Levering af måledata til elhandlere

Energitilsynets sekretariat har siden medio 2005 fulgt udviklingen omkring netselskabernes levering af de måledata (skabelonkundedata), elhandelsselskabernes skal bruge, når de udskriver regninger til deres kunder. Spørgsmålet blev aktuelt på baggrund af en klage fra Dansk Landbrugs Elforsyning (DLE) over, at flere netselskaber ikke leverede de måledata til selskabets operatør, som skulle danne grundlag for DLE's udskrivning af regninger til selskabets kunder. Sagen er omtalt i ENERGINYT nr. 1 ? 2006.

Spørgsmålet blev taget op med Dansk Energi, der bl.a. blev bedt at foretage månedlige målinger af alle elselskabers fejl og mangler med udveksling af måledata og rapportere disse til Energitilsynet.  Som grundlag for den løbende vurdering af de indkomne tal og som mål for den samlede indsats på området, meldte Dansk Energi ud, at en fejlprocent for kommunikerede måledata på 1 % er tilladelig.

Der er nu gennemført måling af kommunikationen af skabelonkundedata fra juli måned 2005 og frem til og med juli måned 2006. Fejlprocenten har i perioden været op til 3,1 % for netselskabernes egen afrapportering og op til 6 % for elhandelsselskabernes afrapportering. Fejlprocenten er stort set faldet jævnt i perioden, og i hele perioden har der været en tendens til, at handelsselskabernes fejlrapporteringsprocent har ligget højere end netselskabernes.

Dansk Energis afrapportering for juli måned 2006 viser for første gang ? med en fejlprocent på 1,2% oplyst af netselskaberne og på 1,0 oplyst af elhandelsselskaberne ? at fejlprocenten nu er nede på niveau med det udmeldte acceptable fejlniveau.

Sekretariatet følger fortsat den månedlige rapportering af kommunikation af skabelonkundedata fra Dansk Energi - specielt med henblik på dataudveksling i forbindelse med årsskiftet hvor der tradionelt skal udveksles store datamængder.

Endelige lofter for naturgasdistributionsselskabernes indtægter i 2005

Naturgasdistributionsselskaberne i Danmark (Naturgas Fyn A/S, HNG/MN I/S og DONG Gas Distribution A/S) er siden 1. januar 2005 reguleret ved indtægtsrammer, som fastsættes af Energitilsynet. Kalenderåret 2005 udgør den første reguleringsperiode, hvorefter der anvendes fireårige reguleringsperioder.

 Indtægtsrammerne lægger et loft over selskabernes indtægter og består af fire delelementer:

• En omkostningsramme, som fastsættes med henblik på dækning af driftsomkostninger og afskrivning af aktiver anskaffet efter den 1. januar 2005.
• Et beløb til dækning af såkaldte § 13-omkostninger, der vedrører omkostninger ved myndighedsbetjening m.v.
• Et beløb til forrentning og afdrag af nettogæld m.v.
• Et beløb til forrentning af aktiver idriftsat efter den 1. januar 2005 m.v. 

Energitilsynet udmeldte den 29. august 2005 foreløbige rammer for indtægterne i 2005. De foreløbige indtægtsrammer opgøres med grundlag i historiske regnskabsoplysninger samt på baggrund af en række forudsætninger om bl.a. pris- og lønudviklingen og selskabernes fremtidige investeringer.

Selskaberne har sendt regnskaberne for 2005 ind til Energitilsynet ? de såkaldte reguleringsregnskaber. Med grundlag i det reguleringsmæssige regnskab og bl.a. den faktiske pris- og lønudvikling kan Energitilsynet udmelde endelige, korrigerede indtægtsrammer. 

Energitilsynet har den 25. september 2006 udmeldt endelige, korrigerede indtægtsrammer for 2005, jf. nedenstående tabel. 

Korrektionernes størrelse skyldes bl.a. forskelle mellem selskabernes budgetterede og faktiske omkostninger samt forskelle mellem den forventede og den faktiske pris- og lønudvikling. Hertil kommer en regnskabsteknisk ændring i fordelingen af overheadomkostninger. For DONG Gas Distribution A/S er der endvidere tale om ændret regnskabspraksis siden opgørelsen af den foreløbige indtægtsramme.

Ny måde at effektivitetsregulere de forsyningspligtige naturgasselskaber på

Forsyningspligtige naturgasselskaber leverer naturgas til ca. 350.000 kunder ? primært private husholdninger.

Efterreguleringen af forsyningspligtige naturgasselskaber sker med udgangspunkt i en reguleringsmodel. Den nuværende model blev første gang taget i brug i forbindelse med efterreguleringen af forsyningspligtselskaberne for 2004. Hensigten med modellen er at opgøre selskabernes effektiviseringspotentialer på hovedsageligt gasindkøbs- og administrationsomkostninger. Den nuværende model fungerer på den måde, at selskaberne på baggrund af en benchmarking tildeles en effektivitetsafhængig forrentning af indskudskapitalen. Imidlertid har det vist sig, at den nuværende model fører til, at effektiviseringspotentialer udmønter sig i relativt små efterreguleringer.

Derfor lagde tilsynet i afgørelsen om efterreguleringen af forsyningspligtige naturgasselskaber for 2004 vægt på, at den fremtidige regulering bør give selskaberne stærkere incitamenter til effektivisering.

Ny model
På denne baggrund har tilsynet nu indført en revideret reguleringsmodel, hvor de absolutte effektiviseringspotentialer, modellen viser, som udgangspunkt fører til efterreguleringer i samme størrelse. Dvs. hvis et selskab har et effektiviseringspotentiale på 1 kr., vil selskabets tilladte overskud som udgangspunkt blive reduceret med 1 kr. ? målt i forhold til et gennemsnitsbenchmark for overskuddets størrelse. Den reviderede model giver væsentligt stærkere incitamenter til effektiviseringer, end den nuværende model.  

For at tage hensyn til den variation, der altid vil være på priser og omkostninger, er der i modellen indbygget en vis naturlig variation omkring pris- og omkostningsbenchmarks. På den måde sikres det, at modellen ikke viser effektiviseringspotentialer på baggrund af selskabernes naturlige afvigelser fra benchmarks. Desuden vil tilsynet i alle tilfælde træffe afgørelser om efterreguleringer på baggrund af konkrete vurderinger af selskabernes varetagelse af forsyningspligtleverancen til gasforbrugerne.

Den nye måde vil blive benyttet i efterreguleringen af forsyningspligtige naturgasselskaber fra og med 2007.

Undersøgelse af fjernvarmeværkernes opsparing

Energitilsynet har besluttet at gennemgå samtlige fjernvarmeværkers opsparing og henlæggelser i løbet af 2007.

Undersøgelsen er en opfølgning af den stikprøveundersøgelse af 26 fjernvarmeværkers budgetter og regnskaber, som Energitilsynet har gennemført i år. Stikprøveundersøgelsen viste, at nogle af fjernvarmeværkerne havde sparet op til nyinvesteringer uden at anmelde det til Energitilsynet. Andre fjernvarmeværker havde sparet op, selv om de ikke havde planer for nyinvesteringer.

Fjernvarmeværkernes priser er baseret på det såkaldte "hvile-i-sig-selv-princip". Det betyder, at fjernvarmeværkernes priser kun må give dækning for omkostningerne. Fjernvarmeværkerne har dog mulighed for at spare op til nyinvesteringer, hvis det er anmeldt til Energitilsynet.

Energitilsynet har efter stikprøveundersøgelsen udsendt en opdateret vejledning om indregning af afskrivninger og henlæggelser i fjernvarmepriserne.

Vejledningen kan ses på Energitilsynets hjemmeside: Læs videre

Elektronisk anmeldelse af fjernvarmepriser

Fra midten af oktober har fjernvarmeselskaberne skullet anmelde priser for fjernvarme i den elektroniske indberetningsløsning EnergiData Online.

Den elektroniske prisanmeldelse sker på samme måde, som varmeværkerne hen over sommeren har indberettet produktionsomkostninger til udmelding af prislofter for affaldsforbrændingsvirksomheder online.

Adgangen foregår via www.virk.dk, hvor varmeværkerne logger ind med digital signatur. Varmeværker/forsyninger, der ikke allerede har en digital signatur, kan bestille den på virk.dk.

Vejen til anmeldelsesblanketten
På EnergiData Onlines hovedside er der valgmulighed mellem Energitilsynet og Energistyrelsen. Vælg Energitilsynet for at gå til selskabssiden, hvor man kan se og evt. rette selskabets stamdata. Vælg værk for at gå videre til indberetningssiden. Her findes værkets stamdata og et link videre til anmeldelsesskemaet. Der er også link til en vejledning og til en kopi af den seneste anmeldelse, der er foretaget.

Anmeldelsespligt
Anmeldelsespligten efter varmeforsyningsloven er uændret, således at alle kollektive varmeforsyningsanlæg samt industrivirksomheder, kraftvarmeværker med en eleffekt over 25 MW og geotermiske anlæg m.v., som leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas skal anmelde bl.a. tariffer og grundlaget for tarifferne. De nærmere regler er fastsat i Energitilsynets anmeldelsesbekendtgørelse (nr. 1070 af 04/12/2000), der findes på Energitilsynets hjemmeside www.energitilsynet.dk.

Priserne er offentligt tilgængelige
Priser m.v., der er anmeldt til Energitilsynet, er offentligt tilgængelige. Energitilsynet offentliggør priser for leverancer til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Offentliggørelsen sikrer gennemsigtighed i varmepriserne.

Ved spørgsmål om elektronisk indberetning kontaktes Energitilsynets sekretariat på et_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.dera.dk eller telefon 72 26 80 70.

Lavere prisloft for affaldsforbrændingsanlæg i biogasområder

1. oktober 2006 udmeldte Energitilsynet for første gang prislofter for affaldsforbrændingsanlæggene. Lofterne gælder for affaldsforbrændingsanlæggenes priser i 2007.

Baggrunden for udmeldingen var nye regler, som trådte i kraft den 1. april 2006. Prisloftreglerne har et forbrugerbeskyttende formål. De sikrer, at varmekunderne ikke kommer til at betale en højere pris for varme fra affaldsforbrændingsanlæg, end de ville skulle betale, hvis anlægget ikke var blevet opført.

På grund af de korte tidsfrister for indberetning af oplysninger til brug for Energitilsynets beregning af prislofterne manglede der indberetninger fra en række fjernvarmeværker, da lofterne blev udmeldt. Energitilsynet aftalte derfor med brancheorganisationerne ? Affald Danmark, RenoSam og Dansk Fjernvarme ? at den endelige udmelding først skete per 1. december 2006. Det blev samtidig aftalt, at der skete en kvalitetssikring af materialet i perioden.

Energitilsynets opdatering af beregningsgrundlaget betyder, at det udmeldte prisloft for forbrændingsanlæg i biomasseområder, skal sænkes med 1 kr. per GJ. Prislofterne udgør herefter:

• Decentrale områder, der forsynes med opvarmet vand baseret på naturgas - 81 kr. per GJ
• Decentrale områder, der forsynes med opvarmet vand baseret på andet brændsel end naturgas (biomase) - 64 kr. per GJ
• Centrale områder - 62 kr. per GJ

Bekendtgørelse (BEK 234) og vejledning (VEJ 44) kan findes på Energitilsynets hjemmeside.

Nordisk ministerråd går videre med udviklingen af det nordiske elmarked

På Nordisk Ministerråds erhvervs-, energi- og regionalministres møde i Bodø den 8. september 2006 støttede ministrene udredninger om videreudvikling af elmarkedet, som de nordiske reguleringsmyndigheder (NordREG) og de nordiske systemansvarlige (Nordel) havde udarbejdet efter opfordring fra energiministrenes møde i 2005. Ministrene vedtog samtidig en række "anbefalinger", der kommer til at udgøre retningslinierne for det videre arbejde det næste års tid:

• "Det utredes hvorvidt og hvordan et mer harmonisert regulatorisk rammeverk i forhold til de system­ansvarlige kan bidra til ytterligere effektivisering av markedet.
• En felles nordisk plattform for balansetjenester utredes videre. Felles nordiske prinsipper for flaske­hals­håndtering bes etablert snarest. Dette er vesentlig for det videre nordiske samarbeidet og for forsyningssikkerheten i markedet.
• Et felles nordisk sluttbrukermarked utredes videre. Utgangspunktet skal være et nordisk samfunnsøkonomisk lønnsomt perspektiv.
• Muligheten for samordning av markedsovervåkningen av det nordiske regulerkraftmarkedet med overvåkningen av Elspot, Elbas og det finansielle elmarkedet skal utredes. Utredningen bør fokusere markedets behov for full informasjon og hvordan dette kan sikres."

Fordeling af opgaverne i det videre arbejde
Arbejdet med de enkelte opgaver blev fordelt på et møde mellem Nordisk Ministerråds Elmarkedsgruppe og bl.a. NordREG og Nordel den 12. oktober 2006.  

De nordiske reguleringsmyndigedher skal ? via deres samarbejde i NordReg ? se på: Behovet for en mere ensartet regulering af de nordiske systemansvarlige, principper for balancering, arbejdet med behovet og mulighederne for at udvikle et egentligt nordisk detailmarked samt hvordan man kan etablere et samlet regulatorisk tilsyn med delmarkederne på elområdet, herunder regulerkraft-markedet, som er de systemansvarliges instrument til at sikre balance mellem produktion og forbrug.

Regeringen foreslår strammere energi-regulering i EU

Statsministeren annoncerede i sin tale ved Folketingets åbning den 3. oktober 2006 det danske udspil til en fælles EU energipolitik. Et forslag var allerede da under intense politiske drøftelser, og resultatet blev offentliggjort den 13. oktober 2006. Det blev i første omgang til et dansk bidrag til den energipolitiske debat ved regeringscheferne uformelle møde i Lahti i Finland den 20. oktober 2006.

Oplægget indeholder bl.a. forslag til en mere konsekvent udvikling af det indre marked for el og gas. Et bidrag hertil skal være en styrkelse af reguleringsmyndighederne ? både deres kompetence og deres politiske uafhængighed. Der foreslås også "en europæisk tilsynsmyndighed med beføjelser, der understøtter en effektiv grænseoverskridende handel med el og gas". Og reglerne for håndteringen af den grænseoverskridende handel med el og gas skal harmoniseres yderligere.

Også forslaget om ejermæssig adskillelse af transmissionssystemerne ? et forslag som Danmark tidligere har præsenteret ? skal bidrage til et mere effektivt fungerende grænseoverskridende energimarked.

Systemansvarlige og energibørser understøtter det regionale initiativ

Sigtet med det regionale initiativ er at opnå et velfungerende elmarked regionalt for så efterfølgende at forbinde de regionale markeder og dermed opnå et frit indre marked for el. I den nordeuropæiske region af elmarkedet ? hvor Energitilsynets Sekretariat koordinerer arbejdet ? har der været holdt møder om markedsgennemsigtighed og om flaskehalshåndtering på grænsen mellem Danmark og Tyskland. Udnyttelsen af transmissionsforbindelserne mellem Danmark og Tyskland er ikke god nok. Blandt andet løber strømmen mellem Tyskland og Jylland i længere perioder "den forkerte vej" ? altså ikke fra lavpris-område til højpris-område. For at få ændret dette, har de systemansvarlige (Energinet.dk, Vattenfall Europe Transmission og E.ON Netz) samt elbørserne (Nord Pool Spot og European Energy Exchange (EEX)) netop indgået en aftale om et samarbejde, der skal munde ud i en fælles model med "markeds-kobling" i den daglige allokering af kapacitet senest i fjerde kvartal 2007. I forbindelse med aftalen blev der udsendt en pressemeddelelse, der kan ses på Energinet.dk?s hjemmeside (www.energinet.dk)

Projektet med gennemførelsen af aftalen vil blive udført i tæt samarbejde med European Regulators? Electricity Regional Initiative. På et fællesmøde den 31. oktober 2006 blev projektet præsenteret og budt velkommen af de berørte regulatorer. Aftalen kan således betyde, at en af målsætningerne i det regionale initiativ realiseres væsentligt hurtigere, end man ved initiativets start havde turdet satse på. Samtidig er der sikret en tæt involvering af det regionale initiativ, herunder som kontaktforum mellem markedsaktørernes organisationer og parterne i aftalen.

Nye tiltag på ERGEGs regionale initiativ ? gas

Det regionale initiativ på gasområdet blev lanceret den 25. april og delte Europa op i fire regioner, hvor målet var at skabe fire velfungerende markeder. To af regionerne ? region Nord og region Nordvest ? blev fra start lagt sammen, og senere er det hensigten, at de fire markeder skal samles under et velfungerende europæisk gasmarked. Danmark indgår i denne Nord - Nordvest europæiske region sammen med Sverige, Tyskland, Holland, UK, Irland, Nordirland, Belgien og Frankrig. Den hollandske regulator, DTe, er koordinator. Danmark har her påtaget sig ansvaret for at lede en arbejdsgruppe, der belyser barrierer og løsninger til mere handel og likviditet på de nuværende børser - såkaldte hubs - i regionen.

Det Nord-Nordvesteuropæiske regionale initiativ holdt den 9. og 10. oktober 2006 møde med henholdsvis stakeholdere og implementeringsgruppen.

Stakeholdermøde
På stakeholdermødet blev det bl.a. diskuteret med gas aktørerne, hvilke barrierer de ser for et mere samlet og velfungerende gasmarked i den Nord- og Nordvesteuropæiske region.

I arbejdsgruppen om børser (hubs), der ledes af Danmark, fandt aktørerne, at det var manglen på adgang til kapaciteten i rørene til og fra hubs, der er den største barriere for handel på hubs.

Andre problemer var:

• Ikke transparente produkter på hubs,
• mangel på markeds skabere og
• antallet af hubs i markedet.

Opfølgning
Energitilsynet sender i øjeblikket spørgeskemaer til markedsaktørerne for at få uddybet deres syn på barrierer for øget handel på og mellem hubs, med henblik på at få oplysninger til brug notatet til Madrid forum. Spørgeskemaet skal afklare, hvilke barrierer ? udover kapacitet ? aktørerne anser for at være de største hindringer for øget handel til og fra hubs. Energitilsynet sender også et informationsskema ud til huboperatørerne for at få faktiske informationer om produkter og likviditet m.m.på de enkelte hubs.