Priskontrol på el-forsyningspligtområdet

Energitilsynet kontrollerer priserne for forsyningspligtig el. Priserne gælder for et kvartal ad gangen, og de forsyningspligtige elleverandører skal ? inden priserne træder i kraft ? anmelde disse til Energitilsynet. Kunderne til forsyningspligtig el er først og fremmest private husholdninger og mindre erhvervsvirksomheder.

I forbindelse med selskabernes anmeldelse af priser skal Energitilsynet kontrollere, at priserne ikke overstiger markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår. Hvis de anmeldte priser ligger over markedets prisniveau, skal Energitilsynet øjeblikkeligt give de pågældende selskaber pålæg om at sænke prisen.

Energitilsynets markedsprismodel
Energitilsynet kontrollerer priserne på baggrund af en relativt enkel markedsprismodel. Prismodellen tager udgangspunkt i landsdækkende elpriser (ikke-forsyningspligtige priser). Disse priser finder Energitilsynet på Elpristavlen.dk.

Ud fra priserne på Elpristavlen.dk opgør Energitilsynet hvert kvartal det tillæg (mark-up eller bruttoavance), der er indeholdt i forbrugerpriserne på Elpristavlen ? dvs. forskellen mellem engrosprisen på el og priserne på Elpristavlen.dk korrigeret for de såkaldte profilomkostninger. Hvis de anmeldte priser fra de forsyningspligtige selskaber indeholder et højere tillæg end det opgjorte, giver Energitilsynet pålæg om nedsættelse af priserne.

Opgørelse af priskontrollens effekt i 2006
Energitilsynet har kontrolleret i alt 144 kvartalspriser i 2006 - svarende til 4 priser årligt for 36 selskaber. Priskontrollen har medført, at tilsynet har givet pålæg om nedsættelse af i alt 67 priser, svarende til knapt halvdelen af de anmeldte kvartalspriser. De 67 priser er pålagt nedsat med i gennemsnit ca. 10 kr.pr.MWh. Baseret på virksomhedernes kvartalsafsætningsprognoser for 2006 kan den samlede værdi af prisnedsættelserne opgøres til ca. 130 mio. kr.

Benchmarking af elnetselskaber

Elnetselskaberne transporterer strøm fra producenterne ud til forbrugerne. Det er elnetselskaberne som opfører og vedligeholder elnettet.

Reguleringen af elnetselskaberne skal give mere effektive selskaber. For at sikre dette skal Energitilsynet i 2007 udmelde effektiviseringskrav. Det skal ske på baggrund af en benchmarkingmodel, der inddrager såvel økonomisk effektivitet som kvalitet i leveringen.

Energitilsynet drøftede på sit møde i december 2006 de overordnede retningslinier for modellen til benchmarking af elnetselskaberne:

• Benchmarking af økonomisk effektivitet og kvalitet i leveringen foretages separat, men vægtes sammen i et samlet krav til effektivisering for hvert selskab.
• Benchmarking af økonomisk effektivitet foretages med udgangspunkt i en tidligere benyttet model - en såkaldt netvolumenmodel. Modellen opdateres med de seneste data.
• Benchmarking af kvalitet i leveringen foretages ved at inddrage leveringssikkerhed i benchmarkingen. Leveringssikkerhed udtrykker nettets pålidelighed ved transport af elektricitet ud til forbrugerne.

Selskaberne vil blive stillet over for et minimumskrav til det gennemsnitlige niveau af leveringssikkerhed gældende for hele selskabets netområde. Minimumskravet vil gælde fra 2006 og overskridelse vil blive afspejlet i prislofterne fra 2008. Samtidig skal elnetselskaberne fra år 2007 leve op til et minimumskrav til den leveringssikkerhed, som hver enkelt forbruger oplever. Manglende overholdelse af minimumskravet vil blive afspejlet i prislofterne fra 2009.

Den endelige benchmarkmodel forelægges Energitilsynet senest på mødet i september 2007.

Levering af måledata til elhandlere

Energitilsynet har siden medio 2005 på baggrund af en klage fra Dansk Landbrugs Elforsyning fulgt udviklingen i netselskabernes levering af måledata (skabelonkundedata) til elhandelsselskaberne. Korrekt dataudveksling er en forudsætning for et vellykket leverandørskifte og dermed for markedsliberaliseringen.

Dansk Energi har i perioden gennemført månedlige kontrolmålinger af dataudvekslingen, og fejlprocenten var i efteråret 2006 faldet til et relativt acceptabelt niveau. Der har dog på det seneste vist sig en svagt stigende tendens.

Energitilsynet har derfor startet en spørgeskemaundersøgelse hos elleverandørerne. Undersøgelsen skal afklare om dataudvekslingen nu kan siges at foregå tilfredsstillende. Undersøgelsen skal samtidig afklare, om den gratis udveksling af historiske forbrugsprofiler - som kan være nødvendige for en leverandørs afgivelse af tilbud til en konkret timeaflæst kunde - foregår tilfredsstillende.

Resultaterne af undersøgelsen forventes klar i løbet af første halvår af 2007.

Undersøgelse af fjernvarmeværkernes opsparing

Energitilsynet sætter i begyndelsen af marts 2007 en gennemgang af opsparingen i fjernvarmeværkerne i gang. Gennemgangen er en opfølgning på Energitilsynets stikprøveundersøgelse i 2006.

I den nye gennemgang vil Energitilsynet undersøge samtlige fjernvarmeværker for at kortlægge udbredelsen af opsparing, der ikke er sket efter reglerne i varmeforsyningsloven. Fjernvarmeværker, som allerede har været undersøgt i stikprøveundersøgelsen i 2006 og fjernvarmeværker, som på eget initiativ har henvendt sig til Energitilsynet, vil ikke indgå.

I de tilfælde hvor Energitilsynet ved gennemgangen finder fjernvarmeværker, som tilsyneladende har sparet op i strid med varmeforsyningslovens regler, vil Energitilsynet gå ind i en nærmere vurdering heraf. Energitilsynet vil med samme orientere fjernvarmeværkerne om, at de er udtaget til en nærmere gennemgang.

Gennemgangen vil være af samme omfang som i forbindelse med stikprøveundersøgelsen, dvs. at Energitilsynet vil undersøge fjernvarmeværkernes anmeldelser inden for de seneste år med særlig vægt på afskrivninger og henlæggelser.

Offentliggørelse af priser på fjernvarme

Energitilsynet har i februar 2007 åbnet en ny service for varmebrugere og andre interesserede, idet det blev muligt at se fjernvarmeforsyningernes priser på Energitilsynets hjemmeside.

Formålet med offentliggørelsen er at gøre det let for forbrugerne at sammenligne priserne på fjernvarme. Netop gennemsigtighed er den afgørende forudsætning for et velfungerende varmemarked. Og på den måde har forbrugerne mulighed for at følge med i, om den lokale varmeforsyning leverer varme til rimelige priser sammenlignet med andre forsyninger.

Oversigten viser ganske store forskelle i priserne. Man skal imidlertid være opmærksom på, at prisforskellene kan være velbegrundede, henset til store forskelle i forsyningers/værkers dækningsberettigede omkostninger. Men høje priser kan også i nogle tilfælde være udtryk for, at der er et effektiviseringspotentiale.

De anmeldte priser
Energitilsynet tog medio oktober 2006 den elektroniske anmeldelsesløsning EnergiData Online i brug til fjernvarmeforsyningernes anmeldelse af varmepriser (tariffer). I månederne siden da har et antal varmeforsyninger anmeldt priser elektronisk med brug af digital signatur.

Anmeldte oplysninger om priser på fjernvarme, der var indsendt i løbet af 2006, er - samtidig med at den elektroniske indberetning gik i gang i oktober - manuelt blevet overført fra Energitilsynets hidtidige register.

Registret dækker nu ca. 60 pct. af forsyningerne, og det vil i løbet af de kommende uger blive udbygget med de manglende varmeforsyninger.

Prisen for en standardbolig
Der offentliggøres tre priser: Prisen for energi (kr. pr. MWh) og en beregnet pris til endelig forbruger i en beboelseslejlighed  (standardareal 75 m² og et årligt forbrug på 15 MWh) og i et enfamiliehus  (standardareal 130 m² og et årligt forbrug på 18,1 MWh). Priserne er inkl. moms.

Priserne siger ikke noget om den faktiske varmepris for en given bolig. For at beregne den faktiske pris er det nødvendigt at tage udgangspunkt i boligens konkrete forbrug for at beregne det variable bidrag og det konkrete grundlag for beregning af fast bidrag (abonnements- og effektbidrag).

Energitilsynet hjælper de forsyninger, der ikke har anmeldt priser for standardboliger, med anmeldelsen. Hjælp og rådgivning kan fås ved kontakt til Energitilsynet - et_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.dera.dk eller telefon 7226 8070.

Rigsrevisionens undersøgelse af offentlige forpligtelser betalt af energiforbrugerne

Rigsrevisionen har den 24. januar 2007 offentliggjort beretning til statsrevisorerne om offentlige forpligtelser betalt af energiforbrugerne.

De offentlige forpligtelser er fastsat i elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Der er tale om 4 hovedkategorier af offentlige forpligtelser, nemlig 1) pristillæg til VE-elektricitet, 2) forsyningssikkerhed i el- og gasforsyning, 3) energibesparelser og 4) forskning og udvikling samt miljøundersøgelser.

Udgifterne hertil opkræves af el-, gas- og varmeselskaberne direkte hos energiforbrugerne over regningerne for el-, gas- og varme.

Rigsrevisionen har fundet det væsentligt at undersøge området for offentlige forpligtelser, fordi der er tale om væsentlige udgifter. Udgifterne udgjorde i 5-årsperioden 2001-2005 21,6 mia. kr., svarende til 4,3 mia. kr. i gennemsnit om året. Endvidere er der tale om et kompliceret område, der består af en række forskellige ordninger, der administreres på forskellig måde, og som er underlagt flere kontrol- og tilsynsmyndigheder.

Myndighedsopgaverne og kontrollen med de offentlige forpligtelser bliver udøvet af Energinet.dk, Energitilsynet og Energistyrelsen.

Undersøgelsens resultater
Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at udgifterne, der betales af energiforbrugerne som offentlige forpligtelser, bliver opkrævet, kontrolleret og fordelt i overensstemmelse med administrationsgrundlaget og på en sådan måde, at energiforbrugernes betaling tilgår de ordninger, som Folketinget har besluttet.

Rigsrevisionen finder det samtidig positivt, at transport- og energiministeren vil tage initiativ til fremover at give Folketingets Energipolitiske Udvalg en mere systematisk årlig orientering om samtlige offentlige forpligtelser.

Specielt om Energitilsynets varetagelse af kontrol- og tilsynsopgaverne er det anført:

På elområdet fastsætter Energinet.dk en særlig tarif, som energiforbrugerne skal betale, og som udelukkende skal dække udgifter til en række ordninger af offentlige forpligtelser.

Fastsættelsen af tariffen er foretaget efter en metode, så udgifterne til de offentlige forpligtelser bliver dækket.

Energitilsynet har godkendt metoden til fastsættelsen af tariffen, ligesom Energitilsynet har gennemført en række kontrolforanstaltninger for at sikre, at tariffen er fastsat efter den godkendte metode.

• Energinet.dk har udarbejdet en metode til fastsættelse af tariffen for offentlige forpligtelser, så udgifterne til ordningerne bliver dækket.
• Metoden er godkendt af Energitilsynet, som har kontrolleret, at der ikke bliver opkrævet for meget over tariffen (overdækning).
• Energitilsynet har gennemført en række kontrolforanstaltninger for at sikre, at tariffen er fastsat efter den godkendte metode. Energitilsynet har oplyst, at Energitilsynet inden for en årrække på ny vil foretage en nærmere kontrol af metodefastsættelsen, samt om den konkrete prisfastsættelse sker efter den godkendte metode.

Statsrevisorerne har taget beretningen til efterretning og udtrykker samtidig tilfredshed med, at transport- og energiministeren vil udvide sin årlige redegørelse til energipolitisk udvalg. Rapporten kan findes på Rigsrevisionens hjemmeside.

Indberetning af modtagne værdier fra kommunale energivirksomheder

Liberaliseringen af elsektoren og mulighederne for en lignende udvikling på varmeforsyningsområdet har gjort det naturligt for kommunerne at overveje, om der kunne være en fordel ved hel- eller delvis afståelse af deres el- og varmevirksomheder.

Siden 1997 har der været regulering, hvorefter kommunerne skal opgøre værdier, som kommunen modtager fra el- og varmevirksomheder. Kommunerne skal hvert år senest den 1. februar indberette deres registreringer til Energitilsynet. På den baggrund træffer Energitilsynet afgørelse om beløbets størrelse med henblik på Indenrigs- og Sundhedsministeriets modregning i kommunernes bloktilskud.

Med lovændringen sidste sommer skete en opstramning  af reglerne. Med virkning for indberetningsåret 2007 (angående 2006) skal alle landets kommuner indberette uanset om kommunen har modtaget uddelinger og vederlag eller ej. Har kommunen ikke er modtaget beløb afgiver kommunen erklæring herom.

Herudover skal alle kommuner med multiforsyninger nu hvert år indberette om, de har overført energimidler til vand-, spildevands- eller affaldsområdet.

Indberetningerne skal være revisorpåtegnede og overholde reglerne i bekendtgørelsen om regnskabsføring og revision angående denne særlige indberetningspligt. Reglerne findes i bekendtgørelse 1730 af 21. december 2006.

Overvågningsprogrammer for el- og naturgas

Netselskaber på el- og naturgasområdet er ofte en del af en koncern. For at forhindre diskriminerende og konkurrenceforvridende adfærd skal selskaberne etablere et program for intern overvågning. Programmet skal sikre, at netselskabets aktiviteter drives, som om de var ejermæssigt adskilte.

Energitilsynet modtog i 2006 netselskabernes første årsberetninger om disse overvågningsprogrammer og forelagde en redegørelse derom for Energitilsynet. På den baggrund har Energitilsynet givet en række anvisninger og præciseringer for de koncernforbundne netselskabernes udarbejdelse af overvågningsprogram og årsberetning for 2006:

• De formelle krav skal generelt overholdes til fulde i forbindelse med virksomhedernes fremtidige anmeldelse af årsberetninger, herunder en fyldestgørende kontrol af programmernes gennemførelse og de i programmerne fastsatte retningslinier.
• Der stilles specielle krav til medarbejdernes viden om overvågningsprogrammet i form af underskrevne medarbejdererklæringer.
• Det skal i årsberetningen beskrives og dokumenteres, hvorledes den it-mæssige afskæring af adgangen til de forretningsmæssigt følsomme informationer er sikret .
• Den selskabsmæssige udskillelse af aktiviteter skal gennemføres til fulde, så også den endelige forbruger er klar over identiteten af den virksomhed, han har kontakt med. Det skal klart fremgå på hjemmeside, på brevpapir eller ved telefonisk henvendelse. Har en koncern en fælles hjemmeside, må der fx ikke på indgangsportalen eller sammen med netselskabets ydelser reklameres for konkurrenceudsatte ydelser.
• Endelig bør offentliggørelse af netvirkselskabernes årsberetninger ske på virksomhedernes egne hjemmesider analogt med reglerne for virksomhedernes offentliggørelse af standardpriser og -vilkår.

Energitilsynets sekretariat har indledt drøftelser med Dansk Energi om en revision af foreningens vejledning i overensstemmelse med ovennævnte anbefalinger. Energitilsynet vil informere netselskaberne om reglerne og om rækkevidden af Energitilsynets afgørelse, bl.a. i forbindelse med et seminar, som Dansk Energi afholder i foråret 2007 om udarbejdelse af overvågningsprogram og årsberetning.

Dansk Energi har på vegne af fire af organisationens medlemmer indbragt Energitilsynets afgørelse for Energiklagenævnet.

Link til bekendtgørelse 634 og 635 af 27. juni 2005.