Fordeling af omkostninger ved kabellægning

Energitilsynet har undersøgt elnetselskabernes investeringer i  bredbåndsforbindelser (fibernet) for at afklare, om selskaberne subsidierer bredbåndsaktiviteter ved nedlægning af fibernet.

Det overvejende formål med nedlægning af fibernet er at etablere forbindelse til de enkelte husstande, hvorigennem der kan leveres TV-programmer, internettelefoni og højhastigheds-internetforbindelser (dvs. ikke-elforsynings-mæssige formål). Men fibernet kan også bruges til elforsyningsmæssige formål.

Undersøgelsen omfatter oplysninger til belysning af fordelingen af omkostninger mellem netselskabet og fibernetselskabet hos 24 elnetvirksomheder.

Hovedparten af netselskaberne har skriftlige aftaler om bl.a. fordelingen af graveomkostninger mellem netselskabet og det selskab, hvor fibernettet er placeret. Aftalernes indhold varierer betydeligt. En række aftaler er præcise og udtømmende, medens andre er mere summariske.

Omkostningerne til nedgravning af kabler og fibernet fordeles i nogle selskaber således, at de selskaber, der får nedgravet kabler i samme dybde, betaler samme andel af omkostningerne herved. Omkostningsfordelingen bygger i andre selskaber på medgået tid og forbrug.

Samlet giver Energitilsynets undersøgelse ikke holdepunkter for at antage, at der sker krydssubsidiering, når selskaberne nedlægger fibernet og elkabler samtidig. Undersøgelsen viser også, at selskaberne har udarbejdet regelsæt for at sikre dette.

På den baggrund har Energitilsynet meddelt netselskaberne, at Energitilsynet ikke anser selskabernes fordelingsprincipper  for urimelige.

Energitilsynet besluttede også at indlede forhandlinger med Dansk Energi med henblik på at sikre, at aftaler om fordeling af omkostninger til kabellægning af fibernet til elmæssige og ikke-elmæssige formål udarbejdes efter ensartede principper.

Kommunernes indberetning af vederlag og uddelinger fra el- og varmevirksomheder

Kommunerne har siden 1997 været forpligtet til at opgøre værdien af vederlag og uddelinger fra deres interesser i el- og varmevirksomheder. Kommunernes registreringer skal senest 1. februar indberettes til Energitilsynet, der tjekker indberetningerne og sende dem videre til Indenrigs- og Sundhedsministeriets med henblik på modregning i kommunernes bloktilskud.

På baggrund af indberetningerne for 2006 mv. besluttede Energitilsynet i april, at meddele Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at tilsynet godkendte kommunernes indberettede rådighedsbeløb inkl. renter - i alt knap 4,3 mia. kr. - som var ledsaget af revisors standarderklæring. Tilsynet godkendte også ? med forbehold ? indberetninger fra to kommuner, hvor der manglede bilag og underskrifter. Herudover er der knap 30 kommuner, der har meddelt, at de ikke har modtaget vederlag og uddelinger. Det vurderes, at der fortsat mangler indberetninger fra op mod 50 kommuner.

Energitilsynet besluttede endvidere, at erklæringerne fra 12 kommuner, der har afgivet erklæring om ikke-overførsel af energimidler til vand-, spildevands- eller affaldsaktiviteter, og som er ledsaget af revisors standarderklæring, indtil videre accepteres som, at der ikke er anvendt midler i strid med elforsyningslovens § 37 a, stk. 3 og varmeforsyningslovens § 23 L, stk. 3.

Endelig accepterede Energitilsynet - undtagelsesvis - én fælles indberetning fra Kommunernes Landsforening for indberetningsåret 2006 på vegne af deres medlemskommuner angående disse kommuners indirekte ejerandele i Kommune Kemi, forudsat denne modtages snarest.

Nye faktureringsregler på elområdet

Energitilsynet skal i medfør af elforsyningsloven sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår på elområdet. Ifølge loven skal Energitilsynet således fastsætte regler om, hvorledes disse forhold skal offentliggøres af virksomhederne samt regler om fakturering og specificering af omkostninger for transport- og energiydelser.

I dialog med branche- og forbrugerrepræsentanter har Energitilsynet nu udarbejdet bindende regler for elselskabernes regningsudformning. De nye regler indeholder en række minimumskrav til, hvad forbrugernes regning skal indeholde af oplysninger, og der åbnes mulighed for, at elselskaberne kan tilbyde de forbrugere, der aktivt ønsker det, en enklere a conto-regning.

Faktureringsreglerne skal bidrage til forenklede, overskuelige og sammenlignelige elregninger, og dermed reducere antallet af sager om forståelse af elregninger. Reglerne imødekommer også den kritik, der har været rejst af landsdækkende virksomheders manglende mulighed for sammenligning af regninger og tariffer mellem.

Faktureringsreglerne skal bruges ved fakturering af energiydelser, når det årlige aftag af energi fra det kollektive elforsyningsnet forventes at være under 100.000 kWh, og når elselskabets kunde (forbrugeren) hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Reglerne skal også bruges ved fakturering af transportydelser fra det kollektive elforsyningsnet uanset forbrugsstørrelse.

De nye regler retter sig mod de elselskaber, der har et direkte afregningsforhold til elforbrugeren. Dvs. de kollektive elforsyningsvirksomheder med bevilling, forsynings-pligtige virksomheder samt elhandelsvirksomheder.

De nye faktureringsregler træder i kraft 1. januar 2008 og vil blive offentliggjort på Energitilsynets hjemmeside.

Energitilsynet har allerede tidligere udstedt en bekendtgørelse om, hvordan elforsyningsvirksomhederne skal offentliggøre deres priser, tariffer, rabatter og vilkår. Disse regler trådte i kraft 1. september 2005.

Energitilsynet underkender dele af Energinet.dks overskuddisponering i årsrapporten 2005

Energitilsynet besluttede i marts 2007, at Energinet.dk skal tilbagebetale i alt 420 mio. kr. til sine kunder for året 2005 via tarifferne. Det er 166 mio. kr. mere, end selskabet selv havde lagt op til i årsrapporten for 2005. De 166 mio. kr. er en stor del af de 219 mio. kr., Energinet.dk havde hensat til imødegåelse af fremtidig usikkerhed på gasmarkedet og konsolidering af egenkapitalen i årsrapporten for 2005.

Energinet.dk, der er et "non-profit" selskab, skal efter reglerne i bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk tage udgangspunkt i nødvendige omkostninger ved effektiv drift plus nødvendig forrentning af egenkapitalen, når selskabet fastsætter sine tariffer. Energitilsynet fører ? blandt andet via en gennemgang af selskabets årsrapport og øvrige regnskaber - tilsyn med, at en eventuel over/underdækning disponeres korrekt og i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for selskabet.

Energinet.dk fik i regnskabsåret 2005 en ekstraordinær indtægt på 131 mio. kr. fordi selskabsskatten blev nedsat fra 30 til 28 pct. Skattenedsættelsen medførte en nedregulering af selskabets hensættelse til udskudt skat ? en hensættelse, der primært er opstået som følge af forskelle mellem skattemæssige og regnskabsmæssige afskrivninger.

Den ekstraordinære indtægt fordelte sig på selskabets el- og gasaktiviteter og udgjorde således en del af årets resultat på de enkelte forretningssegmenter. Nedenfor er beskrevet, hvorledes selskabet ? i årsrapporten for 2005 ? havde disponeret årets resultat i de enkelte forretningssegmenter.

Gasaktiviteten
I 2005 fik Energinet.dk et resultat på 170 mio. kr. på gasaktiviteterne. Selskabet ønskede at bruge beløbet til dels at opbygge en "buffer" på 84 mio. kr. til imødegåelse af usikkerheden på gasmarkedet (50 mio. kr. til imødegåelse af kortsigtet usikkerhed og 34 mio. kr. imødegåelse af langsigtet usikkerhed); dels at øge egenkapitalen med 86 mio. kr.

Efter en vurdering af selskabets argumenter for de påtænkte dispositioner besluttede Energitilsynet, at selskabet må hensætte 50 mio. kr. til opbyggelse af den ønskede "buffer" med henblik på afdækning af den kortsigtede usikkerhed på gasmarkedet og konsolidere egenkapitalen med en forrentning på 4 mio. kr. i årsrapporten 2005. Det resterende beløb på 116 mio. kr. hidrørende fra selskabets gasaktiviteter skal således betragtes som overdækning og tilbageføres til selskabets kunder via tarifferne i 2007.

Elaktiviteten
På elaktiviteterne fik Energinet.dks et resultat i alt 386 mio.kr. Beløbet var i årsrapporten 2005 foreslået fordelt på henholdsvis overdækning med i alt 254 mio. kr. og forøgelse af egenkapitalen med i alt 132 mio. kr., hvoraf 49 mio. kr. stammede fra en regulering af selskabet hensættelse til udskudt skat.

Energitilsynet besluttede, at de 49 mio. kr. sammen med de 254 mio. kr. skal betragtes som overdækning og som en konsekvens heraf skal der tilbagebetales i alt kr. 303 mio. kr.  til selskabets kunder via tarifferne i 2007. Energinet.dk kan således øge egenkapitalen med 83 mio. kr. i årsrapporten for 2005.

Energitilsynets afgørelse medfører således en samlet tilbageførsel til Energinet.dks gas- og elkunder på i alt 419 mio. kr. i tarifferne for 2007.

Energinet.dk skal inden 1. oktober 2007 dokumentere, at overdækningen er indregnet i tarifferne for 2007.

Energitilsynets afgørelse er påklaget til Energiklagenævnet.

Energitilsynet underkender dele af Energinet.dks overskuddisponering i årsrapporten 2005

Energitilsynet besluttede i marts 2007, at Energinet.dk skal tilbagebetale i alt 420 mio. kr. til sine kunder for året 2005 via tarifferne. Det er 166 mio. kr. mere, end selskabet selv havde lagt op til i årsrapporten for 2005. De 166 mio. kr. er en stor del af de 219 mio. kr., Energinet.dk havde hensat til imødegåelse af fremtidig usikkerhed på gasmarkedet og konsolidering af egenkapitalen i årsrapporten for 2005.

Energinet.dk, der er et "non-profit" selskab, skal efter reglerne i bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk tage udgangspunkt i nødvendige omkostninger ved effektiv drift plus nødvendig forrentning af egenkapitalen, når selskabet fastsætter sine tariffer. Energitilsynet fører ? blandt andet via en gennemgang af selskabets årsrapport og øvrige regnskaber - tilsyn med, at en eventuel over/underdækning disponeres korrekt og i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for selskabet.

Energinet.dk fik i regnskabsåret 2005 en ekstraordinær indtægt på 131 mio. kr. fordi selskabsskatten blev nedsat fra 30 til 28 pct. Skattenedsættelsen medførte en nedregulering af selskabets hensættelse til udskudt skat ? en hensættelse, der primært er opstået som følge af forskelle mellem skattemæssige og regnskabsmæssige afskrivninger.

Den ekstraordinære indtægt fordelte sig på selskabets el- og gasaktiviteter og udgjorde således en del af årets resultat på de enkelte forretningssegmenter. Nedenfor er beskrevet, hvorledes selskabet ? i årsrapporten for 2005 ? havde disponeret årets resultat i de enkelte forretningssegmenter.

Gasaktiviteten
I 2005 fik Energinet.dk et resultat på 170 mio. kr. på gasaktiviteterne. Selskabet ønskede at bruge beløbet til dels at opbygge en "buffer" på 84 mio. kr. til imødegåelse af usikkerheden på gasmarkedet (50 mio. kr. til imødegåelse af kortsigtet usikkerhed og 34 mio. kr. imødegåelse af langsigtet usikkerhed); dels at øge egenkapitalen med 86 mio. kr.

Efter en vurdering af selskabets argumenter for de påtænkte dispositioner besluttede Energitilsynet, at selskabet må hensætte 50 mio. kr. til opbyggelse af den ønskede "buffer" med henblik på afdækning af den kortsigtede usikkerhed på gasmarkedet og konsolidere egenkapitalen med en forrentning på 4 mio. kr. i årsrapporten 2005. Det resterende beløb på 116 mio. kr. hidrørende fra selskabets gasaktiviteter skal således betragtes som overdækning og tilbageføres til selskabets kunder via tarifferne i 2007.

Elaktiviteten
På elaktiviteterne fik Energinet.dks et resultat i alt 386 mio.kr. Beløbet var i årsrapporten 2005 foreslået fordelt på henholdsvis overdækning med i alt 254 mio. kr. og forøgelse af egenkapitalen med i alt 132 mio. kr., hvoraf 49 mio. kr. stammede fra en regulering af selskabet hensættelse til udskudt skat.

Energitilsynet besluttede, at de 49 mio. kr. sammen med de 254 mio. kr. skal betragtes som overdækning og som en konsekvens heraf skal der tilbagebetales i alt kr. 303 mio. kr.  til selskabets kunder via tarifferne i 2007. Energinet.dk kan således øge egenkapitalen med 83 mio. kr. i årsrapporten for 2005.

Energitilsynets afgørelse medfører således en samlet tilbageførsel til Energinet.dks gas- og elkunder på i alt 419 mio. kr. i tarifferne for 2007.

Energinet.dk skal inden 1. oktober 2007 dokumentere, at overdækningen er indregnet i tarifferne for 2007.

Energitilsynets afgørelse er påklaget til Energiklagenævnet.

Naturgas Fyn A/S' salg af aktier i Statoil Gazelle A/S

Naturgas Fyn A/S er et kommunalt ejet naturgasselskab, der bl.a. ejer 70 % af handelsselskabet Statoil Gazelle A/S, mens Statoil Danmark ejer de resterende 30 %. I 2006 købte Statoil Gazelle A/S yderligere 20 % af aktierne i Statoil Gazelle A/S, således at Statoil Danmark og Naturgas Fyn nu ejer hver 50 % af aktierne. Statoil Danmark A/S betalte godt og vel 30 mio. kr. for aktierne.

Naturgasforsyningsloven indeholder bestemmelser om, at kommuner i forbindelse med salg af et naturgasselskab eller andele i et naturgasselskab skal opgøre størrelsen af kommunens indskudskapital i naturgasselskabet og nettoprovenuet ved salget. Opgørelsen fremsendes til Energitilsynet til godkendelse. Efter godkendelsen indberetter Energitilsynet  kommunens provenu ved salget til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der herefter reducerer de berørte kommuners statstilskud.

Reglerne betyder, at der sker modregning hos de kommunale ejere, når der opstår et provenu. Det er altså ikke afgørende, om midlerne rent faktisk trækkes ud af selskabet, men midler, der tilfalder forbrugerne modregnes ikke i bloktilskuddene.

Naturgas Fyn har anvendt det indkomne provenu til at foretage et ekstraordinært afdrag på anlægsgælden i distributionsselskabet, men det giver reglerne ikke mulighed for. Derimod kan beløbet modregnes i en såkaldt underdækning hos Naturgas Fyn.

I kalenderåret 2005 havde Naturgas Fyn (distributionsselskabet) en underdækning på lidt over 39 mio. kr. i forhold til den  indtægtsramme, Energitilsynet har fastsat for selskabet. Selskabet har lov til at opkræve underdækningen hos forbrugerne i de efterfølgende kalenderår. Ved at modregne det indkomne provenu i underdækningen fra 2005 har Energitilsynet sikret sig, at der opkræves godt og vel 31 mio. kr. mindre hos forbrugerne. Energitilsynet har derfor meddelt Indenrigs- og Sundhedsministe-riet, at kommunernes nettoprovenu ved salget af de 20 % af aktierne i Statoil Gazelle A/S udgør 0 kr.

Det kan i øvrigt oplyses, at Energi- og Transportministeren har fremsat et ændrings-forslag til naturgasforsyningsloven. Forslaget betyder, at indberetningspligten (og den tilhørende modregning), først indtræder, når kommunen modtager vederlaget og altså ikke allerede, når der sker salg. Lovforslaget forventes vedtaget inden sommerferien.

Naturgas Fyn A/S er et kommunalt ejet naturgasselskab, der bl.a. ejer 70 % af handelsselskabet Statoil Gazelle A/S, mens Statoil Danmark ejer de resterende 30 %. I 2006 købte Statoil Gazelle A/S yderligere 20 % af aktierne i Statoil Gazelle A/S, således at Statoil Danmark og Naturgas Fyn nu ejer hver 50 % af aktierne. Statoil Danmark A/S betalte godt og vel 30 mio. kr. for aktierne.

Naturgasforsyningsloven indeholder bestemmelser om, at kommuner i forbindelse med salg af et naturgasselskab eller andele i et naturgasselskab skal opgøre størrelsen af kommunens indskudskapital i naturgasselskabet og nettoprovenuet ved salget. Opgørelsen fremsendes til Energitilsynet til godkendelse. Efter godkendelsen indberetter Energitilsynet  kommunens provenu ved salget til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der herefter reducerer de berørte kommuners statstilskud.

Reglerne betyder, at der sker modregning hos de kommunale ejere, når der opstår et provenu. Det er altså ikke afgørende, om midlerne rent faktisk trækkes ud af selskabet, men midler, der tilfalder forbrugerne modregnes ikke i bloktilskuddene.

Naturgas Fyn har anvendt det indkomne provenu til at foretage et ekstraordinært afdrag på anlægsgælden i distributionsselskabet, men det giver reglerne ikke mulighed for. Derimod kan beløbet modregnes i en såkaldt underdækning hos Naturgas Fyn.

I kalenderåret 2005 havde Naturgas Fyn (distributionsselskabet) en underdækning på lidt over 39 mio. kr. i forhold til den  indtægtsramme, Energitilsynet har fastsat for selskabet. Selskabet har lov til at opkræve underdækningen hos forbrugerne i de efterfølgende kalenderår. Ved at modregne det indkomne provenu i underdækningen fra 2005 har Energitilsynet sikret sig, at der opkræves godt og vel 31 mio. kr. mindre hos forbrugerne. Energitilsynet har derfor meddelt Indenrigs- og Sundhedsministe-riet, at kommunernes nettoprovenu ved salget af de 20 % af aktierne i Statoil Gazelle A/S udgør 0 kr.

Det kan i øvrigt oplyses, at Energi- og Transportministeren har fremsat et ændrings-forslag til naturgasforsyningsloven. Forslaget betyder, at indberetningspligten (og den tilhørende modregning), først indtræder, når kommunen modtager vederlaget og altså ikke allerede, når der sker salg. Lovforslaget forventes vedtaget inden sommerferien.

Indregning af omkostninger til etablering og drift af fjernkølingsanlæg i varmeprisen

I de seneste måneder har der i dagspressen været en del omtale af, at en række fjernvarmeforsyninger ønsker at levere fjernkøling fx til kontorbygninger og butikscentre.

Fjernkøling kan frembringes ved to metoder:

• Fjernvarmevand sendes med en meget høj fremløbstemperatur gennem det eksisterende fjernvarmenet frem til den forbruger, der ønsker fjernkøling. Modtageren ændrer i et slags "omvendt køleskab" den modtagne varme til køling. Metoden har den fordel, at i varme perioder hvor fjernvarmeforbruget er lavt, kan overskydende varme, fx fra affaldsforbrændingsanlæg, anvendes til fjernkøling.
• Fjernvarmeforsyningen fremstiller koldt vand, som gennem et særligt rørsystem sendes frem til modtagerne. Her er der altså tale om adskilt produktion og et adskilt net.

Efter varmeforsyningslovens prisbestemmelser kan fjernvarmeforsyninger indregne omkostningerne til fremstilling af varmt vandt til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand i fjernvarmeprisen. Loven giver således ikke i sin nuværende udformning mulighed for, at fjernvarmeforsyninger kan indregne omkostninger til fremstilling af fjernkøling i fjernvarmepriserne.

Energitilsynet ved, at en række fjernvarmeforsyninger har henvendt sig til Transport ? og Energiministeren og bedt om en ændring af varmeforsyningsloven, så det bliver muligt for fjernvarmeforsyninger at etablere fjernkølingsanlæg uden at etablere et selvstændigt selskab.

Energitilsynet følger udviklingen.

Speciel varmepris til godkendte lavenergihuse

Energitilsynet har taget stilling til om varmeforsyninger må lave en speciel varmepris til forbrugere i godkendte lavenergihuse. Denne type huse har ikke behov for at trække så meget kapacitet (MW) som et almindeligt hus. Baggrunden for Tilsynets stillingtagen var, at et kraftvarmeværk havde anmodet Energitilsynet om tilladelse til at kunne tilbyde lavenergihuse både en reduceret fast betaling og en reduceret variabel betaling.

Energitilsynet har meddelt værket, at Tilsynet kan godkende en reduktion af den faste betaling svarende til reduktionen i den kapacitet, der kan lægges beslag på sammenlignet med et ikke- lavenergihus af tilsvarende størrelse. Energitilsynet kunne derimod ikke godkende en reduktion af den variable pris på det foreliggende grundlag.