På elmarkedet har Energitilsynet ansvaret for reguleringen af elselskaber med bevilling til at drive distribution, regional transmission, transmission (Energinet.dk) og handel med forsyningspligt.
Energitilsynet tilkendegiver, at varmeleverancer til procesformål er omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser
Dato: 23.06.2010 · Område: VarmeLovens anvendelsesområde må forstås som værende indskrænket til anvendelse af energi til rum opvarmning og levering af varmt brugsvand.
Ordlyden af varmeforsyningslovens formålsparagraf, og dens forarbejder, medfører, at lovens anvendelsesområde må forstås som værende indskrænket til anvendelse af energi til rum opvarmning og levering af varmt brugsvand. Imidlertid er prisbestemmelsen i loven ikke sprogligt begrænset på samme måde, idet energiens anvendelse ikke omtales i prisbestemmelsen. Af forarbejderne til prisbestemmelsen fremgår det i øvrigt, at alle leverancer (uanset formål) er omfattet af prisbestemmelsen, hvilket fører til den forståelse, at levering til procesformål er omfattet af prisbestemmelsen. Dermed eksisterer der en uklarhed om retstilstanden.
Energitilsynet har på baggrund af en gennemgang af lovgrundlaget og praksis på området fundet, at retsstillingen på nuværende tidspunkt må beskrives således, at varmeleverancer til procesformål i medfør af praksis må antages at være omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelse.
Lovgrundlaget er dog uklart, hvorfor Energitilsynets sekretariat bør indlede en dialog med Energistyrelsen om at tydeliggøre retsgrundlaget.
Søg i afgørelser, vejledninger publikationer m.v.
Energitilsynets hjemmeside indeholder materiale tilbage til 2000.






