastsættelse på gasaktiviteter
- Gasgruppens klage over tarifferne for distribution af naturgas
- VEKS' støtte til fjernvarmeselskabers lokale kampagne
- I/S Fasan - modregning i varmeprisen af CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion
Elektricitet
Undersøgelse af fordelingen af omkostninger ved kabellægning
Energitilsynet går i gang med en særlig undersøgelse af, om aftaler mellem netselskaberne og evt. koncernforbundne bredbåndsselskaber er indgået på markedsmæssige vilkår.
16 netselskaber har p.t. bedt Energitilsynet om forhøjelser af reguleringsrammerne med begrundelse i kabellægning. Energitilsynet har endnu ikke endeligt afgjort nogen af anmodningerne.
Energitilsynet kan efter reglerne forhøje reguleringsprisen for at sikre rum til forrentning og afskrivning af nødvendige nyinvesteringer. Det fremgår også, at kabellægning (dvs. nedgravning af de tidligere luftledninger) kan begrunde nyinvesteringer. Det er dog en forudsætning, at kabellægningen sker af hensyn til forsyningssikkerheden eller ud fra andre væsentlige samfundsmæssige hensyn, fx landskabelige forhold.
I forbindelse med behandlingen af de konkrete sager, vil Energitilsynet sikre, at elpriserne ikke stiger med mere end de nødvendige omkostninger til netselskabernes investering.
Hvis der kabellægges på en måde, så der samtidig sker nedgravning af fibernet til bredbånd, skal elselskabernes omkostninger fordeles, så indtægtsrammerne kun forhøjes med elnettets del af omkostningerne.
Energitilsynet vil i undersøgelsen gå bredere ud og se grundigt på, hvordan graveudgifterne fordeles i disse tilfælde. Undersøgelsen følger op på rapporten fra september 2005 Elselskabernes udrulning af fibernet, som blev lavet i samarbejde mellem Energitilsynet og Konkurrencestyrelsen. Fibernet rapporten klik her
Benchmark af elnetselskaber
Elnetselskaberne transporterer strøm fra producenterne ud til forbrugerne. Det er elnetselskaberne som opfører og vedligeholder elnettet.
Reguleringen af elnetselskaberne skal give mere effektive selskaber. For at sikre dette skal Energitilsynet fra år 2007 udmelde effektiviseringskrav. Det skal ske på baggrund af en benchmarkingmodel, der inddrager såvel økonomisk effektivitet som kvalitet i leveringen.
Til brug for benchmarking af elnetselskaberne skal der indhentes omkostningsdata fra selskaberne. Tilrettelæggelse og finansiering af dette sker sammen med Dansk Energi. Energitilsynet og Dansk Energi udbød opgaven, der består i at indhente omkostningsdata fra godt 90 elnetselskaber samt en stikprøvevis revision af de indhentede omkostningsdata.
Konsulenten forventes at afslutte dette arbejde inden 31. december 2006. Energitilsynet skal derefter fastlægge den konkrete model til brug for vurdering af elnetselskabernes effektivitet.
Elektricitet og naturgas
Krav til netselskaber om intern overvågning skal hindre konkurrenceforvridende adfærd
Netselskaberne på el- og på naturgasområdet indgår i koncerner, der også har andre aktiviteter, fx handel. For at hindre diskriminerende og konkurrenceforvridende adfærd er det et krav, at selskaberne skal opstille et program for intern overvågning, jf. bekendtgørelserne om overvågning. BEK 634 og BEK 635 af 27. juni 2005.
Programmet skal sikre, at aktiviteterne drives, som om de var ejermæssigt adskilte. Overvågningsprogrammet skal beskrive selskabernes tiltag for at forhindre diskriminerende og konkurrenceforvridende adfærd ? bl.a. de forpligtelser, som selskabets ansatte, rådgivere mv. er underlagt, for at forhindre diskrimination.
Den interne overvågning skal bl.a. sikre
- at forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som selskabet modtager under udøvelsen af sin virksomhed, behandles fortroligt
- at oplysninger om selskabets egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, ikke bliver videregivet på en diskriminerende måde
- samt at selskabet ikke favoriserer bestemte selskaber i sin kundekontakt.
Der er tale om minimumskrav. Energitilsynet skal føre tilsyn med programmets overholdelse.
Selskaberne skal hvert år offentliggøre en beskrivelse (årsberetning) af programmet, dets gennemførelse og kontrollen af overholdelsen. Energitilsynet finder det naturligt, at offentliggørelsen sker på selskabets hjemmeside.
Fjernvarme
Overskydende CO2-kvoter for år 2005 skal modregnes i varmeprisen
Energitilsynet afgjorde på sit møde inden sommerferien i en konkret sag, at overskydende CO2-kvoter for 2005 skal modregnes i varmeprisen. Sagen er den første om CO2-kvoter. Afgørelsen findes på Energitilsynets hjemmeside. Afgørelse
I/S Fasan havde i kalenderåret 2005 solgt ubrugte CO2-kvoter til en anslået værdi af ca. 2 mio.kr. Næstved Varmeværk, som modtog leverancerne af varme, mente at have krav på at få de ubrugte kvoter.
Energitilsynet besluttede, at I/S Fasan kunne slippe for at overføre de overskydende CO2-kvoter til Næstved Varmeværk. Men det er en betingelse, at der indgås en aftale med varmeværket inden den 1. september 2006 om, at værdien af kvoterne på anden måde bliver brugt til at sætte varmepriserne ned.
I/S Fasan har klaget til Energiklagenævnet over Energitilsynets afgørelse.
Brøndby Fjernvarme pålagt at sænke priserne
Energitilsynet har pålagt Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. at sænke priserne med ca. 10 mio.kr. Det betyder, at den planlagte prisstigning på 20 pct. halveres.
Efter Energitilsynets og Energiklagenævnets praksis skal beløb, som fjernvarmeværkerne opkræver for meget i et varmeår, modregnes i priserne for det efterfølgende år. Brøndby Fjernvarme har ikke levet op til denne forpligtelse, og har derved opsamlet en kapital på ca. 28 mio. kr.
For at hindre store udsving i Brøndby Fjernvarmes priser, har Energitilsynet vurderet, at tilbageførselen bør ske over en periode på tre år.
Det har ikke været muligt for Energitilsynet at nå frem til en forhandlingsløsning med Brøndby Fjernvarme. Derfor har Energitilsynet påbudt fjernvarmeværket at ændre priserne.
Tema
Forbrugerbeskyttelse
Forbrugerklager om energiselskabernes beregnede forbrug
De fleste energiselskaber kræver af deres forbrugere, at de selv aflæser energimålerne og indsender oplysningerne per post eller over internettet.
Mange forbrugerklager skyldes, at forbrugeren ikke kan blive enig med energiselskabet om sit forbrug, når forbrugeren ikke har foretaget selvaflæsning i flere år.
I disse tilfælde afregner energiselskabet ? i henhold til leveringsbetingelserne ? årsforbruget efter et forventet og beregnet forbrug, der kan vise sig at være lavere end det faktiske forbrug. Hvis det sker flere år i træk, er der risiko for, at der opstår en efterbetaling, der kan løbe op i ganske betydelige beløb.
Energitilsynet opfordrer derfor til, at der så vidt muligt aflæses hvert år, og at energiselskaberne aktivt rykker for de manglende aflæsninger.
Hvis energiselskabet ikke modtager et udfyldt selvaflæsningskort, opfordrer Energitilsynet selskaberne til selv at rykke ud foretage aflæsning på stedet. For at undgå konflikter bør aflæsningen ske sammen med forbrugeren, og denne bør påtegne aflæsningen. Forbrugeren vil dog skulle betale for denne aflæsning.
Leveringskontrakter med forbrugerne
Energistyrelsens regler om forbrugerbeskyttelse for el BEK 380 af 25. maj 2005 og naturgas BEK 379 af 25. maj 2005 betyder, at der skal laves en egentlig kontrakt i tilfælde, hvor der leveres elektricitet eller naturgas fra en elhandelsvirksomhed eller naturgasleverandør til en forbruger. Reglerne opregner 12 detaljerede minimumskrav, som kontrakterne skal opfylde.
Hvis leveringen sker fra et forsyningspligtselskab, har forbrugeren krav på en kontrakt efter anmodning, men uanset om forbrugeren stiller krav, skal forsyningspligtvirksomheden sende de oplysninger, der ellers ville fremgå af kontrakten til forbrugeren. Oplysningerne kan fremgå af det velkomstbrev, som forsyningen sender til nye forbrugere.
Internationalt nyt
ERGEGs regionale initiativ - el
I Nyhedsbrevet fra juni 2006 blev der orienteret generelt om de europæiske energiregulatorers regionale initiativer på elområdet. Og også om Energitilsynets (Konkurrencestyrelsen, Center for Energi) rolle som koordinator for den nordeuropæiske region. Den 27. juni blev der afholdt møde i København med 54 deltagere repræsenterende 33 organisationer/institutioner/selskaber med interesse i det nordeuropæiske elmarked.
På basis af en lang række indlæg diskuterede man, hvordan den grænseoverskridende elhandel mellem Norden, Tyskland og Polen kan styrkes. Der var en livlig debat ? ikke mindst om hvordan flaskehalse i nettene bør håndteres på en ensartet måde, og hvordan man kan sikre sig den nødvendige gennemsigtighed, så markedsaktørerne har et solidt og ens grundlag for deres kommercielle beslutninger i markedet.
Der var fra alle sider stor tilslutning til regulatorernes regionale initiativ. Det vil være et godt grundlag for den kommende tids arbejde om konkrete spørgsmål vedrørende flaskehalshåndtering og gennemsigtighed.
Arbejdet kan følges på ERGEGs hjemmeside - klik her
ERGEGs regionale initiativ - gas
Det regionale initiativ på gasområdet blev lanceret den 25. april. Danmark indgår i den nordeuropæiske region sammen med Sverige, Tyskland, Holland, UK, Irland, Belgien og Frankrig. Den hollandske regulator, DTe, er koordinator og har startet arbejdet meget ambitiøst.
Energitilsynet er i denne sammenhæng blevet hovedansvarlig for at analysere, hvorledes hubs (dvs. handelspladser/børser) bedst kan være med til at øge konkurrencen i markedet.
Energitilsynet skal koordinere og uddelegere arbejdet mellem aktørerne på markedet og derved sørge for, at der opnås det bedste resultat ud fra analysen om hubs. Likvide naturgashubs og effektiv handel mellem disse er essentiel for et konkurrencedygtigt europæisk naturgasmarked.
Hubs understøtter handel mellem aktørerne ved at sætte faste rammer for handel af naturgas samt ved at skabe et fast forum, hvor handlerne kan foregå. Det er vigtigt med ensartede rammer, således at handel kan ske på ensartede vilkår inden for hele regionen.
Der er identificeret fire hovedpunkter, der arbejdes med i naturgashubs projektet
- Den faktiske handel på de nuværende naturgashubs
- Markedsaktørernes holdninger til barrierer
- Markedsaktørernes forslag til at overkomme disse barrierer
- Plan for fremtidige tiltag
Det er planen, at der i november 2006 skal foreligge et foreløbigt dokument.
Arbejdet kan følges på ERGEGs hjemmeside - klik her
EUs prioritering af nye transmissionsforbindelser
Udbygningen af el- og gastransmissionsnettene i Europa er en vigtig forudsætning for udviklingen af regionale energimarkeder og siden ét fælles EU energimarked. Som et led heri har EUs Ministerråd og Parlamentet netop færdiggjort et nyt sæt retningslinier med en prioritering af 42 projekter til nye transmissionsforbindelser (TEN-E). Man lægger ? meget ambitiøst ? op til, at disse projekter realiseres senest i 2010. De samlede udgifter skønnes til 28 milliarder euro, hvoraf de 23 milliarder euro vedrører gas.
ERGEGs anbefalinger om gennemsigtighed i elmarkedet
EU energiregulatorerne i ERGEG har netop færdiggjort "Guidelines of Good Practice on Information Management and Transparency in Electricity Markets", efter at et udkast havde været i offentlig høring.
Retningslinierne identificerer minimumskrav til, hvilke informationer af betydning for engrosmarkedet for el, som bør offentliggøres. Yderligere er der anbefalinger om, hvornår og hvordan offentliggørelsen skal ske. Og anbefalinger, som sikrer, at alle markedsaktører får adgang til informationerne samtidig. Markedsrelevante informationer som ikke offentliggøres, må betragtes som fortrolige oplysninger, som systemoperatører eller elbørser ikke må udleveres til nogen markedsaktører.
Publikationen ligger på ERGEGs hjemmeside.
ERGEGs anbefalinger om forbrugerbeskyttelse
ERGEG har offentliggjort 3 sæt "best practice" for forskellige aspekter af forbrugerbeskyttelse. Formålet er bl.a. at inspirere politikere og regulatorer, når man nationalt og på tværs af grænserne udvikler de konkurrencebaserede detailmarkeder for el og gas.
Et sæt "best practice" vedrører gennemsigtighed i selskabernes priser, så man bl.a. sikrer forbrugernes mulighed for at vælge mellem forskellige energileverandører på et kvalificeret grundlag. Et andet sæt fokuserer på procedurerne for leverandørskift, mens det tredje giver anbefalinger om andre aspekter af forbrugerbeskyttelse, bl.a. om garantier for tilslutning til nettet og for kvaliteten af den modtagne energi.
Se yderligere om "best practice" på ERGEGs hjemmeside - klik her
Ny direktør i Konkurrencestyrelsen
Agnete Gersing tiltrådte 1. august 2006 som direktør i Konkurrencestyrelsen. Agnete Gersing er cand.polit. fra 1991 og har siden september 2005 været departementsråd i Statsministeriet og leder af Globaliseringsrådets sekretariat. Hun har siden 1997 haft chefstillinger i centraladministrationen, herunder bl.a. som afdelingschef i Finansministeriet og direktør for Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut under Fødevareministeriet. Hun begyndte sin karriere i Økonomiministeriet.
Energitilsynets sekretariatsbetjening varetages af Center for Energi i Konkurrencestyrelsen. Det daglige ansvar for sekretariatsbetjeningen ligger hos vicedirektør i Konkurrencestyrelsen Finn Dehlbæk.
Energitilsynets afgørelser
Siden den 1. juni 2006 har Energitilsynet afgjort følgende sager:
Efterregulering for 2004 for forsyningspligtige naturgasselskaber:
HNG Midt-Nord A/S: Energitilsynet godkendte reguleringsregnskabet bortset fra forrentning af en del af indskudskapitalen.
DONG Faste Vilkår A/S: Energitilsynet godkendte reguleringsregnskabet på to vilkår. Der senest 1. januar 2007 skulle være indgået en gaskøbsaftale på markedsvilkår, og der skulle senest for 2007 være indgået en skriftlig aftale om fordeling af administrationsomkostninger.
Statoil Gazelle Forsyning A/S: Energitilsynet godkendte reguleringsregnskabet bortset fra en enkelt afskrivningspost på det vilkår, at der senest 1. januar 2007 skulle være indgået en gaskøbsaftale på markedsvilkår
Faktureringsregler på naturgasområdet: Energitilsynet har fastsat regler om fakturering og specificering af omkostninger, som skal træde i kraft ved årsskiftet 2006/7.
Opfølgning på Energinet.dks metoder for prisfastsættelse på gasaktiviteter: Energitilsynet godkendte Energinet.dks metoder om fastsættelse af forrentningsgrundlag og -sats og selskabets metoder om fastsættelse af omkostningsbasen (de nødvendige omkostninger) og afskrivninger.
Gasgruppens klage over tarifferne for distribution af naturgas: Energitilsynet afviste Gasgruppens klage, da distributionstarifferne ikke var i strid lovgivningens krav.
VEKS' støtte til fjernvarmeselskabers lokale kampagner: Energitilsynet besluttede, at VEKS' støtte til informationskampagner om energispareaktiviteter er indregningsberettigede omkostninger, hvis en række forudsætninger er opfyldt.
I/S Fasan - modregning i varmeprisen af CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion. Afgørelsen er omtalt ovenfor.
De er velkommen til at sende en e-post (et_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.dera.dk) til redaktionen, hvis De har ønsker om emner eller gode råd i forbindelse med nyhedsbrevet.
Ansvarlig redaktør: Kontorchef Nils Jan Hansen, Konkurrencestyrelsen, Center for Energi
Søg i afgørelser, vejledninger publikationer m.v.
Energitilsynets hjemmeside indeholder materiale tilbage til 2000.
